Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RuslandRusland 935
for disse Staters Udenrigspolitik. I de indre
Forhold gjennemførtes det af Nikolaus’s
Forgjænger indførte Spionerings- og Tvaugssystem
til den yderste Grændse, oa enhver Frihedsytring
undertryktes med ubøielig Strenghed. Paa samme
Tid gjordes alt muligt for at sammensmelte den
uensartede Befolkning og russificere Beboerne af de
erobredeLandsdele. Polen, som 1830 forsagte at reise
en Opstand for at afkafte Tyranniet, blev berøvet
sin Forfatning og indlemmet i Riget som russisk
Provins. Med Østerrige og Preussen knyttede??
politiske Forbindelser, og Ungarns Opftand mod
Vfterrige 1848 dampedes voesentlig ved russiske
Vaaben. Til Veftmagterne stod Nikolaus derimod
i et spendt Forhold, fornemmelig af den Grund, at
Ruslands og deres Interesser i Orienten krydsede
hverandre. Allerede lcrnge havde de russiske Stats
mand pMset paa at bemcegtige sig hsle Balkan
halv^en, og Tyrkiets stedse tiltagende Afmagt
syntes at begunstige deres Planer. For at naa
sit Maal benyttede Rusland enhver Leilighed til
at blande sig i Tyrkiets indre Anliggender og
Mdc paa dettes Styrelse et utaaleligt Pres, som
tilsidst førte til, at Sultanen 1853 erklærede
Rusland Krig (se Art. Krimkrigen). Frankrige og
England, som ikke rolig kunde se paa, at Rusland
ved at knuse Tyrkiet blev den dominerende Magt
i Europa, blandede sig i Sagen og satte derved
en Stopper for Nikolaus’s Planer. Denne døde
før Krigens Slutning (1855), og hans SM og
Eftermand Alexander den anden blev nødt til
at slutte Fred paa de Betingelser, Vestmagterne
foreskrev, blandt hvilke kan nævnes, at Rusland
maatte opgive sin HKHedsret over Donaufyrsten
dMmerne. Alexanders Regjering indtager en
fremftaaende Plads i Ruslands Historie Paa Grund
af de betydningsfulde Reformer, som indfMes i
den indre Forvaltning. De russiske BMder havde
indtil da vcrret Livegne, men ved en Ukas (For??
ordning) af 1863 blev Livegenskabet (s. d.) op
hcrvet, hvorved over 20 Millioner Mennesker op"
naaede almindelige Menneflerettigheder. Desuden
indfprtes en humanere Retspleie, den frygtelige
Piskeftraf (Knut) afssaffedes, og Tusender, som
under de foregaaende Regenter var blevne forviste
til Sibirien, ofte uden Lov og Dom, blev fri
givne, saasnart det ilke kunde bevises, at de havde
gjort sig fiyldige i nogen Forbrydelse. Desuden
sprgedes der for et forbedret Kommunikationsvcrsen
bl. a. ved Paabeayndelsen af et udftrakt Jernbane
net. Presse- og Nceringsfriheden udvidedeS og flere
andre gavnlige Foranstaltninger til Landets Op
komst blev trufne. Men dette tilfredsstillede ikke
Befolkningen; man vilde ogsaa have en fri For
fatning. Pressefriheden bidrog i Wi Grad til, at
Ideerne om Konstitution og reprcrsentativ Styrelse
udbredtes og fandt Tilslutning blandt alle Klasser
af Nationen. Nihilisterne (s. Art. Nihil) Paa sin
Side gjorde alt muligt for at Puste til MisnFien
med det bestaaende. Bevagelsen tiltog efterhvert.
Derhos udvrFd 1863 i de polske Guvernementer en
farlig Opstllnd, som imidlertid kuedes med Streng
hed. Forholdet til det ??vrige Europa var under
Alexanders26aarige Regjering gjennemgaaende ven
flabeligt; Ruslands Erobringsplaner overfor Tyr??
kiet syntes at verre opgivne, og dette bidrog i W
Grad til at berolige Vestmagterne. Derimod gjordes
flere tildels vigtige Erobringer i Asien. Saaledes
afstlld Kina 1858 bele Amurlandet, 1859 blev
Tsherkesserne undertuungne og deres tapre Scheik
Schamyl t??gen tilfange. hvorved hele Kaukasus
landet indlemmedes i Rusland. 1864???66 blev
Khokand og Bokhara tvungne til at underkaste sig
de russiske Vaaben, og Aaret efter erhvervedes
Mingrelien. Nogle Aar senere blev Khwa af
hcengig af Rusland, hvis Indflydelse stadig for-
FgedeS i Mellemasien. Under den franss-tyste Kng
1870 forlangte de russiske Statsmand en Revision
af de ved Fredsslutningen i Paris vedtagne Be^
ftemmelser, og de ??vrige Stormagter, som under
det davcrrende R^lre for enhver Pris vilde for??
hindre KrigSluen fra at udbrede sig videre, gav
efter for Ruslands Forlangende om Ophcevelsen
af det Sorte Havs Neutralisering. At Serbien
og Montenegro 1876 erklcerede TyrtietKrig, styldtes
efter al Sandsynlighed russisk Paavirkning; ial??
fald benyttede Rusland Anledningen til at blande
sig i Sagen, og da Tyrkiet ikke i et og alt vllde
rette sig efter Keiser Alexanders Bnsker, erllcrrede
han Marts 1877 Tyrkiet Krig. De russiske Baa
ben var heldige, og i Februar 1878 blev Tyrkiet
nM til at stutte Fred i San Stefano omtrent
paa de Bilkaar, Rusland opstillede. Men nu lagde
de ??vrige Stormagter sig imellem, og en Kongres,
beftaaende af Delegerede fra de interesserede Sta
ter, traadte i Juni 1878 sammen i Berlin. Paa
denne protefteredes der, iscrr fra engelfi Side, mad
flere af Bestemmelserne i San Stefanotraktateu,
og da den engelske Wrsteminister Lord Beacons??
field, som var en af sit Lands Delegerede Naa
Kongressen, for Alvor ruftede sig til Krig, ifald
Forhandlingerne ilke flulde f^re til noget, saa
Rusland sig nM til at give efter i flere vig
tige Punkter. Alligevel erholdt det eudel Land<
udvidelse i Armenien samt af Rumcenien en Del
af Dobrudscha. Urolighederne i det Indre voxede
imidlertid mere og mere under Alexanders Regje??
ring Hans stadige Vcrgring ved at give Landet
en Forfatning gav Nihilifterne et velkomment Agita
tionsmiddel, og den Strenghed, hvormed Ouvig
lerne straffedes, naar Myndighederne sik fat i dem,
tjente kun til at gyde Olie i Ilden. Nihilisterne
havde Tilhomgere blandt alle Samfundsklasser og
i alle Livsstillinger, og deres OprMssrifter ud
bredtes udover Landet i Masser trods Politiets
Aarvaagenhed. Jo strengere Myndighederne gik
frem mod Nihilisterne, jo hensynWsere blev o:sse
i Valget af Midlerne til Opnaaelfen af sit For
maal, og tilstut blev det almindeligt, at de sjlgte
at rydde sine Modftandere afveien ved Snigmord
og Dynamit. Flere af Ordenens Haandhoevere
faldt efterhaanden som Offere for Nihilisternes
Hevn, oa den samme Skjebne rammede ogsaa Knser
Alexander selv, idet han 13de Marts 1881 under
en Kj??retur i en af Petersburgs mest befoerdede
Gader blev d??delig faaret af en Bombe, som en
af Nihilifternes Snigmordere kaftede mod ham,
og opgav Aanden faa Minuter efter. Bed hans
DFd kom hans SM Alexander den tredie
paa Tronen. Hans ftrste Regjeringshandling var
at straffe de Sammensvorne, som havde ber??vet
hans Fader Livet, og flere af Deltagerne i Knser
mordet blev henrettede. Nihilisterne eftersporedes
med fornyet Iver over hele Riget, deres Forfam
lingsfteder, Trykkerier og Skrifter opdageoes paa
de mest ntankelige Steder, og Tusender af dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
