Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rydberg, Abraham Victor - Ryde - Rydelius, Andreas - Rydin, Herman - Rydquist, Johan Erik - Rye, Olaf - Ryenbjergene - Ryfylke - Ryfylkefjord ell. Nærstrandsfjord - Rygge - Rygh, Oluf - Rygjarbit - Rygmarv. — Rygmarvstæring - Rygrad, d. s. s. Hvirvelsøile (s. d.). — Rygradskrumning. — Skoliose. — Kyphose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Iver over Journalistiken, idet han leverede
Artikler til forskjellige Blade, fornemmelig til
„Göteborgs Handels- og Sjöfartstidning“, af hvilken
han 1855 blev Medredaktør. Som saadan skrev
han en Række meget yndede Føljetoner, deriblandt
„Den sista Athenaren“. Omtrent samtidig
sluttede han sig til Fritænkerne og søgte i sin „Bibelns
lära om Kristus“ at vise, at Dogmet om Kristi [[** sic, hvorfor genitiv? **]]
ingen Hjemmel har i Bibelen selv. Under den
Polemik, dette Skrift fremkaldte, fremkom der flere
Afhandlinger af ham af lignende Indhold. Blandt
Rydbergs øvrige literære Arbeider kan nævnes
„Fribytaren på Östersjön“, „Medeltidens magi“,
„Romerska dagar“ og „Dikter“. — 1883
udnævntes Rydberg til Professor i Kulturhistorie
ved Stockholms Høiskole, hvilken Stilling han
fremdeles indehar.
Ryde (udt. Røid), By paa den engelske Ø
Whigt, med 10,000 Indb. Byen er om
Sommeren stærkt besøgt af Badegjester.
Rydelius, Andreas, svensk Biskop, f. 1671,
d. 1738, blev 1710 Professor i Filosofi og 1734
Biskop i Lund. I sit filosofiske Skrift „Nödiga
förnuftsöfningar“ viste han sig som en dyb,
original Tænker. Han er ogsaa bekjendt som en
fremragende Latinist og heldig Leilighedsdigter.
Rydin, Herman, Professor i Stats- og
Folkeret ved Upsala Universitet, f. 1822, har foruden
en Række statsretslige Afhandlinger udgivet et Skrift
om „Foreningen mellem Sverige og Norge“,
hvori han med stor Dygtighed har hævdet
Norges Rettigheder i Unionen og navnlig paavist,
at Norges Grundlov ikke var en Overenskomst
mellem Norge og Sverige, men kun mellem
Norge og Karl den trettende. Hans andet
Hovedverk er „Svenska Riksdagen“ (3 Dele). Rydin
har i længere Tid været Medlem af Rigsdagens
andet Kammer.
Rydquist, Johan Erik, svensk Sprogforsker og
literaturhistorisk Forfatter, f. 1800, d. 1877, blev
1858 Bibliothekar ved det kongelige Bibliothek,
men nedlagde sit Embede allerede 1865. 1828
vandt han det svenske Akademis Præmie for
Afhandlingen „Framfarna dagars viltra idrotter i
jemförelse med samtidens“. 1828—32 udgav
han det belletristiske Tidsskrift „Heimdall“. En
Afhandling om „Nordens äldste skådespel“ (1838)
prisbelønnedes af „Vitterhets- og
Antikvitetsakademiet“ og skaffede ham et offentligt Reisestipendium.
Hans Hovedverk er „Svenska språkets lagar“.
Rye, Olaf, dansk General, f. i Norge 1792,
blev 1808 Løitnant i den norske Hær men gik
1815 i preussisk Tjeneste, da han havde faaet
Afsked, fordi han negtede at aflægge Ed til Karl
Johan. Efterat han havde deltaget i Slaget ved
Ligny, gik han i dansk Tjeneste. 1848 udviste han
stor Tapperhed i Fegtningerne ved Bov, Slesvig
og i Sundeved. Efter Fredericias Indeslutning
1849 lykkedes det Rye med sin Infanteribrigade
og Rytteriet at forhindre Tyskerne fra at
oversvømme Nørrejylland, men faldt under Kampen
ved Fredericia 6te Juli 1849.
Ryenbjergene, en Aasryg i Østre Akers
Prestegjeld, strax østenfor Kristiania, bekjendt af
den hidsige Kamp, som Aar 1200 her stod mellem !
Kong Sverre og en oprørsk Bondehær.
Ryfylke, Fogderi i Stavanger Amt, udgjør
den nordligste og største Del af Amtet. Det
ligger for en væsentlig Del om Bukkenfjord og dens
Forgreninger.
Ryfylkefjord ell. Nærstrandsfjord, en Arm
af Bukkenfjord i Stavanger Amt, deler sig inde i
Landet i flere Forgreninger.
Rygge, Prestegjeld i Vestre Borgesyssel,
Smaalenenes Amt.
Rygh, Oluf, norsk Videnskabsmand, f. 1833 i
Værdalen, er Søn af Nordre Tronohjems Amts
mangeaarige Storthingsrepræsentant Peter Strand
Rygh. 1846 indskreves han ved Trondhjems
lærde Skole og dimitteredes 1850 til Universitetet,
hvor han valgte Filologi som Hovedstudium, men
dyrkede ogsaa det historiske Studium ved Siden af.
1856 tog han Embedsexamen med Udmærkelse, blev
3 Aar senere under P. A. Munchs Fravær i Rom
ansat som vikarierende Docent ved Universitetet
og udnævntes 1863 til Lektor i Historie. Efter
Professor Keysers Død blev det overdraget Rygh
at udgive hans Skrifter, hvilke han tildels maatte
supplere. Samtidig kastede han sig over
Arkæologien, som nu blev hans Hovedfag. Hans første
skriftlige Arbeide over denne Videnskab, „Om den
ældre Jernalder i Norge“, vakte fortjent Opsigt og
blev oversat til Fransk; det fulgtes af en Række
Afhandlinger angaaende Norges Forhistorie. Rygh
har foretaget hyppige Reiser i arkæologiske
Øiemed og har ved sine Undersøgelser af Gravhauge,
Bautastene osv. bragt Lys i mange vigtige
Spørgsmaal. 1875 udnævntes han til Professor i nordisk
Arkæologi ved Norges Universitet. Siden 1862
har han forestaaet Bestyrelsen af Universitetets
Oldsamling.
Rygjarbit, tidligere Grændsen mellem Agder
og Viken (Grenafylke); nu Grændsepunkt mellem
Nedenæs og Bratsberg Amter.
Rygmarv (medulla spinalis), den Del af
Nervesystemets Sentralorgan, som hos
Hvirveldyrene træder ud af Hjernekassen og gjennem
Nakkehullet ind i Ryghvirvlens Aabning.
Rygmarven har ligesom Hjernen tre Hudbedækninger.
Fra Rygmarven udspringer 31 eller 32
Rygmarvsnerver, som forgrener sig i Lemmerne og Kroppen.
Den er Centralorganet for et overveiende Antal
Reflexbevægelser og har væsentlig Indflydelse paa
Kroppens og Lemmernes Følelser og Bevægelser. —
Rygmarvstæring (Tabes dorsalis) er den
sædvanlige snigende Rygmarvslidelse, som beror paa
materielle Forandringer af Rygmarvens
(graahvide) Substans og fører til dybt indgribende
Forstyrrelser af sammes Funktion; saaledes
indtræder der navnlig Lammelse i Benene og senere
hen Lammelse i Blærens og Endetarmens Muskler.
Rygrad, d. s. s. Hvirvelsøile (s. d.). —
Rygradskrumning. Normalt er Rygraden noget
krummet, men under forskjellige Omstændigheder
kan den paa enkelte Partier blive paafaldende
og usædvanlig bøiet. Den sædvanligste Form er
Sldekrumningen, Skoliose („skjæv Ryg“), som
gjerne begynder ved 12-16 Aars Alderen og
tilskrives Muskelsvækkelse samt begunstiges ved
forskjellige Beskjeftigelser; Ryghvirvlerne er
sædvanlig bøiede tilhøire, og opstaar der lidt efter lidt
paa Grund deraf sekundært Bøining af
Lændehvirvlerne tilvenstre. Ikke ganske sjelden er
Krumning af Rygraden bagtil (Kyphose), som baade
kan optræde hos voxne Individer („Pukkel“) og
hos Børn, hos hvilke sidste den hyppigste Aarsag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
