Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Remusat, François Marie Charles, Grev - Ren ell. Rensdyr. — Tamrenen. — Vildrenen - Rena ell. Renelven - Renaissance - Renaix, flamsk Ronse - Renan, Ernest - Renblom - Rendalen - Rendez-vous - Rendsburg - René (Renatus), den første, af Anjou - Renegat - Renfrew - Reni - Reni, Guido - Renmos, se Rensdyrlav - Rennebo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han blev Medlem af Akademiet; endvidere et
Forsvarsskrift for Revolutionen af 1789 samt flere
Skrifter om Filosofien i England og om engelske
Forhold og Statsmænd i det 18de Aarh.
Ren ell. Rensdyr, en Art af Hjorteslægten, har
grenede, i Spidserne noget fladtrykte Horn, hvilket
er fælles baade for Hannen (Renoxen) og Hunnen
(Renloen eller Simlen). Hovedet er langt,
Fødderne plumpe, med brede Klover og lange Biklover,
som frembringer en klaprende Lyd, naar Dyret
løber. Renen findes i vild Tilstand paa Grønland,
Spitsbergen, i Sibirien og paa de skandinaviske
Høifjelde. Den lever hovedsagelig af Rensdyrlav
(Cladonia), som den finder ved at skrabe Sneen bort
med Hornene og Klovene. Den tamme Ren, som
er noget mindre end den vilde, holdes i stort
Antal af de arktiske Folkeslag. De bruger den til
Træk- og Lastdyr, dens Kjød og Melk er deres
Hovednæringsmiddel, dens Skind benytter de til
Klæder og dens Ben, Sener osv. til alskens
Redskaber. En Lappefamilie behøver over 300 Ren til
sit Underhold. Tamrenen føres i Regelen om
Sommeren tilfjelds og om Vinteren til Skovene.
Vildrenen findes i Norge især paa Dovre og
de sydvestlige Høifjelde helt ned i KristianssandS
Stift. Det Kjøreredskab, som benyttes til Renen,
kaldes Pulk (s. d.).
Rena ell. Renelven, en af Glommens
Bielve, dannes ved Foden af Tronfjeldet af Tysla
og Unsetaa, som begge udspringer i Tyldalen;
den gaar mod Syd, gjennemløber Lomnessjøen
og Storsjøen og optager flere Bielve, hvoriblandt
Osen Elv. Ved Aamot Kirke falder den i
Glommen. Længden er fra Tyslas Udspring 127 km.
Renaissance (udt. Renæssangs), Gjenfødelse,
kaldes den Periode, hvori den klassiske Oldtids
Dannelse og Kunst atter kom tillive, og som
danner Overgangen fra Middelalderen til den
nyere Tid. Den begyndte i Italien i det 14de
Aarh. og fik sit videnskabelige Udslag i
Humanismen, ligesom den ogsaa kom tilsyne i Boccaccios
og Petrarcas Skrifter. Den italienske
Renaissances Kunst tilegnede sig Antikens storslagne
Enkelhed i Tegning, dens Ro og Harmoni i
Kompositionen og dens rythmiske Former og
anvendte dem med original Fremstillingsevne til at
udtrykke sin Tids æsthetiske Trang. Denne
Kunstretning fik sit Udtryk saavel i Arkitekturen som
i Maleriet og Skulpturen. Sit Høidepunkt naaede
den under Bramante, Leonardo, Michel Angelo,
Rafael, Tizian o. a. Fra Italien udbredte
Renaissancen sig over hele Europa; i enkelte Lande
blandede den sig med Gothiken, ofte med stor
kunstnerisk Virkning.
Renaix (udt. Rønæ), flamsk Ronse, By i den
belgiske Provins Østflandern, har 14,000 Indb. og
betydelig Linned- og Bomuldsindustri.
Renan (udt. Rønang), Ernest, fremragende
fransk Orientalist og kritisk-theologisk Forfatter,
f. 1823, blev efter at have foretaget flere
Studiereiser og skrevet en Række udmærkede Verker om
de semitiske Sprog, hvoraf flere prisbelønnedes
af Akademiet, 1862 Professor i Hebraisk ved
Collége de France. Kort Tid efter blev han imidlertid
suspenderet paa Grund af sine fritænkerske
Anskuelser, da han 1863 havde udgivet sit Verk „Jesu Liv“,
hvori han fra et radikalt filosofisk Standpunkt og
støttende sig til Tübingerskolens Bibelkritik gav en
Fremstilling af Jesu Liv og Tid, som dog mere
udmærker sig ved Aandrighed og glimrende
Fremstilling end historisk Paalidelighed. Siden har
han med stor Iver beskjeftiget sig med Studiet
af Kristendommens Tilblivelseshistorie og desuden
behandlet flere politiske og ethisk-filosofiske Emner.
Som Filosof slutter Renan sig i det væsentligste
til Comtes (s. d.) „positive Filosofi.“ [[** tegnrekkefølge sic **]]
Renblom (Dryas octopetala), en i Norge
meget almindelig voxende Fjeldurt med store, hvide,
ottebladede Blomsterkroner og gule Støvdragere
og Støvveie. Blomsterne sidder paa lange,
rødagtige Stilke i Enden af Grenene. De tørrede
Blade bruges paa Island som Erstatningsmiddel
for The og tillige paa mange Maader som
Kvaksalvermedicin.
Rendalen, Prestegjeld i Nordre Østerdalen,
Hedemarkens Amt, bestaar af Sognene Ytre- [[** bindestrek sic **]] og
Øvre Rendalen.
Rendez-vous (udt. Rangdevu), fr., i
Militærspr. et forud bestemt Samlingssted for Tropper;
i overført Betydning Sammenkomst, Stevnemøde.
Rendsburg, By i Slesvig-Holsten, ved Fl.
Eideren, med 12,000 Indb., har betydelig Handel
og Skibsfart, Væverier, Bryggerier og
Brændevinsbrænderier. Her begyndte 1848 det
slesvig-holstenske Oprør, som gav Anledning til Krigen
mellem Danmark og Tyskland.
René (Renatus), den første, af Anjou,
Titulærkonge af Neapel, Hertug af Lothringen og Greve
af Provençe, f. 1408, d. 1480, var Søn af
Ludvig den anden af Neapel. 1453 skjænkede han sin
Søn Lothringen og mistede senere sine øvrige
Besiddelser. Han var en ikke lidet begavet Maler og
Digter; ved sine Troubadoursange søgte han at
gjenoplive den provençalske Poesi.
Renegat, Troesfornegter, Apostat; i snevrere
Forstand en, som fra Kristendommen gaar over
til Islam.
Renfrew (udt. Rennfru), Grevskab paa
Vestkysten af Skotland, 657 km.² stort, med 217,000
Indb. Her findes stor Rigdom paa Stenkul, flere
betydelige Skibsbyggerier og adskillig
Bomuldsindustri.
Reni, russisk By i Bessarabien, ved Pruths
Udløb i Donau, har en god Havn, ikke ubetydelig
Handel og 8,000 Indb.
Reni, Guido, italiensk Maler og Kobberstikker,
f. 1575, d. 1642, opholdt sig først i Rom, siden
i Neapel, førend han for bestandig tog Bolig i
Bologna. Han besad et smidigt Talent, Blik for
Formens rythmiske Skjønhed og en usædvanlig
teknisk Færdighed. Hans tidligste Billeder røbede
Tilnærmelse til den naturalistiske Skole; senere
veg den dristige Opfatning og djærve Fremstilling
Pladsen for en idealistisk Skjønhed i Komposition og
Kolorit. Til hans første Periode hører bl. a. hans
„Kristus paa Korset“ og „Barnemordet i
Bethlehem“ og til hans senere Udviklingsperiode „Aurora
og Phøbus“ samt „Petrus’s Korsfæstelse“. Hans
seneste Billeder viser atter en ny Periode i hans
Kunst, idet de gjennemgaaende har en fin
Sølvtone, som for det meste virker skjønt og harmonisk,
men ogsaa undertiden tomt og blast. Hans
Radéringer udmærker sig ved Frihed i Udførelsen.
Renmos, se Rensdyrlav.
Rennebo, Prestegjeld i Dalerne, Søndre
Trondhjems Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
