Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rekvirere. — Rekvisition. — Rekvirent - Rekvisit - Reland, Hadrian - Relata refero - Relation. — Relativ. — Relativt Pronomen - Relaxere. — Relaxation - Relegation. — Relegere - Relief. — Hautrelief. — Basrelief. — Relief en creux. — Reliefkort. — Relieftryk - Religion - Religionsed - Religionsedikt - Religionsfred - Religionsfrihed - Religionskrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rekvirere, kræve, forlange. — Rekvisition,
Begjæring, Krav paa Rettens Hjelp; i Militærspr.
Troppers Forpleining ved Ydelser fra de
Landsdele, hvorigjennem de marscherer, hvilke Ydelser
nutildags i Regelen betales. — Rekvirent, en,
som begjærer Øvrighedens Bistand til at udføre
en retlig Akt.
Rekvisit, fornøden Ting, Redskab.
Reland, Hadrian, hollandsk Orientalist, f. 1676,
d. 1718, var Professor i orientalske Sprog i
Utrecht. Han har skrevet flere Verker om den
muhamedanske Religion, om Jødernes Antikviteter
og om Palæstina.
Relata refero, lat., „jeg fortæller, hvad der
er blevet fortalt.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Relation, Tilbageførelse, Beretning, Forhold,
Forbindelse. — Relativ i Forhold til, modsat
det absolute. Saaledes kaldes de Begreber relative,
som først fremstaar, naar en Gjenstand
sammenlignes med en anden, Ex.: Jorden er stor, men
i Forhold (relativ) til Solen liden. — Relativt
Pronomen, tilbagevisende Stedord (som, der,
hvilken, osv.).
Relaxere, slappe, give efter. — Relaxation,
Løsladelse fra Arrest.
Relegation, Forvisning, Bortvisning af en
Student fra Universitetet. — Relegere,
bortvise, bortjage.
Relief (udt. Relief), ophøiet Arbeide; i
Billedhuggerkunsten enhver Figur, som træder ud fra
en Flade. Træder Billedet ud til over Halvdelen
af den fuldstændige Figur, kaldes det Hautrelief,
er dets Høide over Fladen mindre, Basrelief.
Berømte, mønstergyldige Reliefer er Frisen fra
Parthenon i Athen og Thorvaldsens Alexandertog. —
Relief en creux, fordybet Relief, hvor altsaa
Figuren er udhulet. — Reliefkort, Landkort,
hvorpaa Jordoverfladens Forhøininger og
Fordybninger kan sees. De frembringes ved
Relieftryk, der bestaar i ved Pressekraft at frembringe
ophøiede Figurer (Billeder) f. Ex. i Papirmasse.
Praktisk anvendes Relieftryk bl. a. til at
frembringe ophøiede Bogstaver, som kan læses af
Blinde ved Hjelp af Fingerspidserne.
Religion, Menneskets, Følelse og Villie
omfattende, Bevidsthed om Gud, om et høiere Væsen
eller Væsener, hvoraf Mennesket og dets Verden
er afhængig, og til hvem det i sin Samvittighed
føler sig bundet. Nærmere betyder Religion ogsaa
en vis Lære om Gud og hans Forhold til
Mennesket og er forbundet med en Kultus, med
visse offentlige eller private Religionsøvelser,
hvorved det religiøse Forhold skal anskueliggjøres
og holdes levende i Tanke og Følelse.
Religionen tilhører i Regelen ikke blot den enkelte, men
er fælles for et eller flere Samfund og er et
af de dybeste og væsentligste Samfundsbaand.
Den har da ogsaa i Almindelighed (som positiv)
sin Rod i en Tradition eller hellig Overlevering
(ofte i en hellig Skrift), som tænkes oprindelig
udgaaet fra en guddommelig Aabenbaring eller
(middelbar eller umiddelbar) Meddelelse til
Menneskene. I Modsætning dertil taler man ogsaa
om en naturlig eller Fornuft-Religion, som
en Gudserkjendelse, ethvert Menneske skulde kunne
øse [[** sic ?? **]] blot af sin egen Reflexion over sig og Verden.
— De forskjellige religiøse Forestillinger, som har
hersket eller endnu hersker blandt Menneskene, kan
henføres til tre Hovedreligioner (der ogsaa
betegner væsentlige Trin i den religiøse Idés
Udvikling), nemlig Hedenskabet (med dets mange,
tildels indskrænket nationale Former),
Jødedommen samt Kristendommen. Først den sidste
(der tillige anerkjender Jødernes hellige Skrift)
er befriet for enhver national Særegenhed og som
fuldkommen almengyldig Sandhed bestemt til at
omfatte alle Folk og alle Tider. Dog deler den
sig atter i forskjellige Konfessioner: den græske,
den romersk-katholske og den (luthersk- eller
reformert-) protestantiske.
Religionsed, en Ed, som affordres de
Geistlige ved deres Ordination, og ved hvilken de
forpligter sig til kun at forkynde og værne om den
Lære, de ved sin Indvielse til Prestestanden
bekjender sig til. I enkelte kristne Samfund er
Aflæggelse af Religionseden bortfaldt; isteden
aflægger Vedkommende efter Ordinationen kun et
høitideligt Løfte til Biskopen.
Religionsedikt, en af Statsstyrelsen udstedt
Forordning om, hvilke Troessamfund, der skal
tilstaaes fri Religionsøvelse inden Riget. Mest
bekjendt er det nantiske Edikt (s. d. und. Nantes).
Religionsfred kaldes forskjellige især i
Tyskland og Frankrige afsluttede Fredstraktater efter
Reformationen, hvorved de protestantiske
Kirkesamfunds Rettigheder bestemtes og sikredes. Blandt
disse Fredsslutninger kan nævnes Freden i
Nürnberg 1532, Forliget i Passau 1552, Freden i
Augsburg 1555, det nantiske Edikt 1599 og den
westfalske Fred 1648.
Religionsfrihed betegner, at enhver Statens
Borger uden Hinder fra Lovgivningens Side har
Ret til at slutte sig til hvilkensomhelst
Troesbekjendelse, han vil, uden derfor at tabe nogen af
sine borgerlige Rettigheder. Om fuldstændig
Religionsfrihed kan der aldrig blive Tale i et
velordnet Samfund, da der gives Sekter, selv inden
den kristne Kirke, hvis Lære er ligefrem stridende
mod den offentlige Moral. Ligesaa er der
Stillinger, som i Samfund med en offentlig anerkjendt
Statsreligion kun kan indehaves af dennes
Bekjendere. — Tidligere betragtedes det som
aabenbart Oprør at fravige i nogen Grad fra den
Lære, som anerkjendtes af en Stat, og
Dissenterne blev i Aarhundreder forfulgte paa det
grusomste. Imidlertid gjorde en mere tolerant
Opfatning sig lidt efter lidt gjeldende, og nu hersker
der i alle civiliserede Stater Religionsfrihed med
flere eller færre Indskrænkninger. Blandt de
Troessamfund, som havde vanskeligst for at opnaa
denne Frihed, kan nævnes Jøderne; saaledes blev
der i den norske Grundlov 1814 indført en
Bestemmelse om, at Jøderne skulde være udelukkede
fra Adgang til Riget, og først i 1851 blev denne
Bestemmelse ophævet.
Religionskrige. En stor Del af de i den
historiske Tid førte Krige har i mere eller mindre
Grad staaet i Forbindelse med
Religionstvistigheder; ialfald har disse i mange Tilfælde været
brugte som Paaskud af erobringslystne Magthavere.
Benævnelsen anvendes dog kun paa saadanne Krige,
hvis egentlige Formaal har været Udbredelse eller
Undertrykkelse af en bestemt Lære. Blandt
Religionskrigene, hvoraf flere har været meget blodige
og langvarige, kan nævnes Korstogene,
Arabernes Indfald i Europa i Begyndelsen af det 8de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
