Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rotterdam - Rottesjøhø - Rottmann, Karl - Rotumah - Rotunde ell. Rotonda - Rotvælsk - Roubaix - Rouen - Rouge. — Rouge et noir - Rougé, Ollivier Charles Camille Emmanuel de - Rouget de Lisle, Claude Josef - Rouher, Eugene - Roulade - Roulette, et Hasardspil, d. s. s. Rouge et noir - Rousseau, Jean Baptiste - Rousseau, Jean Jacques
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rotterdam, By i den hollandske Provins
Sydholland, ved Floden Maas, er næst
Amsterdam Hollands betydeligste Sjøstad og tæller
143,000 Indb. Langs de største af de mange
Kanaler, som gjennemskjærer Byen, er der store
Dokker og smukke Kaianlæg. Naturskjønne
Promenader, talrige Kirker og andre offentlige
Pragtbygninger giver Byen et smukt og imponerende
Præg. Dens zoologiske Have er en af de rigeste
i Europa. Med Jernbanenettets Udvikling har
Byens Handel med Indlandet taget et storartet
Opsving. En vidtløftig Dampskibsforbindelse
vedligeholdes med alle Verdensdele.
Rottesjøhø, Fjeldtop i Opdal, Søndre
Trondhjems Amt, 1650 m. høi, tilhører den nordlige
Del af Dovres Fjeldmark.
Rottmann, Karl, fremragende tysk
Landskabsmaler, f. 1797, d. 1850, udmærkede sig ved sin
storslagne Opfatning og Gjengivelse af Naturen,
idet han hovedsagelig lagde an paa Ensemblets
Virkning og kun antydede Detaljerne. I
Darmstadt og München findes flere ypperlige Freskoer
af ham.
Rotumah, en af Fidjiøerne.
Rotunde ell. Rotonda kaldes i det hele taget
alle kredsformige Bygninger, men specielt enkelte
for sin Størrelse og Arkitektur bekjendte
monumentale Bygverker, saasom Pantheon i Rom o. a.
Rotvælsk, det tyske Tyve- og Skøiersprog.
Roubaix (udt. Rubæh) By i det franske
Departement Nord, tæt ved den belgiske Grændse,
med 85,000 Indb., er en vigtig Handelsstad med
store og talrige Uld- og Bomuldsspinderier,
Garverier og Sukkerraffinaderier.
Rouen (udt. Ruang), Hovedstad i det franske
Dep. Nedreseine, paa Seinens høire Bred, med
105,000 Indb. Foruden flere smukke Promenader
og offentlige Forlystelsessteder har Byen adskillige
Pragtbygninger af stor kunstnerisk Interesse,
saasom Erkebiskopens Palads, den gamle Kathedral
og Kirken St. Quen. Paa „Place de la
Pucelle“ findes et Mindesmærke for Jeanne Darc,
som blev brandt her 1431. Byen har ogsaa
flere høiere Læreanstalter, videnskabelige Instituter
og Kunstakademier. Industrien er betydelig,
fornemmelig i Bomuld, Handelen og Sjøfarten
overordentlig livlig. — Rouen var under
Religionskrigene Hugenotternes Hovedsæde og led
betydeligt Folketab ved Ophævelsen af det nantiske
Edikt 1685.
Rouge (udt. ruhsj), fr., rød; Rouge et noir
(udt. ruhsh [[** sic **]] e noar), d. e. rød og sort, kaldes et
Hasardspil med Kugler (Roulette) eller Kort.
Rougé (udt. Rusje), Ollivier Charles Camille
Emmanuel de, anset fransk Ægyptolog, f. 1811,
d. 1873, blev 1849 ansat ved den ægyptiske
Samling, derefter Professor ved Collége de France.
Hans Afhandlinger om og Fortolkninger af
ægyptiske Indskrifter ledede denne Videnskab ind i et
nyt Spor. Han var en af de første, som læste og
oversatte længere sammenhængende Hieroglyftexter.
Rouget de Lisle (udt. Rusje dø Lil), Claude
Josef, fransk Ingeniørkaptein, f. 1760, d. 1836,
er fornemmelig bekjendt som Marseillaisens
Digter og Komponist. Han har ogsaa skrevet andre
Krigssange, hvoriblandt „Chant des vengeances“
og „Chant du combat“ samt en Samling
Romancer.
Rouher, Eugene, fransk Statsmand, f. 1814,
d. 1884, begyndte 1848 sin politiske Løbebane
som Medlem af Nationalforsamlingen. 1849—51
var han Justitsminister og stillede sig afgjort
paa Præsident Napoleons Side. 1855 blev
han Handelsminister, og indlagde sig som saadan
stor Fortjeneste af de franske Handelsforholds
Forbedring ved liberale Traktater. 1863 blev
han Statsminister. Som Regjeringens Ordfører
og Napoleon den tredies fornemste Støtte maatte
han udholde mange parlamentariske Kampe. Med
glimrende Veltalenhed forsvarede han Regjeringens
hyppigt skiftende Politik. Da Keiseren 1869 fandt
det raadeligt at gjøre Nationen Indrømmelser,
maatte Rouher gaa af, men blev nu Senatets
Formand, hvilken Stilling han med stor Indflydelse
beklædte, indtil han efter Mac Mahons Nederlag
ved Sedan 1870 flygtede til England. 1871 vendte
han tilbage, repræsenterede Korsika i
Nationalforsamlingen 1872—75, siden Riom i
Deputeretkammeret. Lige til sin Død var han
Bonapartisternes Leder.
Roulade (udt. Rulade), i Sang det
udsmykkende Løb paa en Vokal, som udgjør den
saakaldte Koloratur.
Roulette (udt. Rulet), et Hasardspil, d. s. s.
Rouge et noir. Den Indretning, som benyttes
hertil, bestaar af en Skive som er inddelt i et
vist Antal afvexlende rpde og sorte Rum og
Numere. Efter flere Omdreininger af Skiven bliver
en i en Rende anbragt Kugle liggende i et af
Rummene og antyder derved Gevinst eller Tab, eftersom
den spillende har gjort Indsats paa rødt eller sort.
Rousseau (udt. Rusaa), Jean Baptiste, fransk
Digter, f. 1670, d. 1741, skrev Oder,
Epigrammer og Rimbreve, som udmærkede sig ved et
poleret Sprog og en smuk Form, men manglede
Følelsens Dybde. Han ansaaes som Frankriges
daværende største Lyriker.
Rousseau (udt. Russaa), Jean Jacques,
berømt fransk Forfatter, f. i Genf 1712, førte i sin
Ungdom et eventyrligt og omflakkende Liv. Han
vakte første Gang almindelig Opmærksomhed ved
sit Prisskrift „Discours sur les arts et les
sciences“, hvori han angreb Civilisationen som
Sædelighedens Fiende. Dette Skrift aabnede ham
Adgangen til Paris’s ledende Kredse. Blandt andre
blev Voltaire en af hans intimeste Venner. 1752
skrev og komponerede han Operaen „Le devin du
village“, som gjorde stor Lykke. Samme Aar kastede
han sig ind i en heftig Strid om den franske og
den italienske Operamusiks Fortrin og optraadte
paa Italienernes Side med en Afhandling om den
franske Musik, som vakte stor Opsigt og Forbitrelse
hos hans Landsmænd. Nu fulgte flere andre
Skrifter af forskjelligartet Indhold, der vedblev at
bringe hans Navn paa alle Læber. I Genf,
hvortil han var vendt tilbage og havde ladet sig
optage i den protestantiske Kirke, fik han en
glimrende Modtagelse. Her skrev han sit andet
priskronede Skrift „Discours sur l’inégalité“ (1754).
Hans mest opsigtvækkende Verk i de følgende Aar
var hans Afhandling om Skuespillet (1758), hvori
han erklærede dette for fordærveligt. Dette var
Aarsagen til hans Brud med Voltaire, ligesom det
ogsaa var kommet til Brud mellem ham og hans
tidligere Venner blandt Encyklopædisterne, hvis
materialistiske Retning han var en Modstander af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
