Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rygrad, d. s. s. Hvirvelsøile (s. d.). — Rygradskrumning. — Skoliose. — Kyphose - Rygsvømmer - Ryle - Rylsk - Rype. — Lirypen. — Fjeldrypen - Rypebær, se under Melbær - Ryswyck, Theodor van - Rytter, se Art. Kavaleri og Ridder - Rytterager, Johanne, se Thue - Rzeszov - Ræddike. — Haveræddiken. — Agerræddiken - Ræder, Johan Philip Thomas. — Jakob Tode Ræder - Ræder, Ole Munch, se Munch-Ræder - Række. — Divergerende Række. — Konvergerende Række. — Differensrække. — Arithmetisk Rakke. — Den elementære arithmetiske Række (nærmere omtalt under Artiklen Arithmetik, s. d.). — Den geometriske Række (se Geometri) - Ræv. — „Sølvræven“. — Den almindelige Ræv. — Korsræven. — Polar- eller Hvidræven (Melrakken). — Blaaræven - Rævebjelde - Rævehale - Røbling, John - Rødbete - Rødby - Rødbøg. — Hvidbøg - Røde Hav ell. den arabiske Havbugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Sygdom i Hvirvellegemerne (Tæring, Benedder).
Forholdsvis sjeldnest er Krumningen fortil,
Lordose, der navnlig iagttages i Lænderegionen paa
Grund af Lidelser i Lændehvirvlerne.
Rygsvømmer (Notonecta), et i Ferskvand
levende Vandinsekt, som svømmer med Bugen op.
Ryle (Charadrius Hiaticula og C. minor), Slægt
af Brokfuglenes Familie, lever paa sandige
Strandbredder ved Havet og Indsjøerne. Rylen har et
temmelig kort Næb, er ovenpaa askegraa med et
sort Baand over Brystet og Halsen og løber meget
hurtigt.
Rylsk, By i det russiske Guvernement Kursk,
ved Floden Seim, har 9,500 Indb. og driver
storartede Gartnerier.
Rype (Lagopus), Slægt af Hønsefuglenes
Familie. Den har kort, tykt, bøiet Næb, brede, stærke
Klør, er om Sommeren brunspættet og om
Vinteren hvid. Den lever paa de nordiske Høisletter,
i de skotske og skandinaviske Bjergegne, paa Alperne
o. l. Steder. I nordlige Egne forekommer den
lige ned til Sjøkanten. I Norge findes 2 Arter,
Lirypen (L. subalpina) og Fjeldrypen (L.
alpina); den sidste er mindre og om Sommeren
af noget lysere Farve end Lirypen, og dens
Opholdssted er de skovløse Fjeldvidder. Det er kun
under stærke Snefald, at den tyr ned i
Skovregionen.
Rypebær, se under Melbær.
Ryswyck (udt. Reisveik), Theodor van, flamsk
Digter, f. 1811, d. 1849, har skrevet en Række
fortrinlige lyriske Digte, Ballader og nogle skarpe
Satirer mod den franske Kulturs Indflydelse.
Høiest skattet af alle hans Digterverker er hans
Folkesange. Hans samlede Verker udkom i
Antwerpen i 4 Bd. 1849—50.
Rytter, Kriger tilhest; se Art. Kavaleri og
Ridder.
Rytterager, Johanne, se Thue.
Rzeszov, By i Galizien (Østerrige), ved
Floden Vysloka, med 9000 Indb. og betydelige
Hestemarkeder.
Ræddike (Raphanus sativus), Planteslægt af
de Korsblomstredes Familie, med rue Blade,
hvidagtige Blomster og kegleformet, leddet Skulpefrugt.
Haveræddiken eller Radisen dyrkes i Norge i flere
Sorter, saa langt mod Nord og saa høit over
Havet, som Mennesker bor; Agerræddiken
(Raphanus raphanistrum), voxer som Ukrud i Kornet,
lige til Alten (70°).
Ræder, Johan Philip Thomas, dansk
General, f. i Norge 1795, d. 1869, deltog i Felttoget
i Holsten 1813 samt i Krigene 1848, 1849 og 1850.
— Hans Broder Jakob Tode Ræder, ogsaa
dansk Officér, f. 1798, d. 1853, deltog ligeledes
i Felttogene 1848—50. Han skrev „Danmarks
Krigs- og politiske Historie 1807—9“.
Ræder, Ole Munch, se Munch-Ræder.
Række, i Mathematiken en Paahinandenfølge
af efter Omstændighederne positive eller negative
Led, der er ordnede efter en bestemt Lov, f. Ex.
Talrækken 1, 2, 3, .... eller Potenstallene 1ⁿ,
2ⁿ, 3ⁿ, ... I Almindelighed er de forbundne ved de
algebraiske Summationstegn + (og −). Rækken
kaldes da divergerende eller konvergerende,
eftersom den saaledes erholdte algebraiske Sum,
naar Leddenes Antal voxer i det uendelige, bliver
uendelig stor (som i Talrækken) eller nærmer sig
en endelig Grændse, (som i Rækken: 1 + ½ +
¼ + ⅛ + ...., der stadig nærmer sig
Summen 2 saaledes, at der altid kun differerer saa
meget, som det sidst tilføiede lille Led). I den
høiere Mathematik spiller de konvergerende Rækker
en Hovedrolle. Differensrække kaldes en
Række, hvis Led er Differenserne mellem en given
Rækkes Led to og to. Man kan atter af denne
danne en ny (2den) Differensrække osv. Den
givne Række kaldes en arithmetisk Række,
saafremt en af dens Differensrækker kun er en
Gjentagelse af en og samme Størrelse; hertil hører
f. Ex. de sædvanlige Potenstal, saaledes:
0³, | 1³, | 2³, | 3³, | 4³, | 5³, | 6³, | 7³.. | ||||||||
ɔ: | 0, | 1, | 8, | 27, | 64, | 125, | 216, | 343.. | |||||||
1ste Diff.: | 1, | 7, | 19, | 37, | 61, | 91, | 127 | ||||||||
2den do.: | 6, | 12, | 18, | 24, | 30, | 36 | |||||||||
3die do.: | 6, | 6, | 6, | 6, | 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>