Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redningsvæsen - Redoute - Redouté, Pierre Joseph - Red-River - Redruth - Redtenbacher, Jakob Ferdinand - Reducere. — Reduktion - Reduit - Reduplikation - Redwitz, Oskar, Friherre af - Reed, Edward James - Reel (Dans) - Reel (virkelig) - Ref - Refektorium - Referencer - Referere. — Referent. — Referat - Reflektere. — Reflektere paa. — Reflektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redoute
Folkene ombord haler Blokken til fig, og fast
gjflr den paa bekvemt Sted i Riggen. Ved
Hjelp af den saaledes tilveiebragte Forbindelse
hales nu en svcrrere Trosse ud og fastgjFreS lige??
ledes i Riggen eller, om denne er gaaet overbord,
saa HM som muligt paa Skibet. Den anden Ende
saftes paa et bekvemt Sted iland og ftivhales for at
holde den fri af SjFen. Slingrer Stibet svart,
kan man lkke fcrste Trossen iland, men maa lade
endel Foll holde den i Handerne. Paa Svar??
trossen vandrer en saakaldt Redningsstol, og denne
kan man nu fra Land hale frem og tilbage ved
Hjelp af den fMavnte smekre Trosse, hvis Bugt
gaar gjennem Blokken ombord, og paa denne
Maade bringe Mand for Mand iland. Selv
f??lgelig gaar saadan Redning ikke altid saa glat,
som her beskrevet, og det hcender ofte, at de Red??
dede faar kolde Bad og alvorlige St^d, inden de
naar fast Land. Redmngsmandftabet er ved Raket
stationer kun sjelden udsat for Fare. Dette er
derimot?? i W Grad Tilfaldet, hvor Redningsbaade
bruges. Thi endstjMt disse Baade nu har naaet
en Fuldkommenhed i sin Konftruktion, som er be??
undringsvardig, idet de hverken kan synke eller
kantre — eller retter sig ialfald selv igjen strax
ester Kantring —, gaar dog neppe nogen Vinter
hen, uden at nogle af Redningsmandfkabet for??
ulykkes, iscrr paa de engelske Kyster, hvor de ogsaa
paa Grund af den uhyre Trafik, som der foregaar,
hele Vinteren er i uafladelig Virksomhet??. Men
Antallet af de ved denne Institution reddede Men
neskeliv gaar ogfaa op i mange Tusender. Paa
Norges Kyst, hvor Trafiken er forholdsvis liden,
og hvor der er rig Tilgang paa gode Havne, er
der i Regelm forholdsvis lidet Arbeide for Red
ningsftationerne; men de har dog i den Tid, de
har exifteret, ??drettet nok til at godtgjøre, at der
var fuld Grund til deres Oprettelse.
Redoute (udt. Redut), en lukket Skanse med
Bryftuoern til alle Sider og med udspringende
Vinkler. Den er almindelig 4 à 6sidig og
benyttes som Feltforflansning til at dcrkke Stillinger
i Flankerne, naar disse er let tilgjængelige.
Redouté (udt. Redute), Pierre Joseph,
fremragende ftansk Blomftermaler, f. 1759, d. 1840,
har, foruden en Mangde Blomsterstykker i Olie- og
Akvarelfarver, hvoraf mange findes i Luxemburg,
galleriet, illuftreret en stor Del vardifulde botaniske
Berker, hvoriblandt Rousseaus Botanik. Af hans
egne Verker kan fremhceves: ??Liliacéerne" samt
hans Monografi af Roserne. Han d^de som Pro
fessor ved det naturhistoriske Muséum i Paris.
Red-River, 1) Biflod til Mississippi, kom
mer fra Texas, lsber gjennem Arkansas og Loui??
flana og munder ud ovenfor New-Orleans. Dens
Lcrngde er ca. 2,100 km., hvoraf 530 km. er
seilbare. 2) Flod i Nordamerika, udgaar fra Minnesota,
ftber sydfydveftlig gjennem flere Indsjøer, gaar
siden mod Nord og ind i Hudsonbaiterritoriet og
munder ud i Winipegsjøen; den er 650 km. lang.
Redruth, By i det engelske Grevstab Corn
wall, med 11,000 Indb. og Bergverksdrift.
Redtenbacher, Jakob Ferdinand, fremragende
tysk Maskiningeniør, f. 1809, d. 1863, var 1834—41
Professor i Mathematik i Zürich og blev 1841
Professor i Maftinbygning ved og senere Direkt??r
for den polytekniske Skole i Karlsruhe. Han har
skrevet flere Verker om Maskinbygning, Turbiner osv.
Reducere, føre tilbage, nedsatte, formindfle.
— Reduktion, Tilbageftrelse, Formindstelse.
I Kemien betyder Reduktion Borttagen af Sur??
stof, f. Ex. et Metals Udfkillen af dets Oryd.
Reduktion af Mynt, Mal eller Vegt er Omskriv’
ningen af samme i en anden Enhed (man redu
cerer f. Ex. et Lands Mynt i et andet Lands),
hvortil Reduktionstabeller benyttes. Reduktion af
en BrFk, Forkorwing af den. Reduktion af en Lig
ning, Omskrivning af den til en simplere Form.
Reduit (udt. Redyi), fr., et mindre Befast??
ningsverk indenfor et større, og til hvilket Bescet??
ningen kan trakke sig tilbage.
Reduplikation, Fordobling, i Grammatiken
den delvise eller fuldftandige Gjentagelse af Bog<
staver eller Stavelser under visse Verbers Bøining.
Redwitz, Oskar, Friherre af, tyst Digter, f.
1823, var 1851—52 Professor i Literaturhiftorie
i Wien. Han debuterede som Digter 1849 med
??Amaranth", et smukt formet, men sentimentalt
romantisk Epos, hvoraf36Oplag er udtomne. Af
flere lyriske Digtfamlinger, Skuefpil og Romaner,
som han har udgivet, har ingen gjort synderlig
Lykke. 1871 skrev han en patriotisk Digtcyklus om
??det nye tyste Rige", som blev godt modtagen.
Reed (udt. Rid), Edward James, engelsk Marine??
ingenipr, f. 1830, blev 1860 OverkonstruktFr ved
den engelske Orlogsflaade og ledede som saadan
Bygningen af St??rstedelen as de fyrste engelske
Plluferskibe. 1871 nedlagde han sin Post paa Grund
af flere Uheld med de af ham kanftruerede Skibe.
Siden 1874 har han varet liberalt Medlem af
Underhuset.
Reel (udt. Rihl), en skotsk og en irsk National
dans i 2⁄4 Takt, af livlig, djerv Karakter.
Reel (re-el), virkelig, faglig, trovardig ; en reel
Karaktér, en paalidelig Karaktér. — I Mathema
tiken kaldes med et Fallesnavn de positive og
negative Størrelser reelle (modsat imaginære,
d. e. Størrelser, som hverken er positive eller
negative).
Ref, svensk Langdemaal = 10 Stænger à
10 Fod.
Refektorium, den fælles Spisesal i et Kloster.
Referencer (udt. Referængs) kaldes i Forret
ningssproget de Huse, til hvem nogen henviser den,
som ftger Oplysninger om hans Vederheftighet) og
Dygtighed eller andre Forhold.
Referere, berette, gjengive Indholdet af noget.
— Referent, egentlig en, som beskjeftiger sig med
at referere (f. Ex. en Avisreferent); ogsaa om den,
som foredrager Sager for en Høierestaaende til
dennes AfgjFrelse (enstydig med Referent i denne
sidste Bemærkning bruges ogsaa undertiden
Referendar). I Retssproget bruges Benavnelsen
Referent i Norge om den Vagf^rer eller anden
dertil bestikket Person, som i luftitssaqer for Under??
og Overretterne har at fremskaffe Oplysninger i
Sagen saavel mod forn for den Tiltalte, forberede
den til Doms i det hele og nedlagge Paastand
for det Offentlige. Tiltaltes Tarv varetaa.es der
hos for Underretterne (men ikke for Overretterne)
af en scrrstilt opncrvnt Defensor (s. d.). For
HMsteret opnavnes aldrig Referent, men en Aktor
(der kun skal optrcrde mod den Anklagede, s. Art.
Aktor) samt en Defensor. — Referat, Beretning.
Reflektere, tilbagekaste (Lysstraaler),
gjenstraale; tænke efter, overveie. — <sp>Reflektere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
