Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhianos - Rhinen. — Rhin, Nedre- og Øvre-. — Rhinbaiern. — Rhinforbundet. — Rhinhessen. — Rhinprovinsen ell. Rhinpreussen. — Rhinskvine - Rhinoceros, s. Næshorn - Rhinoplastik, s. Plastisk Kirurgi - Rhizophora, Rodbærere - Rhizopoder (Rodføddede) - Rhodan, Svovlcyan. — Rhodankalium - Rhode-Island - Rhodiserriddere, se Johanniterordenen - Rhodium - Rhododendron - Rhodus - Rhombe. — Rhomboïde - Rhone. — Rhonedepartementet. — Rhonemundingerne. — Rhonevine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhianos, græsk episk Digter, f. ca. Aar 240
f. Kr. Han foretog bl. a. en Recension af Homers
Digte. Af hans episke Digte kan fremhæves
„Heraklea“ i 14 og „Messeniaka“ i 6 Bøger.
Rhinen, en af Europas største Floder,
udspringer paa St. Gotthard i Schweiz i 3 Arme,
Border-, Mittel- og Hinterrhein. Ved Chur
forener disse sig til en stærk, mod Nord flydende
Strøm, som skiller Kantonen St. Gallen fra
Tyrol, gjennemløber derpaa Bodensjøen, som den
forlader igjen ved Constanz, danner Untersjøen og
ved Laufen nærved Schaffhausen det berømte 26 m.
høie Vandfald, vender derefter mod Vest indtil
Basel, hvorfra den atter gaar i nordlig Retning.
Den danner nu Grændsen mellem Rhinbaiern og
Baden, derefter mellem Rhinhessen og Provinsen
Starkenburg i Øst og Nassau i Nord; i nordøstlig
Retning strømmer den derefter gjennem den
preussiske Rhinprovins, indtil den ved Emmerich gaar
ind i de nordlige Nederlande, hvor den deler sig i
flere Arme og løber ud i Nordsjpen. Dens hele
Lcrngde er 1295 km. De vigtigste af de ca. 1200
Bifloder og mindre Vasdrag, som tilflyder
Rhinen, er: Neckar, Main, Lahn, Sieg, Wupper,
Ruhr og Lippe, som kommer til høire Bred, og
Aar, Ill, Lauter, Nahe og Mosel, som kommer til
venstre Bred. Rhinen er med Undtagelse af de
Vandfald, den danner, seilbar fra Chur i
Graubünden, og en stor Trafik foregaar paa den baade
med Seil- og Dampskibe. — Rhin,
Nedre- og Øvre-, hed indtil 1871 to franske
Departementer, som da afstodes til Tyskland. —
Rhinbaiern eller Rhinpfalz, Regjeringskreds i
Kongeriget Baiern, er ved Rhinen adskilt fra
Hovedlandet, har 642,000 Indb. og er overmaade
frugtbart paa Kornvarer og Vin. Dets Hovedstad
er Speier. — Rhinforbundet kaldtes det
Forbund, som Napoleon 1806 stiftede med
Rhinlandenes Fyrster, med det Formaal „at sikre
Sydtyskland mod indre og ydre Forstyrrelser“. Forbundet,
som valgte Napoleon til sin Protektor, bestod 1811
af 4 Kongeriger, 5 Storhertugdømmer, 11
Hertugdømmer og 16 Fyrstendømmer, som tilsammen
udgjorde 325,752 km.² med 14,600,000 Indb.
En Forbundshær paa 120,000 Mand oprettedes
ogsaa. Forbundet opløstes paa Grund af
Begivenhederne 1813. — Rhinhessen, Provins
af Storhertugdømmet Hessen, har 260,000 Indb.
og er meget frugtbar, især paa Vin. Dens
Hovedstad er Mainz. — Rhinprovinsen ell.
Rhinpreussen, preussisk Provins, ligger for
Størstedelen paa Rhinens vestre Side og er meget rig paa
Stenkul, Bly, Kobber og andre Mineralier.
Befolkningen driver en storartet Industri i Papir,
Læder, Kemikalier, Porcellæn, men navnlig i Jern-,
Staal- og Messingvarer samt Bomulds- og
Silkevæverier. Vinavlen er ogsaa betydelig.
Provinsens Hovedstad er Koblenz. — Rhinskvine
kaldes i Almindelighed de Vinsorter, som kommer
fra Rhinegnene. De er fordetmeste hvide Vine,
udmærker sig ved sin Aroma og friske Smag og
vinder i Bonitet ved Opbevaring. Af de bedste
Rhinskvine kan fremhæves: Johannisberger,
Hochheimer, Steinberger, Rauenthaler og Rüdesheimer.
Rhinoceros, s. Næshorn.
Rhinoplastik, s. Plastisk Kirurgi.
Rhizophora, Rodbærere, kaldes en Slægt af
tropiske Træer, hvis Stamme og Grene bærer
talrige Rødder, som voxer nedad og fæster sig i
Jorden.
Rhizopoder (Rodføddede), en Afdeling af
Infusionsdyrene (s. d.). [[** NB der (I:866) går det frem at R. *tidligere* ble regnet blant I.!! **]]
Rhodan, Svovlcyan (CNS), bestaar af Kulstof,
Kvælstof og Svovl. — Rhodankalium
fremkommer ved Sammensmeltning af Cyankalium eller
Blodludsalt med Svovl; det danner farveløse, let
oplpselige Krystaller, hvis Opløsning farver
Jernoxydsalte blodrøde.
Rhode-Island (udt. Rod Eiland), en af
Nordamerikas Forenede Stater, grændser mod Øst og
Nord til Massachusetts, mod Vest til Konnektikut
og mod Syd til Atlanterhavet, er 3382 km.² stor
og har 280,000 Indb. Den har betydelig
Kvæg- og Faareavl, Bomulds- og Uldfabriker, Industri
i Metalvarer samt livlig Handel og Skibsfart.
Staten repræsenteres paa Kongressen af to
Medlemmer. Dens Hovedstad er Providençe [[** sic i kilden **]] (s. d.). —
Rhode-Island koloniseredes 1631 af Kalvinister
under Roger Williams, som for sin Troes Skyld
fordreves fra Massachusetts; otte Aar senere blev
Staten en selvstændig Koloni.
Rhodiserriddere, se Johanniterordenen.
Rhodium (Rh) et Metal, som forekommer
sammen med Platina; det er sølvhvidt og porøs, har
en stærk Metalglans og en specifik Vegt af 12,2; det
angribes ikke af Syrer og smelter ikke, men lader
sig dog forbinde med andre Metaller og giver da
smeltelige Legeringer.
Rhododendron, en Planteslægt af Lyngfamilien,
som voxer i Europas, Nordamerikas og Asiens
Høifjeldsregioner; den udmærker sig ved sit smukke
altidgrønne Løv og skjøntfarvede Blomster. Til
denne Slægt hører den bekjendte Alperose.
Rhodus, tyrkisk Ø ved Lilleasiens Sydvestkyst,
udgjør 1160 km.² og har 34,000 Indb., hvoraf
de fleste er Grækere. Den er Sæde for en Pascha
og en græsk Erkebiskop og har en frugtbar
Jordbund, som dog kun forholdsvis lidet dyrkes;
betydeligt Svampefiskeri drives. Rhodus var i
Oldtiden, navnlig efter Alexander den stores Død, en
blomstrende Stat med en betydelig Sjømagt og
udviklet Kunst og Videnskabelighed. Under
Korstogene kom Øen i Johanniterordenens Eie, men
erobredes 1522 af Sultan Soliman den anden.
Hovedstaden Rhodus ligger paa Nordkysten, har
to Havne og tæller 10,000 Indb.
Rhombe, et i Almindelighed skjevvinklet
Parallelogram med ligestore Sider. — Rhomboïde,
et i Almindelighed skjevvinklet Parallelogram med
ulige sammenstødende Sider.
Rhone (udt. Raan), Flod i Schweiz og
Frankrige, udspringer fra tre Kilder ved Foden af St.
Gotthard, gjennemskjærer Kanton Wallis, dreier
ved Martigny i nordvestlig Retning, flyder ud i
Genfersjøen, som den forlader ved Genf,
gjennembryder Jurabjergene og gaar i vestlig Retning
indtil Lyon, hvorfra den vender mod Syd og
falder gjennem fire Mundinger ud i Middelhavet
(Golfe du Lion). Dens hele Længde er 1036 km.
Fra venstre Side tilflyder den følgende Bifloder:
Visp, Arve, Isére, Drôme og Durance, og fra
høire: Ain, Saône (ved Lyon), Ardèche og Gard.
Gjennem Rhone-Rhinkanalen staar Rhoneegnene
i Forbindelse med Nordsjøen. — To franske
Departementer, har sit Navn efter Rhone: 1)
Rhonedepartementet, som er en overmaade rig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
