- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
941

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rygrad, d. s. s. Hvirvelsøile (s. d.). — Rygradskrumning. — Skoliose. — Kyphose - Rygsvømmer - Ryle - Rylsk - Rype. — Lirypen. — Fjeldrypen - Rypebær, se under Melbær - Ryswyck, Theodor van - Rytter, se Art. Kavaleri og Ridder - Rytterager, Johanne, se Thue - Rzeszov - Ræddike. — Haveræddiken. — Agerræddiken - Ræder, Johan Philip Thomas. — Jakob Tode Ræder - Ræder, Ole Munch, se Munch-Ræder - Række. — Divergerende Række. — Konvergerende Række. — Differensrække. — Arithmetisk Rakke. — Den elementære arithmetiske Række (nærmere omtalt under Artiklen Arithmetik, s. d.). — Den geometriske Række (se Geometri) - Ræv. — „Sølvræven“. — Den almindelige Ræv. — Korsræven. — Polar- eller Hvidræven (Melrakken). — Blaaræven - Rævebjelde - Rævehale - Røbling, John - Rødbete - Rødby - Rødbøg. — Hvidbøg - Røde Hav ell. den arabiske Havbugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Sygdom i Hvirvellegemerne (Tæring, Benedder).
Forholdsvis sjeldnest er Krumningen fortil,
Lordose, der navnlig iagttages i Lænderegionen paa
Grund af Lidelser i Lændehvirvlerne.

Rygsvømmer (Notonecta), et i Ferskvand
levende Vandinsekt, som svømmer med Bugen op.

Ryle (Charadrius Hiaticula og C. minor), Slægt
af Brokfuglenes Familie, lever paa sandige
Strandbredder ved Havet og Indsjøerne. Rylen har et
temmelig kort Næb, er ovenpaa askegraa med et
sort Baand over Brystet og Halsen og løber meget
hurtigt.

Rylsk, By i det russiske Guvernement Kursk,
ved Floden Seim, har 9,500 Indb. og driver
storartede Gartnerier.

Rype (Lagopus), Slægt af Hønsefuglenes
Familie. Den har kort, tykt, bøiet Næb, brede, stærke
Klør, er om Sommeren brunspættet og om
Vinteren hvid. Den lever paa de nordiske Høisletter,
i de skotske og skandinaviske Bjergegne, paa Alperne
o. l. Steder. I nordlige Egne forekommer den
lige ned til Sjøkanten. I Norge findes 2 Arter,
Lirypen (L. subalpina) og Fjeldrypen (L.
alpina
); den sidste er mindre og om Sommeren
af noget lysere Farve end Lirypen, og dens
Opholdssted er de skovløse Fjeldvidder. Det er kun
under stærke Snefald, at den tyr ned i
Skovregionen.

Rypebær, se under Melbær.

Ryswyck (udt. Reisveik), Theodor van, flamsk
Digter, f. 1811, d. 1849, har skrevet en Række
fortrinlige lyriske Digte, Ballader og nogle skarpe
Satirer mod den franske Kulturs Indflydelse.
Høiest skattet af alle hans Digterverker er hans
Folkesange. Hans samlede Verker udkom i
Antwerpen i 4 Bd. 1849—50.

Rytter, Kriger tilhest; se Art. Kavaleri og
Ridder.

Rytterager, Johanne, se Thue.

Rzeszov, By i Galizien (Østerrige), ved
Floden Vysloka, med 9000 Indb. og betydelige
Hestemarkeder.

Ræddike (Raphanus sativus), Planteslægt af
de Korsblomstredes Familie, med rue Blade,
hvidagtige Blomster og kegleformet, leddet Skulpefrugt.
Haveræddiken eller Radisen dyrkes i Norge i flere
Sorter, saa langt mod Nord og saa høit over
Havet, som Mennesker bor; Agerræddiken
(Raphanus raphanistrum), voxer som Ukrud i Kornet,
lige til Alten (70°).

Ræder, Johan Philip Thomas, dansk
General, f. i Norge 1795, d. 1869, deltog i Felttoget
i Holsten 1813 samt i Krigene 1848, 1849 og 1850.
— Hans Broder Jakob Tode Ræder, ogsaa
dansk Officér, f. 1798, d. 1853, deltog ligeledes
i Felttogene 1848—50. Han skrev „Danmarks
Krigs- og politiske Historie 1807—9“.

Ræder, Ole Munch, se Munch-Ræder.

Række, i Mathematiken en Paahinandenfølge
af efter Omstændighederne positive eller negative
Led, der er ordnede efter en bestemt Lov, f. Ex.
Talrækken 1, 2, 3, .... eller Potenstallene 1,
2, 3, ... I Almindelighed er de forbundne ved de
algebraiske Summationstegn + (og −). Rækken
kaldes da divergerende eller konvergerende,
eftersom den saaledes erholdte algebraiske Sum,
naar Leddenes Antal voxer i det uendelige, bliver
uendelig stor (som i Talrækken) eller nærmer sig
en endelig Grændse, (som i Rækken: 1 + ½ +
¼ + ⅛ + ...., der stadig nærmer sig
Summen 2 saaledes, at der altid kun differerer saa
meget, som det sidst tilføiede lille Led). I den
høiere Mathematik spiller de konvergerende Rækker
en Hovedrolle. Differensrække kaldes en
Række, hvis Led er Differenserne mellem en given
Rækkes Led to og to. Man kan atter af denne
danne en ny (2den) Differensrække osv. Den
givne Række kaldes en arithmetisk Række,
saafremt en af dens Differensrækker kun er en
Gjentagelse af en og samme Størrelse; hertil hører
f. Ex. de sædvanlige Potenstal, saaledes:
        0³,          1³,          2³,          3³,          4³,          5³,          6³,          7³..
ɔ: 0,          1,          8,          27,          64,          125,          216,          343..
1ste Diff.:         1,          7,          19,          37,          61,          91,          127         
2den do.:                  6,          12,          18,          24,          30,          36                  
3die do.:                         6,          6,          6,          6,          6.                           


Alle arithmetiske Rækker er divergerende. Er
allerede den første Differens en saadan Konstant, har
man den elementære arithmetiske Række
(nærmere omtalt under Artiklen Arithmetik, s. d.).
— En anden elementær Række er den
geometriske (se Geometri).

Ræv, Slægt af Hundefamilien, der er udbredt
over hele Europa, Nordafrika, Nordasien og
Amerika, har en spids Snude, smaa Øine, spidse
opstikkende Øren, og en lang, busket Hale. Den holder
til i selvlavede Jordhuler og er meget skadelig for
Smaavildt og tamt Fjærkræ. Ræven jages i stor
Udstrækning for Skindets Skyld. Af stor Værdi
er „Sølvrævens“ bløde, glinsende Skind. Den
almindelige Ræv i Norge er over 1 m. lang og
rødbrun med sorte Fødder og Øren og hvid Bug.
Korsræven har et sort Kors paa Ryggen.
Af de øvrige Arter kan nævnes Polar- eller
Hvidræven (Melrakken), som findes i de
nordlige Polarlande, og Blaaræven, som er en
Afart af denne, og hvis Skind er meget værdifuldt.

Rævebjelde (Digitalis purpurea), Planteslægt
af de Maskeblomstredes Familie; den er meget
giftig, og Bladene bruges i Medicinen. I Norge
forekommer den hyppig i Kristianssands, Bergens
og Trondhjems Stifter.

Rævehale (Alopecurus pratensis), Slægt af
Græsfamilien, har, ligesom Timotheigræs,
Smaaaxene tætsiddende i et tilsyneladende Ax, men
Skjællene ender her i en fin Børste. Det er en
udmarket Foderplante.

Røbling, John, tysk Ingeniør, f. 1806, d. 1860,
har bl. a. bygget den store Hængebro over Niagara.

Rødbete (Beta vulgaris), Planteslægt af
Meldefamilien, dyrkes i Haverne for Røddernes Skyld;
de er store, tapformede og stærkt røde.
Runkelroen (s. d.) er en Afart af Rødbete.

Rødby, By paa den danske Ø Laaland, med
1600 Indb.

Rødbøg (Fagus sylvatica), Veden af den
almindelige Bøg, i Modsætning til Hvidbøg
(Carpinus betulus), som faaes af Avnbøgen.

Røde Hav ell. den arabiske Havbugt, er
en Arm af det Indiske Hav, staar ved
Bab-el-Mandebstrædet i Forbindelse med dette og begrændses af
Arabien og Ægypten. Dets Længde er 2140 km.,
dets største Brede 350 km. Sit Navn har det
af den gulrøde Farve, det paa flere Steder viser
paa Grund af Vandets Saltholdighed. Siden
Suezkanalens Aabning foregaar her en storartet
Dampskibsfart.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free