Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rom
fornemste Forlystelsessteder hørte Circus Maximus,
„Kolosseum“, det af Cæsar paabegyndte
Marcellus-Theater med 20,000 Siddepladse samt Pompeius’ [[** sic, ingen avsl. s, plassmgl?? **]]
Theater. Af overdaadigt udstyrede Badeanstalter
var der mange i Rom. Af disse var Agrippas,
NeroS, Titus’s og Diokletians de største og
pragtfuldeste. Over Floden førte flere større Broer.
Blandt de offentlige Pladse udmærkede sig især
Campus Martius, Forum Romanum og Cesars,
Augustus’s, Nervas og Trajans stjMne Keiserfora.
Overordentligt rigt udstyrede var Lucullus’s,
Sallusts, Cæsars, Mæcenas’s og Domitians Paladfer
og store Haver. Paa forskjellige Steder i Byen var
opfprt Triumfbuer, hvoraf flere endnu existerer, famt
SMer. faasom den 32 m. høie Trajanssjzile og
AntoninuSsjsilen, ssm endnu bevares, og den store
faakaldte Konstantins Obelist. Langs den apftiske
Vei stod en Mengde Graumeler, hvoraf siere endnu
findes. Paa den anden Side af Floden byggede
Hadrian sit kolossale Mausoleum (nu Engelsborg,
s. d.). Ogsaa mange andre Mindesmerker, af rin??
aere Betydning, er blevne bevarede ned igjennem
Tiderne. — Trods enkelte af de senere Herskeres
Bestrebelser for at gjenopbygge og bevare Staden,
blev dog dens ??deleggelse fuldstendig henimod
Sluwingen af det 14de Aarh. Men under Paverne
Eugen den fjerde og Nikolaus den femte, i Midten
af det 15de Aarh., foregit atter en Gjenopblomstring
af Bygningskunsten. Under Sirtus den femte
forstjflnntdes Byen med mange Skulpturer og
arkitektonisk Prydelser, ligesom oc>saa Oldtids
levningerne blev ordnede og beftyttede. Senere
fortsattes disse Bestrebelser af Paverne Benedikt
den fjortende, Clemens den fjortende og Pius den
sjette; og siden Rom i 1871 blev det italienske
Kongehus’s Opholdssted, har der varet foretaget
vidtlMige Udgravninger, med interesfante og
værdifulde Resultater. — Det nye Rom, der, for??
uden at vare Italiens Hovedstad, er Pavens Sede,
ligger paa begge Sider af FlodenTiber og teller
250,000 Indb.,’ hvoriblandt ca. 8,000 Geistlige og
5,000 I^der. Af Stadens 19 Porte danner Porta
del Popolo den nordlige, Porta Pia og Porta
Maggiore, den Pstlige, Porta San Sebaftiano og
Porta Paolo den sydlige samt Porta San Pan
cranzio den vestlige Indgang. Over Tiberen gaar
sex store Broer. Af de talrige offentlige Pladfe
er Piazza del Popolo med den ??egyptiske Obelist,
Piazza di Moute Citorio, Piazza Colonna med
Aurelusftilen, Piazza di Monte Cavallo med de
store Dioslurbilleder, Piazza di Spagna, Kapitols??
pladfen med den forgyldte Rytterftatue af Mark
Aurel og Campo vaccmo de betydeligste. ??Kor??
som", som er 1,500 m. lang, Strada di Riftetta
og Via del Babuino er de fornemste Hovedgader.
Af StadenS 369 Kirker er mange rigt dekorerede
med Kunstverker af de Drste Mestere og smyk
lede med alskens Kostbarheder. Et Underverk af
Arkitektur og kunstnerisk Dekoration er St. Peters??
kirken, hvis Opf^relse begyndtes af Pave Julius den
anden 1506 og fuldendtes 1626. Dens oprindelige
Nygmester var Bramante; blandt dem, som senere
forestod Opf^relsen, var ogsaa Rafael, Michel
Angelo og Bernini. Den er Verdens største Kirke,
er 187 m. lang, 137 m. bred og har en 117 m.
høi Kuppel, der hviler paa fire uyyre Piller. Dens
Kostende oversteg 46 Millioner Scudi (175 Mill.
Kroner), som for en stor Del tilveiebragtes ved
Rom
Afladskrcemlneriet. Herlige Billedhuggerverker^
Mosaiker og Malerier pryder Kirkens Indre. Uden
for, paa Petersftladsen, er Berninis bersmte SMe
gang og i Forhallen Rytterstatuerne af Kon<
stantin og Karl den store. Den crldste og for??
nemste Kirke i Staden er Laterankirken, Pavens
bistoppelige Kirke. Den har flere Gange varet
??delagt og har ftrst i den nyere Tid faaet sit
nuvcrrende Udseende. Kirken Santa Maria Mag??
giore, der er en af Roms fire Basilikaer (f. d.),
er navnlig ber??mt for sine MarmorsMer og sine
med kunstneriske Mesterverker detorerede Kapeller
(Kapel Borghese). I Sta. Maria della Pace
findes Rafaels Sibyller, i St. Maria della Ro.
tunoa (det gamle Pantheon) er bl. a. en korintist
SMehal af stor SkjMhed. Her er Rafael og.
andre Kunstnere begravne, ligefaa (1878) Italiens
ftrste Konge, Viktor Emanuel. Blandt de ??vrige,
med Hensyn til Arkitektur og indre Pragt mcrrke,
lige Kirker er St. Paulskirken en af de betydeligste.
Den bromdte 1823, men blev gjenopbygget med al
den Rigdom og Luxus, forn Romerkirten raader over.
Af Roms merkeligste Paladser er Vatikanet det
mest fremtredende. Det paabegyndtes i detste Aarh.
og har faaet Bygningstillckg lige iudtil vor Tid.
Bygningen indeslutter over 20 Gaardsrum, har
11,000 Vcerelser og er nu Pavens Residens. Aor??
uden de Freskobilleder, som findes i det sixttnste
og i det paulinske Kapel og i Loggierne, hvilke
Rum indeholder mange af Michel Angelos og
Rafaels berMteste Verker, indeholder Vatikanet
uhyre Bogsamlinger, AntikvitetSsamlinger, uvurder
lige Billedhuggerverker og Haandstrifter famt Museet
Pio-Clementino, der er Verdens betydeligste Antik??
samling. Ved en lang Murgang staar Vatikanet
i Forbindelse med Engelsborg (s. d.). Pavernes
forrige Sommer-Resioens var Quirinalpaladset,
der siden 1870 har veret den italienske Konges
Bolig. Ogsaa her findes storartede Vegmalerier
og andre Kunstverker, hvoriblandt Thorvaldfens
??Alerandertoget". Lateranpaladset, som indtil 1304
-var Pavernes Residens, h^rer fremdeles til Pave??
stolen. Her findes et berMt Stulpturkabinet.
Hvor det gamle Kavitol stod, er nu Palazza Se
natorio, hvor det romerske Municipalraad holder
sine Sammenkomster. Udkastet til hele Anlegget
paa Kapitol er gjort af Michel Angelo. Foruden
de nevnte og flere andre offentlige Pragtbygninger
er der i Rom et stort Antal private Paladser, som
indeholder berMle Kunstsamlinger af uhyre Ver
dier. De mest bekjeudte er Palazzo Barberini,
med en Malerisamling og et stort Bibliothek;
Palazzo Borghese, beljendt for sin fmukke Portal
og sine fra Villa Borghese overflyttede Freskomale??
rier af Rafael; endvidere Paladserne Torlonia,
Torsini, Farnese og Colonna. I Byens Omegn
og nermeste Udkanter findes talrige Villaer og
yppige Haver. I den sydlige Del findes de fleste
Oldtidslevninger: Templer, Triumfbuer, Thermer,
Søiler og Gravmæler. For Tiden har Rom over
halvandet hundre Klostre, et stort Antal Hospitaler
og mange andre Velgjørenhedsanstalter. Af høiere
Læreanstalter kan især fremhæves: Universitetet,
Collegium Romanum, lesuiternes Stole, Collegio
di propaganda, hvor Missionærerne uddannes,
og som har et Bogtrykkeri for mere end 30 Sprog;
endvidere 18 Presteseminarier for Studerende af
forskjellige Nationaliteter. Byens fornemste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
