Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland
første Halvdel af det 13de Aarh. brød Mongolerne
som en herjende Strøm ind over Landet, Fde
lagde den betydelige By Kiev og gjorde Russerne
skatskyldige. Halvandet hundre Aar senere
lykkedes det Storfyrst Dimitrij den tredie (d. 1399)
at beseire Mongolerne ved Don, men denne Seier
blev dog ilke af afgjFrende Betydning, og det var
ftrft Ivan den første (1462—1505), som for
maaede at gj^re Ende ftaa Mongolernes Herre
d??mme. Hans SMnesM Ivan den anden
(1533—84) var en blodt??rstig Tyran, som har
faaet Tilnavnet ??den skralkelige". Men uagtet
sin Grusomhed gjorde han dog adskilligt for Lan
detS Opkomst og Civilisation. Saaledes indgik
han en Handelsforbindelse med England, indkaldte
Kunstnere og Lcrrde og anlagde de fyrste Bog
trykkerier. En ftaaende Hoer, Strelitzerne (s. d.),
oprettedes og Landets Grcrndser udvidedes, dels
ved Erobringen as Kasan og Astrakan, dels ved
Indlemmelse af det nylig opdagede Sibirien.
Russerne var imidlertid endnu et halvbarbarist
Folk, som haardnakket hcrngte ved sine nedarvede
Sceder uden at lade sig paavirke af den europaisse
Civilisation. Under Ivans ncrrmefte Efterfplgere
spnderreves Landet af en Rakke blodige Tron
ftridigheder, hvilke bragte det sin Undergang noer,
da det tillige fik Krig med de mcrgtige Nabomagter
Polen og Sverige. Tilsidst gjorde nogle frem
ragende Mcend Ende Paa denne fortvivlede Til
stand ved 1613 at vcrlge Mikael Romanov
til arvelig og enevcrldig Tsar. Mikael og hans
ncermefte Efterfplgere udrettede adstilligt til Lan
dets Fremstridt i forskjellige Retninger; men om
mere gjennemgribende Reformer blev der ikke
Tale; dette var forbeholdt hans SMnesM Peter
den store (s. d.). Denne Kjcrmpeaand lykkedes
det i utrolig kort Tid at hcrve Rusland fra dets
??bemarkede og lidet paaagtede Stilling til en af
Europas mere ansete Stater. Kunstnere og Haand
verkere fra de mest fremskredne europaisle Lande
indkaldtes, Milittkrvllsenet sattes paa en tidsmas
sig Fod, Handel og Industri opblomstrede og
Landets Sjpfart grundedes, idet Rusland ved
beldige Krige med Sverige og Tyrkiet banede sig
Vei til Havet i Vest og Syd. De ien Fart
indfMe Reformer, som endog udstrakte sig til
Kladedragten, fandt i Begyndelsen liden Tilslut
ning blandt det konservative russiske Folk; men
vant som det var til at bpie sig for Selvherske
rens Villie, fandt det sig, fijMt ikke uden Knur,
deri, og lidt efter lidt fceftede det nye Rod. Peters
heldige Krige, som ftrte til Anerkjendelsen as Rus
lands militcrre Overlegenhet?? i det nordlige Europa,
bidrog vel ogsaa til at stemme Nationen mildere
ligeoverfor Tsarens Reformiver. Under Peters
ncrrmeste Efterftlgere, nemlig hans Enke
Katharina den første og hans SMnesM Peter
den anden, lededes Styrelsen as Menschikov, der
som Russer ikke omfattede de paabegyndte Refor
mer med megen Varme. Heller ikke under Peter
den andens Efterftlgerfie Anna, en Broder
datter af Peter den store, blev dennes Reformverk
fortsat. Anna lod sig lede af sin Yndling Biron,
under hvis Styrelse Rusland med Held deltog i
den polske Tronfplgekrig, og hvorved dets Indftydelse
i Polen grundlagdeS. Ogsaa med Tyrkiet fsrtes
heldige Krige. Efter Anna fulgte 1741 Peter den
stores yngste Datter Elisabeth, under hvis
Rusland
21aarige Regjering de russiske Statsmænd
fornemmelig lagde an paa at befæste Landets Magt
og Anseelse udadtil ved at deltage i
Nabomagternes Feider, deriblandt i den preussiske
Syvaarskrig. Elisabeth efterfulgtes af sin Søstersøn Peter
af Holsten-Gottorp, som besteg Tronen under Navn
af Peter den tredie. Hans Regjering blev
imidlertid af kort Varighed; ved en
Paladsrevolution blev han afsat og kort efter dræbt, og hans
Gemalinde, som var meddelagtig i
Sammensværgelsen mod ham, udnævntes 1762 til
Ruslands Herskerinde under Navn af Katharina
den anden (s. d.). Hun fortsatte med Iver
Peter den stores Reformverk, paa samme Tid som
hun benyttede enhver Leilighed til at forøge
Landets Indflydelse i Europa. Under hendes
Regjering foretoges Polens Sønderlemmelse, og ved
denne fik Rusland Broderparten af Rovet. De
russiske Vaaben var desuden heldige overfor
Tyrkiet, som maatte afstaa Asov, Jenikale, Krim m. m.,
samt indrømme Rusland fri Skibsfart paa de
tyrkiske Farvande. Ialt erhvervedes under
Katharinas Regjering over en halv Million km.²
Land, og Folketallet forøgedes med flere
Millioner. Saavel de indre som Ydre Anliggender
styredes for en væsentlig Del af Katharinas Elsker
Potemkin (s. d.), hvis jernhaarde, men ofte kloge
Foranstaltninger skyldes mange nyttige
Indretninger. Ved Katharinas Død 1796 kom hendes
Søn Paul den første paa Tronen. Han havde
arvet sine Forgjængeres Lyst til at blande sig i
det øvrige Europas Anliggender, og i Forening
med Østerrige og Italien m. fl. bekrigede han den
nylig oprettede franske Republik. Senere forlod
imidlertid Rusland sine Forbundsfeller og
nærmede sig Frankrige, men da Paul ved sin
Despotisme havde gjort sig forhadt, blev han 1801
styrtet og dræbt og efterfulgtes paa Tronen af sin
Søn Alexander den første. Hans Regjering
(1801—25) begyndte lovende, og flere Reformer
i Styrelsen blev indførte. Krigen med
Frankrige fortsattes, og skjønt de russiske Tropper led
flere Nederlag mod Napoleon, slap dog Rusland
temmelig let ved Fredsslutningerne. 1809
erobredes Finland fra Sverige, og 1812 Bessarabien
fra Tyrkiet, ligesom Baku og flere andre
Landstrækninger ved det Kaspiske Hav afstodes af
Persien. At Napoleons Magt blev knækket paa det
ulykkelige Tog til Moskva, bidrog i høi Grad
til at hæve Ruslands Anseelse i det øvrige
Europa. Efterat Napoleon for en væsentlig Del
ved Ruslands Medvirken var bleven styrtet, tog
den russiske Indenrigspolitik en anden Retning,
idet et udstrakt Spioneringssystem overalt
indførtes. Dette rammede mange haardt og lagde
vistnok Grundvolden til de senere Tiders Misnøie,
som ofte har givet sig Luft ved Forsøg paa at
tage sig selv tilrette overfor Statsmyndighederne.
Alexander efterfulgtes 1825 af sin Broder
Nikolaus den første. En Soldateropstand til
Fordel for den ældre Broder Konstantin, som
frivillig havde frasagt sig Arveretten til Tronen,
blev med Strenghed undertrykt. I Nikolaus’s
første Regjeringstid førte Rusland heldige Krige
med Persien og Tyrkiet, hvorved det erhvervede
Eriwan, tyrkisk Armenien og enslags Høihedsret
over Donaufyrstendømmerne, og dets Indflydelse
i Tyrkiet og Persien blev omtrent den bestemmende
934
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
