Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romsdals Amt - Romsdalsfjord - Romsdalshorn - Romsjøen - Romsø - Romul (ford. Rimul) - Romulus - Romulus Augustulus - Romæer. — Romaika - Roncesvalles, kaldes nu Rolandsporten - Ronda - Rondane ell. Ronderne - Ronde - Rondeau. — Rondo eller Rondeau - Ronge, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thingvoldfjord, Halsefjord og Vinjefjord. De fleste
af disse Fjorde tunger sig inde i Landet ud i flere
Forgreninger. Kysten er omgiven af en
Mangfoldighed af større og mindre Øer; desuden findes
der en Utallighed af Holmer og Skjær, saa at
Farvandet er blandt de vanskeligste langs hele Norges
Kyst. Af de mange Elve er de allerfleste korte, og
alle har de paa Grund af Landskabets bratte
Afstyrtning mod Havet et rivende Løb og er
saaledes til ingen Nytte for Kommunikationen. De
vigtigste er Herdalselv, Tafjordelv,
Valdalselv, Rauma, Aura, Øxendalselv,
Lilledalselv, Driva og Surna. Af Øerne
kan navnes Gurskø, Herø, Hareidlandet,
Sulsø, Vigerø, Harhams Øgruppe,
Oterø, Akerø (ogsaa kaldet Gorsø), Averø,
Fredø, Tustern, Stabben, Ertvaagø og
Smølen. Øerne er tildels lave og flade. I
civil Henseende deles Amtet i 3 Fogderier
(Søndmøre, Romsdal og Nordmøre, af hvilke førstnævnte
tilhører Bergens Stift, de øvrige Trondhjems
Stift), 4 Sorenskriverier, 3 Bykommuner
(Aalesund, Molde og Kristianssund) og 38 Herreder; i
geistlig Henseende bestaar det af 6 Provstier og
35 Prestegjeld. — De vigtigste Næringsveie er
Fædrift, Agerbrug, Fiskeri og Skovdrift. Af
Fabrikanlæg fandtes der i 1875 97 (deraf 25 i
Byerne), med en samlet Arbeidsstyrke af 983
Personer. — Romsdals Amt udgjorde tidligere tre
særskilte Fylker: Sunnmæri, Raumsdalr og
Nordmæri, af hvilke ethvert havde sine egne Konger.
Da Harald haarfagre havde underlagt sig
Trøndelagen, vendte han sig mod Fylkerne søndenfor.
I Slaget ved Øen Solskel 864 faldt Kongerne
Hunthjof af Nordmøre og Nøkkve af Romsdal,
hvorved disse Fylker kom i Haralds Besiddelse.
Aaret efter stod et nyt Slag ved Solskel, hvilket
kostede Søndmørs Konge Arnvid Liv og Rige.
Harald overlod Bestyrelsen af disse Landsdele til
Ragnvald Mørejarl (s. d.). Stridighederne
mellem de forskjellige Tronprætendenter i de følgende
Aarhundreder afgjordes ofte her. Paa Søndmøre
(se Hjørungavaag), vandt Haakon Jarl sin berømte
Seier over Jomsvikingerne. Norges Stridigheder
med Sverige berørte kun lidet denne Landsdel, da
den laa for langt borte fra Krigsskuepladsene; det
eneste fiendtlige Indfald var 300 Skotters
Landgang i Romsdalen 1612. Allerede i det 16de Aarh.
stod Amtets Fjorde i livlig Handelsforbindelse med
Udlandet, især med Skotland og Holland, og der
oprettedes to Toldsteder, et i Romsdal og et i
Nordmøre. I det 18de og Begyndelsen af det
19de Aarh. led Distriktet meget, dels ved
indtræffende Uaar baade paa Sjø og Land, dels ved
frygtelige Fjeld- og Sneskred, som paa mange
Steder anrettede store Ulykker. Siden 1820 er
Amtet gaaet jevnt fremad i Velstand og
Folkemængde.
Romsdalsfjord, en af det vestenfjeldske
Norges betydeligste Fjorde, gaar ind paa begge Sider
af Oterøen i Romsdals Amt og forgrener sig ved
Molde i flere Arme (Tresfjord, Rødvenfjord,
Langfjord, Fannefjord m. fl.).
Romsdalshorn, en isoleret Fjeldtop ved
Veblungsnæs, ca. 1250 m. høi, mærkelig ved sin Form,
der ligner Alpetoppene og ender i en langstrakt,
noget krumbøiet Spids. Det ansaaes tidligere for
ubestigeligt, men siden 1880 er det lykkedes flere
at komme op paa dets øverste Parti, som danner
en mindre Flade.
Romsjøen, Indsjø i Smaalenenes Amt, nær
Riqsgrændsen, 13 km.² stor, har Afløb til Sverige.
Romsø, en liden Ø i Storebelt, med
Fyrtaarn.
Romul (ford. Rimul), Gaard i Melhus
Prestegjeld, Søndre Trondhjems Amt, er historisk
bekjendt ved, at Haakon Jarl her blev myrdet af
Trællen Kark Aar 995.
Romulus, ifølge et uhistorisk Sagn
Romerstatens Stifter (753 f. Kr.) og Roms første Konge.
Han var Dattersøn af Kong Numitor i Alba
Longa. Men dennes Broder og Medregent,
Amulius, fordrev Numitor og lod
Tvillingbrødrene Romulus og Remus lægge i Kiste og sætte
ud i Tiberen. Her fandt en Ulvinde dem og
gav dem Die. Siden blev de opdagede af
Hyrden Faustulus, som opdrog dem, og da de
som Voxne fik Rede paa sin Herkomst, fordrev de
Amulius og gjenindsatte Numitor. Denne gav
dem Tilladelse til at bygge en By ved Tiberen.
og saaledes blev Rom til. Under Bygningen
blev Brødrene uenige, og Romulus dræbte
Remus. Romulus regjerede i 36 Aar og blev efter
sin Død dyrket som Guden Quirinius; se
forøvrigt Rom og det Romerske Rige.
Romulus Augustulus, det vestlige
Romerriges sidste Keiser (475—476 e. Kr.). Han kom
paa Tronen derved, at hans Fader Orestes med
Soldaternes Hjelp fordrev Keiser Nepos og
derefter indsatte sin Søn Romulus. Men denne
styrtedes kort Tid efter af Germaneren Odoaker,
som havde vundet Soldaterne for sig og af dem
ladet sig udraabe til Konge. Orestes, som satte
sig til Modværge, blev slagen og dræbt,
Romulus derimod skaanedes og fik en aarlig Pengesum.
Romæer, Benævnelsen for Grækerne i Tyrkiet.
Deres Sprog kaldes Romaika. Tyrkerne kalder
dem Rumiler, hvoraf Navnet paa Rumelien.
Roncesvalles (udt. Rondsesvaljes), et Pas i
Pyrenæerne, nordøst for Pamplona, bekjendt ved
Rolands (s. d.) Heltedød 778; det kaldes nu
Rolandsporten.
Ronda, By i den spanske Provins Granada,
med 20,000 Indb., har adskillig Industri i Uld,
Bomuld og Jernvarer. Byen er berømt for sin
Skjønhed og sunde Luft.
Rondane ell. Ronderne, et mægtigt
Fjeldparti i Hedemarkens og i den nordlige Del af
Kristians Amt, med flere høie Tinder. Blandt
disse kan nævnes Stygfjeld, der naar en Høide
af 1880 m., Høgrond (2040 m.), Digerond
(1910 m.), Rondvashøgda (2110 m.) m. fl.
Ronde, i Militærsproget en liden
Troppeafdeling, som under Anførsel af en Officér om
Natten inspicerer Vagtposterne.
Rondeau, et mindre lyrisk Digt, almindelig
paa 13 Linier. Efter niende og sidste Linie
forekommer det første Ord eller Halvdelen af første
Vers som Omkvæd. — Rondo eller Rondeau,
en musikalsk Sats, hvori Hovedthemaet gjentagne
Gange vender tilbage, hver Gang fulgt af et
forskjelligt Bithema.
Ronge, Johannes, tysk Theolog, f. 1813, Stifter
af de tyske Katholikers Sekt, blev 1843 afsat fra sit
Presteembede paa Grund af en kritisk Bladartikel
om Romerkirken og blev siden exkommuniceret som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
