Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romersk Sprog og Literatur - Romerske Antikviteter: Romerstaten. — Den romerske Hær. — Religionsvæsenet. — Den Romerske Religion - Romerske Taltegn - Romilly, Samuel. — John Romilly - Romorantin - Romsdals Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romerske Antikviteter
og Propertius. Endvidere er at navne den bekjendte
Grammatiker Terentius Varro. Med den tredie
Periode, som falder mellem 14—117 e. Kr., og som
inddeles i SMalderen og Kobberalderen, begynder
den romerske Litemturs gradvise Forfald. Fra
klassisk Renhed og Kraft gaar den efterhaanden
over til Deklamation, Manér og hul Pathos og
ender omsider i fuldstendig karakterløs Forvirring.
Blandt SMalderens mest fortjente Forfattere kan
fremheves: Historieskriverne V. Paterculus,
TacituS (Forf. til „Agricola“) og V. Maximus,
Rhetorerne Plinius den yngre og Quintilian samt
Filosofen Seneca.
Romerske Antikviteter. Romerstaten
udviklede sig fra Familien som det oprindelige Grund
lag. I Spidsen for Staten stod en Konge, som
var den Meste Dommer, yppersteprest og puerste
Befalingsmand i Krig. Ved Siden af Kongen
stod et Senat, som bestod af Hovederne for de
Slægter, der udgjorde Folket. Folket, hvorved
man forstod de voxne mandlige Medlemmer af
Slægterne, inddeltes oprindelig i de tre Tribus,
Ramnes, Tities og Luceres. Senere fremstod en
ny Stand, Plebeierne (Almuen), som navnlig
dannedes af Induandrere fra de undertvungne
Nabostater, og som i Begyndelsen ingen Bor
gerret havde. Men ved Servius Tullius’s nye,
timokratiske Forfatning, hvorved Befolkningen
inddeltes i fem Klasser og Klasserne igjen i
Centurier, opnaaede Plebsen enkelte Rettigheder. Ved
Republikens Indførelse 510 f. Kr. dettes den udøvende
Magt mellem flere Øvrighedspersoner. I Spid
sen stod to Konsuler. Disse Embeder kunde kun
bekledes af Patricier. Men efterhaanden til
kjempede Plebeierne sig Ligeftillethed med de Ade
lige, og 494 fik de sine egne Magistrater i
Folketribunerne og de plebeiiske Ædiler, som forestod
Politivæsenet. 443 oprettedes Censuren, som skulde
ftre Kontrol med Borgernes Formuesforhold og
have Opsyn med den offentlige Sædelighed, og 366
Preturen, som bestyrede Retsvæsenet, og hvis
Indehavere rangerede umiddelbart ester Konsulerne, samt
den kuruliske Ædilitet, der beklædtes af to
Patriciere. Allerede før var der indsat Kvæstorer til
at bestyre Statskassen. Almuens Beslutninger,
der vedtoges i Komitierne (Folkeforsamlinger) blev
siden lovgyldige. Til at bestyre de erobrede Pro
vinser indsattes afgaaede Konfuler og Prcrtorer.
— Den romerske Hær inddeltes i Legioner. De
forskjellige Vaabenarter indrettedes med Hensyn
til Rustning i Begyndelsen efter Soldaternes
statsborgerlige Stilling. Legionerne inddeltes i
Kohorter, disse igjen i Manipler. Legionerne
kommanderedes under Konsulerne af sex tribuni
militum, som hver fungerede i to Maaneder.
Almindelig Vernepligt herskede i Rom.
Tjenestetiden var fra det 17de til det 45de Aar.
Forbundsfellerne leverede ogsaa Troppekontingenter
til Romerhæren; disse stilledes i Slaget altid paa
Fløiene. — Religionsvæsenet lededes af
collegium pontificum. Under dette stod de enkelte
Guddommes Prester (flamines og sacerdotes),
Fetialerne og Augurerne (Varseltydere). Denne
Forfatning ændredes betydelig henimod Keisertidens
Begyndelse. Augustus beholdt den republikanske
Forfatnings Former og Titler; men han lod alle
de øverste Myndigheder gaa op i én Person.
Under Keisertiden oprettedes flere nye Magi-
Romsdals Amt
stratsposter, især Prefekturer og Prokuraturer.
Den Romerske Religion var egentlig
sammensat af de italiske Folkeslags (Sabinere,
Latinere osv.), ved hvis Sammensmeltning
Romerstaten efterhaanden dannedes. Thi ogsaa disse
dyrkede Jupiter, Juno, Janus, Mars,
Saturnus, Merkur, Vulkan, Venus osv. Senere
udvikledes i Romerstaten et vidtløftigt Gudesystem,
der indbefattede og repræsenterede omtrent alle de
abstrakte Begreber, Naturkrefter, Følelser,
Egenskaber osv., som karakteriserer et uvidende og
umiddelbart Folk. De oprindelige romerske
Guddomme stilledes siden betydelig i Baggrunden,
efterhaanden som den græske Kultur fik Indpas og med
den det græske Religionsvæsen, efter hvilket det
romerske i det 2det og 1ste Aarh. f. Kr. næsten
fuldstændig omdannedes. Romerne var strenge
og nøiagtige i Udøvelsen af sin Religion. Den
vigtigste Del af deres Gudsdyrkelse var
Ofringerne. Disse stod under Opsigt af Pontifices,
som ogsaa bestemte Offerdagene (dies festi og
feriæ) og Hviledagene for alle offentlige
Anliggender (dies atri).
Romerske Taltegn er: Ⅰ = 1, Ⅱ = 2,
Ⅲ = 3, Ⅳ = 4, Ⅴ = 5, Ⅵ = 6, Ⅶ = 7,
Ⅷ = 8, Ⅸ = 9, Ⅹ = 10, Ⅼ = 50, Ⅽ = 100,
ⅠↃ eller Ⅾ = 500, Ⅿ = 1000. Af 9 og 4 vil
det sees, at et mindre Tal, sat foran et større,
skal trækkes fra dette. (40 skrives saaledes ⅩⅬ).
5000 betegnedes ved ↁ, 1000 ved ↀ, 10,000
ved ↂ og 100,000 ved ↈ, nemlig
Ↄer kun tilhøire af Ⅰ for Betegnelsen af 5000,
50,000 osv. og tillige Ⅽer paa venstre af Ⅰ for
at betegne 10,000, 100,000 osv.
Romilly, Sir Samuel, bekjendt engelsk Jurist
og Politiker, f. 1757, d. 1818, blev 1806
Parlamentsmedlem, i hvilken Egenskab hans juridiske
Kundskaber og klare Fremstillingsevne gav ham en
fremstaaende Plads. Hans Skrift
„Bemærkninger om Englands Kriminallov“ har bidraget meget
til Forbedringen af den engelske Straffelov. —
Hans Søn John Romilly, f. 1802, d. 1874,
var ogsaa en af Englands dygtigste Retslærde.
Han repræsenterede en Tid Bridport i
Parlamentet, blev siden Queens Counsel 1848 [[** komma mgl i kilden, må vel stå før 1848? **]]
Solicitor General og 1851 Master of the rolls. 1865
fik han Peers Rang med Titel Lord Barry.
Romorantin (udt. Romorangtæng), By i det
franske Departement Loir-Cher, med 8000 Indb. og
mange Klædefabrikker.
Romsdals Amt, et af Norges
Overøvrighedsdistrikter, grændser i Nord og Øst til Søndre
Trondhjems Amt, i Sydost til Kristians Amt, i
Syd til Nordre Bergenhus Amt og i Vest til
Atlanterhavet. Størrelsen er 14,632 km.² (114¾
norske Kv.mil) og Folkemængden ca. 125,000 (1880).
Amtet udgjør for en væsentlig Del
Dovrefjeldgruppens Skraaning mod Vest og er opfyldt af
vilde og storartede Fjeldpartier, hvoraf de fleste
hæver sig op over Snegrændsen. Blandt de høieste
er Troldtinderne (ca. 1,700 m.) og Romsdalshorn
(1,250 m. [[** punktum vises ikke, men er på plass i kilden **]]). Den til Fastlandet hørende Del af
Amtet gjennemskjæres af trange Dalfører og dybe,
smale Fjorde; de vigtigste af Dalstrøgene er
Romsdal, Sundal og Surendal. Af Fjordene kan
nevnes Voldenfjord, Storfjord (med sine
Forgreninger Hjørendfjord, Sunelvsfjord o. fl.),
Molde- eller Romsdalsfjord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
