Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roebuck, John Arthur - Roed, Jørgen - Roelas, Juan de las - Roer ell. Ruhr - Roermond - Rogaland, oldnorsk Navn paa det nuværende Ryfylke, kaldtes ogsaa Rygjafylke - Rogate - Roger den første (Greve af Sicilien). — Roger den anden - Roger, van der Weyde - Roger, Gustave Hippolyte - Rogers, Samuel - Roggenbach, Franz, Friherre - Rogier, Karl - Rogn (Æg) - Rogn (Træ) - Rognkjæxer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik han sit Parlamentssæde igjen og understøttede
kraftiqt Cobdens Frihandelspolitik. 1847 blev
han atter kastet, men fra 1849—74 repræsenterede
han næsten uafbrudt Sheffield og var stedse en
fremragende Deltager i Parlamentets
Forhandlinger. Ham skyldtes det saaledes i væsentlig Grad,
at Ministeriet Aberdeen under Krimkrigen maatte
vige Pladsen for Palmerstons Kabinet.
Efterhaanden nærmede han sig mere og mere
Torypartiet. Han opponerede stadig mod Ministeriet
Russell-Gladstone; 1867 optraadte han som
Forkjæmper for Disraelis Reformbill. Af hans
literære Arbeider kan nævnes hans „Whigmimisteriet
af 1830“, hvori han underkaster Partiet en skarp
oa nærgaaende Kritik.
Roed, Jørgen, dansk Maler, f. 1808, indtager
en fremragende Plads blandt Danmarks Kunstnere
ved sine Genrebilleder, Landskaber og Portræter,
som fornemmelig udmærker sig ved
samvittighedsfuld Udførelse og fin Karakteristik. Han har ogsaa
malet flere Altertavler til Kirker i Slesvig og
Sjælland. 1844 blev han Medlem af Akademiet og 1862
Professor ved Modelskolen i Kjøbenhavn.
Roelas, Juan de las, spansk Maler, f. ca. 1558,
d. 1625, studerede Tizian, hvis Kolorit han
fuldstændig tilegnede sig. Flere af hans ypperlige
Billeder findes i Kirker i Sevilla, som f. Ex.
„Den hellige Isidorus“.
Roer ell. Ruhr, Biflod til Maas, kommer
fra Hohen Venn ved Sourbrod og munder efter
et bugtet Løb paa 108 km. ved Roermond ud i
Maas.
Roermond, By i den nederl. Provins
Limburg, ved Floden Roers Munding, er Bispesæde,
har betydelig Industri i Uld og Bomuld og 10,000
Indb. I Middelalderen og indtil Slutningen af
det 18de Aarh. blev Byen som Fæstningsstad flere
Ganqe erobret.
Rogaland, det oldnorske Navn paa det
nuværende Ryfylke, Stavanger Amt. Rogaland var
tidlig et eget Kongerige og omtales oftere i
Sagnhistorien. Det kaldtes ogsaa Rygjafylke. Den sidste
Konge af Rogaland var Sulke, som faldt i
Hafrsfjordslaget. Beboerne kaldtes Ryger.
Rogate, lat. (d. e. beder), kaldes 5te Søndag
efter Paaske, efter Begyndelfen af den latinske
Messe: Rogate etc., Joh. 16, 14.
Roger den første, Greve af Sicilien, Søn
af Tancred af Hauteville, grundlagde i Forening
med sin Broder Robert Guiscard Kongeriget Begge
Sicilierne ved sine Erobringer i Italien 1061—90.
Paa Sicilien indførte Roger den romersk-katholske
Kirkes Lære og Kultus. 1090 fordrev han
Saracenerne fra Malta, 1098 blev han af Pave
Urban den anden udnævnt til Legat. Han døde
1101 i Mileto. — Hans Søn Roger den anden,
Konqe af Sicilien 1101—54, tog sig med Kraft af
sit Lands Udvikling, ordnede dets Pengevæsen og
fremmede dets Næringsveie. 1127 blev han ved
Arv Hertug af Apulien og Kalabrien og lod sig
1130 krone og salve som Konge. Efter at have
overvundet og fanget Pave Innocens den anden
i et Slaq, tvang han ogsaa denne til at
anerkjende hans Kongetitel. Paa sine gamle Dage
gjorde han flere Felttog mod den byzantinske
Keiser og mod Araberne i Afrika. Gjennem hans
Datters senere Giftermaal med Keiser Henrik den
sjette kom Riget til Hohenstauferne.
Roger, van der Weyde, fremragende Maler af
den ældre nederlandske Skole, d. ca. 1529; hans
Malerier, hvoraf kun nogle faa findes,
henholdsvis i Wien, Berlin, Brügge og i Spanien,
udmærker sig ved dyb Stemmngsfylde, fremstillet
med Skolens naturalistiske Teknik.
Roger (udt. Raasje), Gustave Hippolyte, bekjendt
fransk Tenorsanger, f. 1815, d. 1879, debuterede
1838 og reiste til England, hvor han optraadte
sammen med Jenny Lind og gik derpaa (1849)
over til den store Opera, hvor han gjorde stor
Lykke som Johan i Meyerbeers „Profet“. Ogsaa
i Tyskland vandt han meget Bifald. 1859 mistede
han ved et Uheld sin høire Arm, men fortsatte dog
sin sceniske Virksomhed. Han blev Professor i
Sang ved Pariserkonservatoriet 1868.
Rogers (udt. Rodjers), Samuel, engelsk
Bankier og Digter, f. 1763, d. 1855, debuterede som
Digter 1786 med „Ode til Overtroen og andre
Diqte“. Efterat han ved sine Digte
„Erindringens Glæder“ (1792) hadde vundet almindellg
Anerkjendelse, udgav han efterhaanden flere
Samlinger lyriske og episke Digte, som ved sin
omhyggeligt udarbeidede og smagfulde Form gjorde
ham til en yndet Digter.
Roggenbach, Franz, Friherre, tysk Statsmand,
f. 1825, begyndte sin egentlige Politiske
Virksomhed som Medlem af den badensiske Mission, der
efter Udbruddet af Revolutionen t Baden 1849
sendtes til Berlin. 1861 blev han badensisk
Udenrigsminister i det nye liberale Ministerium under
det frisindede Regjeringssystem, han havde været
med at indføre, og arbeldede med Held for
frisindede Idéer og national Politik. Hans politiske
Ideal var dog Tysklands Enhed under Preussens
Ledelse. 1865 gik han af som Minister; som
Deputeret modarbeidede han kraftig Badens
Deltagelse i Krigen 1866. Han blev siden Medlem
af den tyste Rigsdag.
Rogier (udt. Raasjie), Karl, belgisk
Statsmand, f. 1800, udmærkede sig som Medlem af
den provisoriske Regjering, som proklameredes efter
den belgiske Revolution 1830. 1832—34 var han
Indenrigsminister og blev, efterat han to Gange
havde været Guvernør i Antwerpen,
Undervisningsminister samt Minister for de offentlige
Arbeider (1840). Som Deputeret var han
Oppositionens Leder; da det liberale Parti 1847 kom
til Roret, blev han Førsteminister, og det skyldes
væsentlig ham, at Belgien holdtes udenfor
Revolutionen 1848. 1852 gik han af, men var atter
Førsteminister 1857—68. Siden har han som
Repræsentant indlagt sig store Fortjenester, bl. a.
som Talsmand for Frihandelssystemet.
Rogn, Fiskenes og andre Vanddyrs Æg.
Rogn (Sorbus), Træ af Æblefamilien, med
sagtakkede. finnede Blade, hvide Blomster og røde
Bær. Den findes vildt voxende i hele Europa,
og dens Ved, som er temmelig haard og seig,
benyttes til forskjellige Slags Arbeider. I Norge
forekommer 4 Arter, nemlig almindelig Rogn
(S. aucuparia). Rognasal (S. hybrida), Asal eller
Sølvasal (S. Aria) samt Maave eller
Maavbærtræ (S. intermedia).
Rognkjæxer (Cyclopterus Lumpus), Fisk af
de Brystbugfinnedes Orden, tilhører Skivefiskenes
Familie og forekommer overalt ved Norges Kyster
samt i Nordsjøen og Østersjøen. Den har et kort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
