Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rumænien - Rumænsk Sprog og Literatur - Runcorn - Rundane, se Rondane - Rundbælg - Rundetaarn - Rundfugl, d. s. s. Pomeransfugl, se Brokfugle - Rundholt - Rundhoveder - Rundlet - Rundmundede ell. Skivemundede - Rundorme ell. Traadorme - Rundsag, d. s. s. Cirkelsag - Rundschit-Singh - Runeberg, Johan Ludvig. — Walter Runeberg - Runer. — „Riste Runer“. — Stungne Runer. — Runestene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rnmlenst Sprog og Literatur
politisk Ligestillethed. 1880 godtjendtes
Rumæniens Uafhængighed af Stormagterne, og Marts
1881 antog Fyrsten Kongetitel under stærk
Tilslutning af hele Nationen.
Rumænsk Sprog og Literatur. Det
rumænske Sprog er udgaaet af det latinske. Ved
Blanding med Provinssprogene og de barbariske
Sprog har det udviklet sig ved Siden af de
romanske Sprog, med hvilke det er beslægtet. —
Nogen nævneværdig Literatur fremkommer først i
det 17de Aarh. Men under de mariotiske
Grækere, til hvem Porten i Slutningen af det 18de
og Begyndelsen af det 19de Aarh. overlod
Fyrstendømmet, døde den nationale Literatur hen og
erstattedes af Frembringelser i det græske Sprog,
som da var Modesproget. Men ca. 1820
vaagnede den nationale Selvstændighedsfølelse op igjen,
og blandt de Forfattere, som gav den nye
Bevægelse digterisk Udslag, kan især fremhæves B.
Alexandri, der har skrevet lyriske Digte og
rumænske Folkeviser, Odedigteren G. v. Assaki,
Historikeren Odobescu, der tillige er Arkæolog,
Journalisten og Digteren C. A. Rosetti og
Humoristen Negruzzi. Hertil kommer den Sans for
Literatur, som en Mængde Oversættelser af
fremmede Bøger har vakt. Ogsaa den rumænske
Dronning, Elisabeth. Prinsesse af Wied, har under
Signaturen „Carmen Sylvia“ udgivet en Række
novellistiske Arbeider og rumænske Eventyr og
Sagn. Tidligere benyttedes det russiske Alfabet,
men siden 1864 er det ved Landdagsbeslutning
befalet at bruge det latinske.
Runcorn (udt. Rønkorn), By i Chesshire i
England, ved Floden Mersey, med 13,000 Indb.,
flere Skibsverfter og Jernstøberier.
Rundane, se Rondane.
Rundbælg (Anthyllis vulneraria), Plante af
de Eneblomstredes Familie, med uligefinnede Blade,
ugrenet Stilk og gule Blomster omgivne af
haanddelte Dalblade. Den forekommer i Norge
fornemmelig paa tørre Engbakker indtil 70°.
Rundetaarn, et 115 Fod høit, i
Sylinderform bygget Taarn, som Kristian den fjerde lod
bygge til Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. Den
Sneglegang, som leder op til Taarnets fladte Tag,
er saa bred, at man kan kjøre op ad den med større
Vogne. Paa Taget var tidligere et Observatorium.
Rundfugl, d. s. s. Pomeransfugl, se Brokfugle.
Rundholt, i Skibsbygger- og Sjømandssproget
Fællesbenævnelsen for Master, Ræer, Stænger osv.
Rundhoveder (roundheads), under
Borgerkrigen i England spottende Benævnelse for
Puritanerne paa Grund af deres rundklippede Haar.
Rundlet, engelsk Maal for flydende Varer =
18 Gallons = 81,784 Liter.
Rundmundede ell. Skivemundede
(Cyclostomi), Orden af en af de lavest staaende Fiskearter,
med mere eller mindre langtstrakt [[** sic **]], aaleformigt
Legeme. Munden staar altid paa Undersiden, enten
rundt omgiven af Tænder, som staar paa en
Bruskskive, der kan bruges som Sugeskaal, eller blot
med Tænder til Siderne. Skelettet er bruskagtigt.
Til denne Klasse hører Lampretterne og Slimaalene.
Rundorme ell. Traadorme (Nematoidea),
Hvidorme med traadagngt Legeme, i hvis ene Ende
Munden sidder. Næsten alle er Indvoldsorme,
hvoraf nogle Arter findes hos Mennesket.
Rundsag, d. s. s. Cirkelsag.
Runer
Rundschit-Singh, Sikhernes Fyrste, f. 1780,
d. 1839, herskede over et lidet Rige i Pendschab i
Forindien. 1797 dræbte han sin Moder for at
kunne regjere uafhængig, og ved Pengemagt og
Erobringer udvidede han hurtig sine Besiddelser.
Han indrettede sin Hær efter engelsk Mønster og
gjorde nu store Erobringer i Nabolandene. 1813
undertvang han Attock, 1818 Multan og Aaret
efter Kaschmir. Han antog Titelen Maharaja af
Pendschab og indkaldte franske Officérer til at
organisere Hæren. 1829 erobrede han ogsaa
Peschawer. Med Englænderne stod han stadig paa en
venskabelig Fod og sluttede 1838 et Forbund med
dem mod Afghanistan.
Runeberg, Johan Ludvig, berømt finsk-svensk
Digter, f. 1804 i Jakobstad i Finland, d. 1877, blev
1830 Docent i Latin ved Helsingfors’s Universitet,
1837 Lektor ved Gymnasiet i Borga og fik 1844
Titel af Professor, men tog allerede 1857 Afsked.
1830 udgav han sine første Digte tilligemed en
Samling serbiske Folkeviser. Decbr. 1831 blev
hans Digt „Graven i Perrho“ prisbelønnet af det
svenske Akademi. Henholdsvis 1832 og 1836
udgav han de episke Idyller <i>„Elgskyttarna“<i> og
„Hanna“. I Begyndelsen af 40aarene skrev han
Fortællingen „Nateschda“, Idyllen „Julqvällen“
og Romancecyklen „Kung Fjalar“, hvis Emne er
hentet fra de nordiske Sagn. 1848—60 skrev han
sin berømte Romancecyklus „Fänrik Ståls
Sägner“, der indeholder mesterlige Skildringer af
Personer og Begivenheder fra den sidste finske Krig
og er bleven et af de høiest skattede Digterverker i
Skandinavien. Foruden nogle mindre
Prosafortællinger og dramatiske Arbeider („Kungarne på
Salamis“) har Runeberg skrevet et større Antal
Salmer og virket adskillig som Journalist. 1863
rammedes han af et Slagtilfælde, som siden stadig
bandt ham til Sygeleiet. Runebergs Digtning
udmærker sig ved stor Formskjønhed, klar
Tankegang og, hvor finske Emner behandles, ved dyb
Fædrelandskjærlighed. — Walter Runeberg,
foregaaendes Søn, f. 1838, blev 1857
Student. Han viste imidlertid et saadant Anlæg for
Modellérkunsten, at Faderen besluttede at lade ham
følge sit Kald og uddanne sig som Billedhugger.
Efter at have faaet forberedende Undervisning hos
Billedhugger Sjøstrand og Maler Ekman i
Helsingfors, drog han 1858 til Kjøbenhavn for at
uddanne sig under Bissens Veiledning. Her opholdt
han sig i tre Aar og gik derpaa til Rom, hvorfra
han 1864 vendte tilbage til Finland. Af hans
Arbeider, der alle vidner om betydelig kunstnerisk
Begavelse, kan nævnes „Merkur opfinder Lyren“,
„Apollo og Marsyas“, „Psyke, baaren af Sefyrer“,
„Psyke med Ørnen“ samt „Amor og Bakkus“.
Runer (af det oldnordiske rún, d. e.
Hemmelighed), de blandt Germanerne ældste brugelige
Skrifttegn. Navnet synes at tyde hen paa, baade
at Runeskriften oprindelig kun har været kjendt af
nogle faa Indviede, og at Runerne har været
anvendte ved Besværgelser, Trylleformularer o. lign.
Da de ældste Nordboere kun lidet kjendte og
benyttede Skrivematerialer, skar man Runebogstaverne
ud i Træ eller meislede dem i Sten, hvilket
kaldtes at „riste Runer“. Naar Runeskriften først
blev opfunden, lader sig ikke paavise, men man
véd med Bestemthed, at den er meget gammel og
har været benyttet længe før Nordboernes
930
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
