Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rognkjæxer - Rohan. — Guethenoc. — Hertug Charles de Rohan-Chabot. — Hertug Henri Rohan - Rohan-Guémené, Louis René Edouard, Prins af - Rohilkand - Rohlfs, Friedrich Gerhard - Rojas-Zorilla, Francisco de - Rokitansky, Karl, Friherre - Rokke ell. Skate. — Pigrokken. — Glatroken. — Zitterrokken - Roland - Roland de la Platiere, Jean Marie. — Manon Jeanne g. Roland de la Platiere - Rolandssøiler ell. Rutlandssøiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tykt og plumpt Legeme og under Bugen en
Sugeskive. Huden er besat med Benknuder istedenfor
Skjæl. Den fanges paa enkelte Steder og
benyttes som Agn ved Helleflyndrefisket.
Rohan (udt. Roang), gammel fransk
Adelsslægt af det hertugelige Hus Bretagne, hvis
Stamfader var Guethenoc, som ca. 1021 fik
Grevskabet Porrhoét, og hvis nulevende Hoved er
Hertug Charles de Rohan-Chabot, f. 1819. Den
mest bekjendte Ætling af Familien er Hertug
Henri Rohan, Prins af Léon, f. 1579 af
protestantiske Forældre, d. 1638. Han opdroges hos
Kong Henrik den fjerde af Navarra, som hvis
Arving han en Tid betragtedes. 1605 ægtede han
en Datter af Sully. Som ivrig Protestant blev
han Hugenotternes Anfører under disses
Forfølgelser og førte Kampen med saa stor Dygtighed, at
Kongen nødsagedes til at slutte Freden i
Montpellier (1623). Da Richelieu siden fortsatte
Krigen, samlede Rohan en Hær paa 6000 Mand og
optog Kampen med den langt overlegne Fiende.
Han formaaede ikke at komme La-Rochelle (s. d.)
til Undsætning, men kjæmpede dog saa tappert,
at Protestanterne ved Freden 1629 indrømmedes
fri Religionsøvelse. Efter dette drog han til
Venedig, hvor han blev General. Siden
underhandlede han med Tyrkiet om Afstaaelse af Øen
Cypern, hvor han vilde grunde en fri Stat for
alle forfulgte Protestanter, men Planen blev ikke
udført. 1635 kommanderede han en fransk Armé
mod Østerrigerne og Spanierne og slog Fienden
gjentagne Gange. Men da han paa egen Haand
sluttede en Overenskomst om at rømme
Gräubunden, blev han af Richelieu tilbagekaldt.
Rohan reiste til Genf, hvor han forblev til 1638, da
han gik i Krigstjeneste hos Hertugen af
Sachsen-Weimar. I Slaget ved Rheinfelden Februar s. A.
blev han saaret og døde kort Tid efter. Rohan
udmærkede sig ogsaa som historisk og politisk
Forfatter.
Rohan-Guémené, Louis René Edouard,
Prins af, fransk Kardinal og Erkebiskop af
Strasburg, f. 1734, d. 1803, var en Mand af letsindig
og svag Karaktér og ilde likt af Dronning Marie
Antoinette. 1785 blev han sat i Bastillen som
indviklet i Grevinde Lamothes (s. d.) berygtede
„Halsbaandshistorie“, men blev siden frikjendt. 1789
repræsenterede han Geistligheden i
Generalstændernes Forsamling. Da han 1791 beskyldtes for
Deltagelse i kontrarevolutionære Bevægelser trak
han sig tilbage til den tyske Del af Bispedømmet.
1801 nedlagde han ifølge Konkordatet
Erkebispeværdigheden.
Rohilkand, Distrikt i Præsidentskabet
Bengalen, mellem Ganges og Himalaya.
Rohlfs, Friedrich Gerhard, tysk Afrikareisende,
f. 1831, bereiste 1860—65 flere Gange Marokko,
hvorefter han drog fra Tripolis gjennem Yoruba
til Lagos paa Guineakysten. 1868 var han med
den engelske Hær i Abessinien, var 1869 i
Tripolis, reiste derpaa gjennem Kyrenaika og
Jupiter-Ammons Oase, og ledede 1873—74 en Expedition
til den libyske Ørken. Sine Reiser har han
skildret i en Række Skrifter af stor videnskabelig
Interesse.
Rojas-Zorilla, Francisco de, berømt spansk
Digter f. i Begyndelsen af det 17de Aarh., skrev
et usædvanlig stort Antal Komedier og Tragedier,
hvoraf enkelte endnu undertiden opføres i Spanien.
De mest bekjendte af hans Verker er „Del Rey
abajo ninguno, o Garcia del Castañar“, „Donde
hay agravios no hay zelos“ og „Entre bobos
anda el juego“. Mange af hans Stykker er
ypperlige saavel fra Indholdets som fra
Kompositionens og Sprogets Side, andre derimod
svulstige og indholdsløse.
Rokitansky, Karl, Friherre, f. 1804, d. 1878,
blev Professor i pathologisk Anatomi i Wien,
hvilken Stilling han indehavde til 1875. I denne
Praxis havde han rigelig Anledning til at
foretage de videnskabelige Undersøgelser, han 1842—46
beskrev Resultatet af i sin epokegjørende
„Haandbog i den pathologiske Anatomi“. Om ham
dannede sig efterhaanden en hel Skole af Læger, som
siden har faaet stor Betydning for den
pathologiske Anatomis Udvikling.
Rokke ell. Skate, Familie af de tvermundede
Fiskes Orden; de har et somoftest stort, fladtrykt
Legeme og usædvanlig brede Brystfinner, der gaar
fra Snuden til de langt bagved liggende Bugfinner.
Ved Norges Kyster findes kun faa Arter, som alle
hører til de egentlige Rokker med rhomboidalsk
Krop og en tynd Hale. Hos Pigrokken er
Halen stærkt pigget og ender med en liden
Halefinne. Glatrokken, som kun er forsynet med
meget smaa og spredte Pigger, forekommer
hyppigst. I Middelhavet forekommer Zitterrokken
der er mærkelig ved sine elektriske Egenskaber. De
ægte Rokker lægger Æg, omgivne af en brun, halv
gjennemsigtig Hornskal.
Roland, ifølge Sagnene den tapreste af Karl
den stores Paladiner, er især bekjendt ved sin
heltemodige Kamp og Død ved Roncevalles i
Pyrenæerne (778), hvor han kjæmpede mod
Saracenerne. Hans Liv og Død blev siden Gjenstand
for en Mængde Heltedigte og Sagn.
Omhyggeligt skildret blev han i det 12te Aarh. i
„Chanson de Roland“. Foruden i Tyskland
behandledes ogsaa Emnet af Nordboerne, saaledes i den
islandske Karlamagnus Saga og af Christiern
Pedersen i hans „Krønike om Keiser Carl Magnus“.
Ogsaa de italienske Digtere Bojardo, Ariosto og
Pulci har bearbeidet Sagnet.
Roland de la Platiere, Jean Marie, fransk
Statsmand, f. 1734, d. 1793, begyndte sin
offentlige Virksomhed som Lyons Repræsentant i den
konstituerende Forsamling 1791. I Paris sluttede
han sig allerede i Begyndelsen til det republikanske
Parti. I Marts 1792 blev han
Indenrigsminister under Girondinernes Partiherredømme,
afskedigedes af Ludvig den sextende, men indsattes atter
efter dennes Død. Med Girondens Fald 1793
gik ogsaa han af og maatte flygte fra Paris. Da
han i Rouen, hvorhen han var flygtet, hørte om
sin Hustrus Henrettelse, dræbte han sig selv. —
Hans Hustru, Manon Jeanne, f. 1754, var
en usædvanlig lærd Dame. Navnlig besad hun
grundigt Kjendskab til Oldtidens Forfattere. Hun
bistod energisk sin Ægtefælle i hans politiske
Arbeider og samlede i sit Hjem en Kreds af
fremragende Statsmænd og Lærde. Hun blev siden
paa Grund af Brevvexling med de forjagne
Girondiner fængslet, dødsdømt og henrettet 1793.
Rolandssøiler ell. Rutlandssøiler, kaldes
nogle store Billedstøtter af Træ eller Sten, som
findes paa Torvet i flere af Nordtysklands Byer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
