- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
885

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reynaud, Jean Ernest - Reynier, Jean Louis Antoine. — Grev Jean Louis Ebenezer Reynier - Reynolds, Joshua - Rezonville - Rhabarber. — Rhabarberroden. — Den ægte eller bedste Rhabarberrod (Rheum officinale) - Rhabdomanti - Rhachitis - Rhadamantys - Rhapsoder. — Rhapsodi. — Rhapsodisk - Rhea - Rhea Sylvia eller Ilia - Rhegium eller Rhegium Julii, nu Reggio (s. d.) - Rheims eller Reims, kaldtes paa Cæsars Tid Duro cortum - Rheometer. — Rheostat. — Rheotrop - Rhetor. — Rhetorik - Rheumatisme. — Den akute Rheumatisme eller rheumatiske Feber. — Den kroniske Rheumatisme - Rheydt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Styrelse. Hans betydeligste Skrift er det
religionsfilosofiske [[** bindestreken skal vel ikke beholdes? **]] „Jord og Himmel“ (1867).

Reynier (udt. Rænje), Jean Louis Antoine,
fransk Historiker og Nationaløkonom, f. i Lausanne
1762, d. 1824, blev 1798 af Bonaparte
overdragen Overopsynet med Ægyptens finansielle
Anliggender og skrev senere flere Verker om
Ægyptens og Karthagos økonomiske Tilstand i Oldtiden.
1806 blev han neapolitansk Statsraad og indlagde
sig som Direktør for Skov- og Veivæsenet store
Fortjenester. Efter Ferdinand den fjerdes
Gjenindsættelse trak han sig tilbage til Lausanne. —
Grev Jean Louis Ebenezer Reynier,
foregaaendes Broder, f. 1771, d. 1814, blev General
1795 og udmærkede sig flere Gange under
Bonapartes Tog til Ægypten saavelsom i Felttoget
1812. Hans Skrifter om det gamle Ægypten
vakte i sin Tid megen Opmærksomhed.

Reynolds, Sir Joshua, berømt engelsk Maler,
f. 1723, d. 1792, bosatte sig efter et treaars
Studieophold i Rom 1752 i London, hvor han
udviklede en storartet Produktivitet. Hans Billeder
udmærker sig ved Koloritens Dybde og Varme,
men mangler ofte Frihed i Kompositionen og
Sandhed i Fremstillingen. 1765 valgtes han til
det nystiftede Malerakademis Præsident. Reynolds
har især indlagt sig Berømmelse som Portrætmaler.
Et af hans mest bekjendte Billeder er „Kardinal
Beauforts Død“.

Rezonville (ud. Resongvil), Landsby i
Lothringen, bekjendt ved det blodige Slag, som for en Del
her udkjæmpedes 18de Aug. 1870 mellem
Franskmændene under Bazaine og Tyskerne under Prins
Fredrik Karl, hvilket har faaet Navn af Slaget
ved Gravelotte.

Rhabarber (Rheum), Slægt af Syrefamilien,
har en tyk Rodstilk, fligede Blade og en
Blomsterstand sammensat af Blomster med et sexbladet
Blomsterdække, ni Støvdragere og en trekantet Nød;
den har hjemme i Thibet og Kina. —
Rhabarberroden, som er et meget vigtigt Legemiddel,
faaes sandsynligvis af flere Arter af Slægten, som
findes i Tatariet og Mongoliet, men som endnu
ikke er nøie kjendte; den kommer enten fra de
kinesiske Havne eller gjennem Sibirien og
Rusland og benævnes ægte, i Modsætning til den
uægte, som dyrkes i Europa. Der er al Grund
til at tro, at den Art (Rheum officinale), som
giver den ægte eller bedste Rhabarberrod, nu
endelig er opdaget. Ved Hjelp af den franske
Konsul i Hankow kom denne Art 1867 til
Europa, og alle de Undersøgelser, som hidtil er
foretagne, synes at vise, at dette er den bedste Sort.
I Norge trives denne Art meget godt lige til
Hadseløen i Nordland (68½ °). — Flere Arter af
Rhabarberen dyrkes ogsaa i Europa som
Kjøkkenplanter, idet Bladstilkene benyttes baade til enslags
Grød og en meget velsmagende Vin.

Rhabdomanti, den Evne, som enkelte
Mennesker siges at besidde til at opdage Metaller,
Vand osv. ved Hjelp af visse Midler, som f. Ex.
ved den saakaldte Ønskekvist.

Rhachitis, det videnskabelige Navn paa den
engelske Syge.

Rhadamantys, ifølge Mythologien Søn af
Zeus og Europa, Broder til Minos, blev paa
Grund af sin Retfærdighed Dommer i
Underverdenen sammen med Minos og Æakos.

Rhapsoder, hos de gamle Grækere
omvandrende Sangere, som foredrog saavel sine egne
som andre Digteres Sange, men især Homers.
Rhapsodi, en Sang, som paa denne Maade
foredroges, dog fornemmelig de enkelte Dele af
den homeriske Digtning. I Musiken betegner Ordet
en Komposition af friere Form. — Rhapsodisk,
stykkevis, løsreven.

Rhea, græsk Gudinde, Datter af Uranos og
Gæa, Kronos’s Ægtefælle, Moder til Zeus,
Poseidon, Pluton o. fl.; hun dyrkedes mest paa Kreta
og svarer til den lilleasiatiske Gudinde Kybele. —
Rhea, en af Saturns Drabanter.

Rhea Sylvia eller Ilia, i Sagnet om Roms
Tilblivelse Datter af Numitor, ved Mars Moder
til Tvillingerne Remus og Romulus.

Rhegium eller Rhegium Julii, nu Reggio
(s. d.), kaldtes i Oldtiden en By paa Italiens
sydlige Spids, som af Grækere, Chalkidensere og
Messeniere anlagdes 743 f. Kr.; 279 blev den
erobret af Romerne.

Rheims eller Reims (udt. Rængs), By i
det franske Departement Marne, med 84,000 Indb.,
er Sæde for en Erkebiskop og var 1079—1825
saagodtsom uafbrudt de franske Kongers
Kroningsstad. Som en af Frankriges ældste Byer er den
særdeles rig paa interessante Bygninger fra
Middelalderen, navnlig er Kathedralkirken Notre-Dame
af stor Skjønhed. Her er ogsaa flere høiere
Læreanstalter, Muséer [[** sic, komma mgl **]] et stort Bibliothek osv. Rheims
er Midtpunktet for en storartet Industri i
Uld- og Bomuldsvarer samt Hovedoplagssted for
Distriktets betydelige Vinhandel. — Rheims kaldtes
paa Cæsars Tid Duro cortum og var Hovedstad
i Remi eller det belgiske Gallien. Senere kom
Byen til Austrasien og senere til Neustrien. I
Rheims afholdtes 813, 1049 og 1147 Koncilier.

Rheometer, Strømmaaler, Instrument,
hvormed man maaler den elektriske Strøms Styrke. —
Rheostat, Apparat, hvormed en elektrisk Strøms
Styrke kan reguleres. — Rheotrop, Apparat,
hvormed den elektriske Strøms Retning kan
forandres.

Rhetor, Taler, Veltalenhedslærer. —
Rethorik, Talekunstens Theori, indbefatter alle Regler
for Skjønheden i den prosaiske Fremstilling af
hvilletsomhelst Emne; i snevrere Forstand
Hovedreglerne for Affatningen af Taler. Aristoteles
skyldes den første ordnede Fremstilling af Rhetoriken.

Rheumatisme kaldes en Række Sygdomme,
som paa en smertelig Maade angriber Leddene,
Musklerne, Sener og Senehinder. De opstaar
for det meste ved Forkjølelse og flytter sig gjerne
fra det ene Sted til det andet i Legemet. Den
akute Rheumatisme eller rheumatiske Feber
foraarsager stærk Opsvulmning af Leddene,
frygtelige Smerter og udmattende Feber samt
medfører ofte Betændelser af andre Organer, især
Hjertet. Den kroniske Rheumatisme er
meget langvarig, men feberfri; den opstaar gjerne
hos Personer, som færdes meget i fugtig Luft og
foraarsager Stivhed og Krumhed i Leddene.
Nervøse Mennesker er ofte udsatte for rheumatiske
Smerter (Nervegigt).

Rheydt, blomstrende Fabrikby i den preussiske
Rhinprovins, med 16,000 Indb.; den har
betydelig Industri i Silke og Bomuld samt Støbegods.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0887.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free