Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rumohr, Karl Friedrich Ludvig Felix von - Rumohr, Theodor Vilhelm Kjerstrup - Rump, Christian Gotfred - Rumpparlamentet - Rumstørrelser, se Mathematik - Rumvinkel - Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rumohr
scrrlig i alt vedkommende Kobberstikkerkunften. Hans
??Geschichte der koniglichen Kupferstichsammlung zu
Kopenhagen" udmcerker sig ved dyb Forstaaelse og
aandrig Fremstilling. Hans Hovedverk er ??Ital
ienischeForschungen", hvor han giver en grundig
og aandrig Fremstilling af den italienste Maler
kunsts Historie. Han var ogsaa anset som national<
??konomisk Forfatter, men var som Digter mindre
betydelig.
Rumohr, Theodor Vilhelm Kjerstrup, dansk For
fatter, f. 1807, d. 1884, var, ester at verre bleven
juridist Kandidat, i lcrngere Tid Medarbeider i
??Berlingste Tidende". Han har strevet et sterre
Antal Digte og Sange, men er fornemmelig be
kjendt som Forfatter til de historiske Romaner
??Jakob Dannescerd", ??Odins Ankomst til Norden"
og de under Mcrrket P. P. udgivne historiske Bil??
leder ??Peter Tordenskjold", ??Niels luel og hans
Samtid", ??Grevens Feide" og ??Billeder fra Kri
stian den fjerdes Tid".
Rump, Christian Gotfred, dansk Landskabs
maler, f. 1816, d. 1880, begyndte som Figurmaler,
men gik senere over til Landstadsmaleriet, paa
hvilket Omraaoe han har ovnaaet megen Aner??
hendelse, scrrlig for sine Binterbilleder. 1865 blev
han Medlem af Kunstakademiet.
Rumpparlamentet, spottende Benævnelse for
den Del as det engelske Parlament, som var tilbage,
efterat Cromwell 1648 havde udjaget Ikke-Republi
kanerne. Rumftvarlamentet afsatte Karl den ftrfte.
Rumstørrelser, se Mathematik.
Rumvinkel, den Del af Rummet, som inde
stuttes mellem to hinanden stjcerende Planer.
Rumænien, Kongerige i det Mlige Europa, be
staar af de tidligere saakaldte Donanfyrstend^mmer
Moldau og Valakiet samtDobrudscha og begrcrndses
i Nord af Rusland, i Vest af Ungarn, i Syd af
Bulgarien og i Vft af det Sorte Hau. Dets Flade
indhold er 127,584 km.² og dets Folkemcengde
5,400,000, hvoriblandt mange IFder, Magyarer,
Tystere, Grakere, Bulgarere og Tyrker. De egent
lige Rumcenere, som tceller ca. 9 Millioner, og som
bor dels i Rumcrnien og dels i Bukowina, Sreben??
biirgen og Balkanegnene, nedstammer fra de Romere,
som Trajan i det 2det Aarh. e. Kr. lod nedscrtte sig
i Dacien. Landet er for det meste fladt og Jord
bunden fcerdeles frugtbar, Klimatet temmelig fug??
tigt. Hovedn??ringsveiene er Agerbrug og Fcrdrift;
desuden frembringes Salt, Salpeter og Petroleum.
Industrien er lidet udviklet, hvorimod Sj??handelen
er betydelig, ligefom ogsaa Skibsfarten paa Donau
og fra Havnene ved dens Mundinger. Rumceniens
Forfatning, der skriver sig fra 1866, er et konstitutio
nelt arveligt Monarki med Tokammersyftem (Senat
og Deputeretkammer). Dets nu regjerende Konge
er Prins Karl af Hohenzollern. Statsforvalt
ningen foregaar gjennem syv Indre-Departementer
famt Udenrigs-Departementet; Finansvcesenet er
indrettet efter franst Forbillede. Den staaende
Arme taller i Fredstid noget over 17,000, i Krig ca.
42F00 Mand. Marinen bestaar as en Donauflotille
paa 3 Damftstibe og 6 Kanonchalupper. Stats
religionen er grcefl-katholst. I kirkelig Henseende
er Landet inddelt i 5 Bisped??mmer, med 2 Metro-
Politer. Af h^iere L??reanstalter findes 2 Univer
siteter (1 i Bukareft og 1 i lassy) og 7 Lycéer.
Landets Hovedstad er Bukarest (s. d.). — Historie.
Rumcrniens gamle Navn var Danen. I det 2det
Rnmlrnien
Aarh. e. Kr. blev det af Trajan gjort til romersk
Provins, og af Blandingen mellem de oprindelige
Beboere og de indflyttede Romere fremstod Rumcr
nerne. Ide ncrrmeft paaftlgende Aarhundreder
blev Landet erobret af Goterne, ligesom ogsaa siere
andre barbarifle Folkeslag under de store Folke
vandringer oversvMmede og tildels bosatte sig i
Landet. Men i det 13de og 14de Aarh. lykkedes
det Rumcenerne at erobre Valakiet og Moldau,
hvilke Lande de beholdt uafhcengig indtil 1326, da
Tyrkerne under Soliman den anden underlagde
sig dem. Rumcrnernes flere Gange gjentagne For
ftg paa at gjenerobre sin Selvstcendighed var for
gjeves, medens Tyrkernes Herred??mme stadig blev
utaaleligere. Under de forskjellige russisk-tyrkifle
Krige benyttede derfor Rumcrnerne bestandig An??
ledningen til at ncrrme sig Rusland og stille sig under
dets Beskyttelse. Men ved Russernes voxende
Indsiyoelse Paa Landets Anliggender vaktes Frygten
for en eventuel Indlemmelfe i Rusland. 1848 for
sagte de atter at tilkjcrmpe sig fuldstcendig Uaf
hcrngighed, men Bevcegelsen kuedes af Russerne.
Under og efter Krimkrigen var Landet okkuperet
vexelvis af russiste og Tropper, og ved
Fredsslutningen 1856 blev det besluttet, at Ru
mcrnien skulde ftaa under Stormagternes fcrlles
Beskyttelse. 1853 valgtes, Mst i Moldau, derefter
i Valllliet, Oberst Cufa, en indflydelfesrig mol
daufl Bojar, til Fyrste. Hans Regjering ftMe
paa mange og store Vansteligheder, fornemmelig
derved, at begge FyrstendMmer havde sin feer??
skilte Reprcrfentlltion og Statsforvaltning. 1862
sik han derfor en Union og Fcrllesforfatning sat
igjennem, gjorde Bukarest til Hovedstad og for
bedrede hurtig Statens ??konomiske Stilling ved
at inddrage Klustergodserne. Men Fyrsten rMde
paa forstjellige Maader, at han ikke var sin Stilling
voxen, saa at han snart paadrog sig stor Uvillie.
For at hcrvde sin Magt gjorde han Mai 1864 Stats
kup, oplMe Kamrene og sikrede sig ved et Plebi
scit for en Tid sin Stilling. Men Modftandernes
Parti vnxede stadig, Landets Finanser forvcerre
des og Handelen aftog. Tilsidft forbandt alle Par
tier sig med hverandre, og underst??ttet af Herren
tvang de Februar 1866 Fyrst Cusa til at frasige
sig Tronen. April s. A. valgtes Prins Karl af
Hohenzollern til Fyrste under Navn af Karl den
fMe, trods Tyrkiets og andre Magters Modstand,
idet de paa Gnmdlag af Konventionen i Paris 1857
protesterede mod en fremmed Fyrftes Valg. Karl
valgte strax et Ministerium og besvor (12te Juli) den
nye Forfatning. I Oktober s. A. blev hans Tron
beftigelfe anerkjendt af Porten, Januar 1867 af
Stormagterne med Undtagelse af Rusland. I de
ncermest paaftlgende Aar hjemftgtes Landet hyppig
af voldsomme Partistridigheder, hvilke medf??rte Mi??
nifterskifter, J??deforf??lgelser 0.1. 1876 kom de Radi
kale til Roret under Koalitionsministeriet Vratiano-
Cogalniceano. Mai 1877 proklameredes Rumcrniens
fuldkomne Uafhcrngighed. August s. A. sluttede den
rumcrnfle Hoer sig til den russiste i Krigen matz
Tyrkiet 1877???78 og udmcrrkede sig navnlig ved
Beleiringen og Indtagelsen af Plevna (se Rnssifl
tyrkiste Krige, Side 937, 2den Sp.). Bed Kongressen
i Berlin Juli 1878 sit Rumcrnien sin Uafhcrngighed
ftadfcrstel og erholdt Dobrudscha som Vederlag for
den Del af Bessarabien, som blev afstaaet til Rus
land. Samtidig maatte det indrMme Jøderne
929
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
