Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rom og det romerske Riges Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rom og det romersle Riges Historie 908 Rom og det romerske Riges Historie
Trasymenus 217, og 216 vandt han ved Cannæ en
fuldstændig Seier over Konfulerne Æmilius
Paulus og Terentius Varro. Men Aaret efter til
ftiede Romerne Hannibal et Nederlag i Kampa
nien, paa samme Tid som de satte over til Sicilien
og erobrede Syracus samt ftrte Krigen over til
Spanien. Hannibal var overladt til sig selv og
bad forgjeves om Hjelp fra Karthago. 204 satte
Scipio (Africanus) over til Karthago, Hannibal
blev hjemkaldt, og 202 m^dtes de ved Zama, hvor
Romerne vandt en afgjFrende Seier. Ved Fre
den 201 maatte Karthagerne rMme Spanien, ud
levere sin Flaade og forpligte sig til ikke at f^re
Krig uden Romernes Tilladelse. 200 erklcrrede
Romenie Filip af Makedonien Krig og kncrkkede
ved Seiren ved Kynoskefala 198 Makedonernes
Magt over Grakenland. 191 og 190 overvandt
Romerne Antiochus den store af Syrien, som
efter Hannibals Raad havde erklaret dem Krig,
og tvang ham til en betydelig Landllfstaaelse i
Lllleasien. I den anden makedonifie Krig
(171—168) ødelagdes det makedoniste Kongedømme
fuldstændig af Romerne. 148 blev Makedonien
gjort til romersk Provins, og 146 havde
Grækenland samme Skjebne, efterat det Achæiske
Forbund var blevet undertvunget og Korinth erobret
og plyndret af Mummius. Den tredie punifie
Krig (149—146) fremkaldtes for en stor Del ved
Romernes Misundelse paa Karthagos voxende
Magi og Rigdom. Byen blev beleiret af Scipio
Africanus den yngre, indtoges efter en fortvivlet
Kamp og gjordes til romersk Provins.
Romerriget udvidedes end yderligere ved Erobringer i
Spanien 133 og (s. A.) ved Kong Attalus’s den tredies
testamentariske Overgivelse til Romerne af det
pergamenisse Rige. De uhyre Rigdomme, som
ved disse Erobringer strommede ind i Rom, kom
lun dem tilgode, som havde havt Anf??rselen i
Krigene. Disse dannede nu en farstilt Adelsstand,
som kaldtes Nobiles eller Optimater. De delte de
store StatSeiendomme mellem sig og vogtede strengt
over sine Rettigheder, medens St??rstedelen af Be
folkningen levede i Armod og maatte udfM alt
Arbeide. 133 forsagte Folketribunen T. Sempro??
mus Grachus ved en kommunistisk Agerlov at raade
Bod paa de mislige Forhold. Loven blev antagen,
men ikke fuldt iverksat, idet nemlig Optimaterne
fit en Reisning istand mod Grachus, hvorunder
denne tilligemed mange Tilhangere blev drcrbt.
121 fremtraadte hans yngre Broder Gajus med
lignende Lovforstag, men med samme Resultat for
ham selv som den forrige. Optimaternes Magt
var herved for en Tid sikret, men Fordervelsen
blandt dem tog lidt efter lidt Overhaand; og da
Romerne paa Grund af de adelige Feltherrers
Uduelighed og Havesyge led flere Nederlag i Krigen
med lugurtha (112—106) og med Cimbrerne (s. d.),
fik Folkepartiet atter Indflydelse. Jugurtha,
Cimbrerne og Teutonerne blev overvundne af en af
Folkets egne Farere CajuS Marius. 88 til
kjampede Forbundsfallerne sig Borgerret, efter en
fleraarig Kamp, (Forbundsfællernes- eller den
marsiske Krig). 87 udbrød den første Borgerkrig,
mellem Marius forn Folkepartiets Leder og Sulla,
Optimaternes Hoved. Medens Sulla bekrigede
Mithridates i Grækenland, fik Marius Sullas
Hjemkaldelse med Vold sat igjennem. Sulla drog
mod Rom og Marius maatte flygte. Men da
Sulla atter var reist til Hæren, vendte Marius
tilbage til Rom, hvor han efter skrækkelige
Myrderier tiltvang sig Magten. Da Sulla efter endt
Felttog vendte hjem igjen, var Marius død, men
hans Tilhangere var endnu talrige, og først efter
grusomme Forfølgelser (Proskriptionslisterne)
lykkedes det Sulla at styrte Modftandernes Parti.
Han indstroenkede nu de lavere Klassers Magt og
Fgede endmere Senatets og Optimaternes Privi
legier. Sullas Efterfølger som Senatets Leder var
Cnejus Pompeius (ca. 70). Han gjorde en Ende
paa den serrorianske Krig (77—72) og i Forening
med Crassus paa Slaveopstanden (71). Efterat
han dernæst havde tilintetgjort Sjørøveruvæsenet i
Middelhavet (67), overvandt han Kong Mithri
dates (64), mod hvem Lucullus allerede ftr havde
tjampet med Held. Ved denne KrigS Tilende
bringelse blev Pontus, Kilikien og Syrien romerske
Provinser. Under Pompeius’s Fravær i Orienten
truedes Rom af den tatilinariske Sammensvær
gelse, saa kaldet efter Stifteren, Lucius Sergius
Catilina, der havde famlet en hel Del MiSfor??
nFiede, forn ved at myrde Konsulerne og fatte
Ild paa Byen vilde tilrive sig Magten og Rig<
dommene. Men Konsulen, M. Tullius Cicero,
fik Nys om Sagen, 100 de Sammensvorne fangste
og henrette, medeus en Har sendtes mod Cati
lina, som blev flagen og faldt. Ca. 60 frem
traadte CajuS Julius Cafar, der allerede som
HarfFrer i Spanien havde opnaaet Berammelse.
Med ham forbandt Pompeius sig, og siden stiftede
disse to sammen med Crassus det politiske Forbund,
som siden blev kaldet det fyrste Triumvirat (60).
Disse tre udgjorde den største Magt i Staten. Cæsar
blev Konsul og derefter Statholder i Gallien, som
han undertvang, og hvorfra han trængte ind i
Germanien og satte over til Britannien. Pompeius
forblev i Rom og udvidede stadig sin Magt. Da
Crassus var bleven dræbt i en Krig mod Partherne,
lod Pompeius sig udnavne til Enekonsul og be
vagede Senatet til at fratage Casar Kommandoen
i Gallien. Casar svarede med at rykke ind i Ita??
lien, og saaledes begyndte den anden Borgerkrig
(49—45). Ved Farsalos i Grakenland, hvorhen
Pompeius var flygtet, seirede Casar (48). Pom
peius flygtede til LEgypten, hvor han blev drabt.
Efterat Casar havde underkuet Resten af Pompei??
anerne i Slaget ved Thapsus (46) vendte han
tilbage til Rom. Som Diktator, valgt fprst paa
10 Aar, siden paa Livstid, var han nu Enehersker.
Han forbedrede betydeligt Lovene og gil staan
somt frem mod sine Fiender. Men hans Planer
til at omdanne Staten til et Kongerige
forhindredes ved hans Mord 44. Efter Cæsars Død
stiftede Konsulen Antomus, Casars Søstersøn
Octavian og Lepidus det andet Triumvirat (43).
Disse vendte sig nu mod Republikanerne, der
anftrtes af Casars Mordere, og flog dem ved
Filippi, hvorefter de formelig delte Riget mellem
sig. Lepidus blev siden udstM af Forbundet og
Octavian tog Rigets vestlige Del, Antonius den
Pstlige. Men Antonius’s daarlige Krigsførelse og
hans udsvævende Liv med Kleopatra foraarsagede
en Krig mellem de to Magthavere. Ved
Actium vandt Octavian en afgørende Seier (31),
Antonius dræbte sig selv, og Ægypten blev
romersk Provins. Octavian var nu Enehersker i
Rom. — III. Rom under Keiserne. Cæsar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
