Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rousseau, Jean Jacques - Rousseau, Theodore. — Philippe Rousseau - Rousselaere - Roussillon - Route - Routine - Rovbille - Rovdyr. — Rovfod. — Rovfugle. — Rovmaage, se Tyvjo. — Rovtand - Roveredo - Rovigno - Rovigo - Rowe, Nicolas - Roxane (Alexander den stores Hustru) - Roxburgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Roman „La nouvelle Héloise“ (1759), hvori
han ukunstnerisk, men med glødende Lidenskab talte
Naturens og Hjertets Sag, fremkaldte stærk
Bevægelse. Hans „Contrat social“ (1762), hvori han
talte for Republiken, grundet paa og styret efter
Ligheds- og Folkesuverænitetsprincipet, blev siden
Revolutionsmændenes Evangelium. Romanen
„Émile“ (1762), Rousseaus betydeligste Arbeide,
og en Bog, hvis pædagogiske Theorier har faaet
stor Betydning for hele Europas Opdragelsesvæsen,
vakte ved sit Angreb paa den aabenbarede
Religion saadan Indignation, at Pariserparlamentet
paabød Bogens Opbrænding paa Baalet af Bøddelen,
medens Rousseau maatte forlade Frankrige. Han
kom til Genf, men maatte flygte ogsaa herfra og
reiste til Neufchatel. Herfra sendte han et
glimrende Svar paa Erkebiskopen af Paris’s Angreb
paa „Émile“ samt „Lettres écrites de la
montagne“. Fra Neufchatel maatte han siden flygte
og kom til Øen St. Pierre i Bielersjøen, blev
atter forjaget og reiste nu til England, hvor
Filosofen David Hume tog sig af ham. Her
paabegyndte han sin mærkelige Selvbiografi,
„Confessions“. 1767 kom han atter til Frankrige og
levede et uroligt og omflakkende Liv, for det meste
paa afsidesliggeude Steder, frygtsom og mistroisk
ligeoverfor alle. Hans sygelige Sindstilstand
aabenbarede sig ogsaa i hans „Dialogues“ og
„Rêveries“. 1778 døde han, og 1794 blev hans
Lig bisat i Pantheon i Paris. Faa Skribenter
har havt større Indflydelse paa Samtid og Efter
tid end Rousseau. I Politiken blev han en af
den store franske Revolutions Forløbere. Hans
Theorier om Menneskenes indbyrdes Lighed og
Folkesuveræniteten trængte gjennem i alle
Samfundslag og blev realiserede under
Revolutionstiden. I religiøs Henseende var han vel en
erklæret Modstander af al aabenbaret Religion, men
han optraadte ligesaa heftigt mod den franske
Atheisme og Materialisme; hans religiøse Idéer
optoges senere af Robespierre. I Poesien
indledede han en ny Tidsalder ved at bryde med den
herskende konventionelle Klassicitet; han
gjenindsatte de naturlige Følelser og den individuelle
Eiendommelighed i deres Rettigheder og blev
Forgjængeren for den Retning, der gaar fra
Bernardin de St. Pierre ned til den franske Romantik,
samt for Goethes og Schillers Digtning. I
Opdragelsesvæsenet blev hans Idéer yderligere
udviklede og praktiss gjennemførte af Basedow og
dennes Efterfølgere. Hans private Liv svarede
dog i meget ikke til de ophøiede Grundsætninger,
han prædikede, og er skjæmmet af stygge Pletter.
Af de meget talrige Udgaver af Rousseaus Verker
er Petitains (22 Bd., Paris 1819—20) og
Musset-Pathays (26 Bd., Paris 1823—27) de bedste.
Rousseau (udt. Russaa), Theodore, fransk
Landskabsmaler, f. 1812, d. 1867. Hans Billeder
udmærkede sig mindre ved omhyggelig Udførelse
end ved storslagen Naturopfatning, og han yndede
at fremstille Naturen under dens voldsomme
Udbrud. 1867 vandt han den store Pris paa
Verdensudstillingen i Paris. — Hans Broder Philippe
Rousseau, f. 1808, Dyremaler, er bekjendt for
sine med stor Humor opfattede og livligt udførte
Billeder af de mindre Dyrs Liv.
Rousselaere, By i den belgiske Provins
Vestflandern, med 16,000 Indb. og stor Linnedindustri.
Roussillon (udt. Russi’jong), tidligere en af
Frankriges Provinser, danner nu Departementet
Østpyrenæerne. Det kom definitivt til Frankrige
ved den pyrenæiske Fred 1659.
Route (udt. Rute), Vei, Reisevei.
Routine (udt. Rutine), den Færdighed, som
opnaaes ved Øvelse.
Rovbille, Familie af de Helvingedækkedes
Orden, med mere eller mindre langstrakt Legeme og
stærke Kindbakker og Kjæver. De lever dels af
andre Insekter, dels af Aadsler og Affald og holder
sig i Mos, under Bark, paa Blomster osv.
Rovdyr har sit Navn deraf, at de ernærer sig af
Dyr, som hører til deres egen Række, idet de med sine
skarpe Tænder afbider deres Kjød. De inddeles i:
1) egentlige Rovdyr og 2) svømmende Rovdyr
eller Sæler. De egentlige Rovdyr, som omfatter
Hyæne-, Hunde-, Katte-, Maare- og
Bjørnefamilien, lever delvis eller udelukkende af Kjød, som
de hyppigst tager af Dyr, de selv har dræbt, men
ogsaa tildels af Aadsler. Mange af dem lever ogsaa
for en Del af Planteføde. Deres
Rovgjerrighed bestemmes af deres Tand- og Fodbygning.
De svømmende Rovdyr lever dels af Fiske (Sælen)
og dels af Tang, Muslinger og Krebsdyr
(Hvalrossen). — Rovfod kaldes en Fuglefod, hvis
Særkjende er en kort, stærk Mellemfod og fire
stærke Tæer, hvoraf en vender bagtil, stærke,
krumme Klør og vortede Fodsaaler. —
Rovfugle, Orden af Fugleklassen, udmærker sig ved
et i Spidsen, [[** komma sic **]] krummet Næb, der ved Roden har
en blød Voxhud, ved sin Rovfod og ved
overordentlig skarpt Syn samt hurtig, udholdende
Flugt. De inddeles i Dagrovfugle og Natrovfugle.
Til de første hører Ørne, Høge og Aadselfugle
eller Gribbe; til Natrovfuglene hører Uglerne. —
Rovmaage, se Tyvjo. — Rovtand kaldes hos
Rovdyrene den bagerste af Sagtænderne. Den
danner en skarp Eg med flere Spidser og virker
i Forening med en lignende i den anden Kjæve
som en Sax.
Roveredo, By i Sydtyrol, med 10,000 Indb.
og betydelig Industri i Silke. Her led
Østerrigerne et stort Nederlag under Bonapartes
italienske Felttog 1796.
Rovigno (udt. Rovinjo), østerrigsk By ved
Adriaterhavet, med 10,000 Indb. Den har to
Havne, flere Skibsverfter og driver betydelige
Sardelfiskerier.
Rovigo, Hovedstad i den italienske Provins af
samme Navn, med 12,000 Indb., livlig Handel
og Fabrikdrift.
Rowe (udt. Roh), Nicolas, engelsk
Skuespilforfatter, f. 1673, d. 1718, vandt stor Anerkjendelse
for sine moraliserende Tragedier. Blandt disse
kan fremhæves „Tamerlane“, „The fair penitent“
og „Jane Shore“.
Roxane, Alexander den stores Hustru, den
baktriske Statholder Oxyartes’s Datter. Efter
Alexanders Død fødte hun ham en Søn, som af
Antipater (s. d.) blev ført til Makedonien. Her
blev baade Roxane og Sønnen 311 f. Kr. dræbt
af Antipaters Søn Kassander, som fire Aar
tidligere ogsaa havde ombragt Alexanders Moder,
Olympias.
Roxburgh, Grevskab i Skotland, med 55,000
Indb. Det har Agerbrug, Fædrift og Faareavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
