Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Religionskrige - Relikvier - Rellstab, Ludvig - Remarkable. — Remarkere - Rembert ell. Rimbert - Rembrandt, Hermansz van Ryn - Remedium. — Remedium juris - Remigius (Erkebiskop af Rheims) - Remigius (Erkebiskop af Lyon) - Remingtonrifle, se Gevær - Reminiscens - Remiremont - Remise - Remisse. — Remittere. — Remittent - Remmesæl, norsk Havært eller Ært - Remo, s. San Remo - Remonstranter, s. Arminianere - Remonstration. — Remonstrere - Remonte. — Remontere. — Remontekommission - Remorm - Remplacere. — Remplaçant - Remscheid - Remus, s. Romulus - Remusat, Jean Pierre Abel - Remusat, François Marie Charles, Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh. (se Karl Martel), Hugenotkrigene i
Frankrige i det 16de og 17de Aarh. samt
Trediveaarskrigen i Tyskland.
Relikvier, Levninger, navnlig i den katholske
Kirke virkelige eller formentlige Efterladenskaber
efter hellige Personer, saasom Klæder, Ben,
Redskaber, Torturinstrumenter, hvormed Martyrerne
har været pinte, osv.
Rellstab, Ludvig, tysk Romanforfatter,
Dramatiker og Kritiker, f. 1799, d. 1860. Hans
utrættelige Forfattervirksomhed omfattede
Romanen, Novellen og Lyriken, Dramaet, Operaen og
den musikalsk-kritiske Journalistik. Mest Bifald
vandt hans Romaner „Algier og Paris“, „Tre
Aar af tredive“ og „1812“. Fra 1826 og til sin
Død var han fast knyttet til „Bossische Zeitung“s
Redaktion. Hans samlede Skrifter udgjør ca. 30 Bd.
Remarkable (udt. remarkabel), værd at lægge
Mærke til. mærkværdig. — Remarkere,
iagttage, give Agt paa, blive var, antegne.
Rembert ell. Rimbert, Ansgars Efterfølger
paa Nordens Erkebispestol. var fra Flandern og
blev ved Ansgars Død 865 Erkebiskop i Bremen,
hvilket Embede han beklædte til 888. Han
virkede særdeles meget for Kristendommens Udbredelse
og gav et lysende Exempel ved sin Fromhed og
storartede Godgjørenhed. Han har skrevet sin
Forgjængers Levnetsløb, hvilket Skrift er blandt
de bedste af Datidens Literaturfrembringelser. Efter
sin Død blev han kanoniseret.
Rembrandt, [[** sic komma **]] Hermansz van Ryn (udt. Rejn),
Hollands berømteste Maler, f. 1608(?), d. 1669, var
Søn af en Møller i Leiden og var bestemt til at
studere, men havde mest Lyst til Malerkunsten og
blev Elev hos Maleren Swanenburg. Senere
opholdt han sig en Tid i Amsterdam og nød
Undervisning af Lastman, vendte tilbage igjen
til Leiden, men bosatte sig 1630 for bestandig i
Amsterdam. Hans talrige historiske Billeder.
Landstllber, Genrebilleder, Portræter osv., som alle
staar uovertrufne af den hollandske Skoles øvrige
Repræsentanter, er fremstillede med mesterlig
realistisk Opfatning af Naturen; men det er
fornemmelig ved sin mesterlige Anvendelse af Lys
og Skygge, at Rembrandt har frembragt sine store
Kunstverker. Til hans berømteste Billeder hører
„Nattevagt“, „Den anatomiske Forelæsning“,
„Tobias’s Familie“. „Simsons Bryllup“, „Nadverden
i Emmaus“ og „Kristi Gravlæggelse“.
Rembrandt førte Radérnaalen næsten ligesaa dygtigt
som Penselen. Af hans Radéringer kan især
fremhæves: det saakaldte „Hundredgyldenblad“,
„Nedtagelsen af Korset“, „Ecce homo“.
„Borgermesteren Six“ og „Jødelægen“. Han havde en talrig
Skole af Efterlignere.
Remedium, Middel, Lægemiddel; i
Myntvæsenet Spillerum for Afvigelse fra den lovbestemte
Finhed og Vegt af Mynter. — Remedium juris,
retsligt Hjelpemiddel.
Remigius, Erkebiskop af Rheims, f. 436, d.
532, var Frankernes Apostel; han døbte deres
Konge Klodevig 496.
Remigius, Erkebiskop af Lyon, d. 875,
bekjendt ved at han fik Synoden i Valence 855 til
at anerkjende den dobbelte Prædestination som
orthodox Lære.
Remingtonrifle, se Gevær.
Reminiscens, Minde, Erindring; i Literatur
og Kunst det, som er frembragt efter Forbillede.
Remiremont (udt. Remirmong), By i det
franske Dep. Vogeserne, med 8,000 Indb., har
livlig Handel med Lærredsvarer, Kvæg og Ost samt
betydelig Industri i Musselin, Fløil og Jernvarer.
Remise, fr., Skur, Vognskur.
Remisse, egentl. Tilbagesendelse, bruges i
Handelssproget om Sendelse af Penge eller
Værdipapirer. — Remittere, tilbagesende, sende Penge
eller Vexler. — Remittent, i Vexelretten den,
som af Vexelens Udsteder først modtager Vexelen.
Remmesæl, norsk Havært eller Ært (Phoca
barbata), en af de største af de nordiske
Sælhundarter; dens Hud bruges af Grønlænderne til
forskjellige Slags Redskaber og Vaaben. Den
forekommer sjelden i Norge.
Remo, s. San Remo.
Remonstranter, s. Arminianere.
Remonstration, Modforestilling, Indvending,
Advarsel. — Remonstrere, gjøre Indvendinger
eller Forestillinger.
Remonte kaldes i Militærsproget Kavaleriets
stadige Forsyning med Heste til Erstatning af døde
eller kasserede Dyr. — Remontere, forsyne med
nye Heste; ogsaa gjøre paany bereden.
Remonteringen udføres af en Remontekommission.
Remorm (Ligula) hører til Bændelormene;
den er flad og uden Ledder. I uudviklet Tilstand
forekommer den hos Ferskvandsfiskene og mangler
da Sugegruber og Kjønsorganer; som udviklet
findes den i de fiskeslugende Fugles Tarmkanal
og har da som fuldt udviklet begge Dele.
Remplacere (udt. rangplasere) træde istedenfor
en, besætte igjen. — Remplaçant (udt.
Rangplasang), Stedfortræder, Erstatningsmand (især i
Militærsproget), Reserver.
Remscheid, By i den preussiske Rhinprovins,
med 26,000 Indb., har et stort Antal Fabriker til
Forarbeidelse af Isenkramvarer, hvormed der drives
betydelig Handel.
Remus, s. Romulus.
Remusat (udt. Remysa), Jean Pierre Abel,
fransk Orientalist, f. 1788, d. 1832, blev 1814
Professor i det kinesiske og i Mandsjusproget ved
Collége de France i Paris, i hvilken Stilling
han virkede til sin Død. Af hans Verker om
og Oversættelser af kinesisk Literatur og Sprog
kan nævnes „Over kinesisk Sprog og Literatur“,
„Undersøgelser over de tatariske Sprog“,
„Kinesiske Fortællinger“ og „Mélanges Asiatiques“.
Remusat (udt. Remysa), François Marie
Charles, Grev, fransk Statsmand og Forfatter,
f. 1797, d. 1875, valgtes 1830 til
Deputeretkammeret, hvor han havde megen Indflydelse.
1848 repræsenterede han Toulouse i den
konstituerende og lovgivende Forsamling. Han var en
urokkelig Republikaner og forsvarede i Skrift og
Tale Revolutionen af 1789. Efter Statskupet
1852 levede han landflygtig i England, hvorfra
han vendte tilbage 1859; 1871 blev han under
Thiers’s Præsidentskab Udenrigsminister. Som
Forfatter virkede han paa den literære Kritiks,
Filosofiens og Politikens Omraader. Af hans
Skrifter kan fremhæves „Før og nu“,
„Betragtninger over Filosofien“, „Filosofien i Tyskland
fra Kants og indtil Hegels Tid“, for hvilket sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
