Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rødenæs - Röder, Karl David August - Røderer, Pierre Louis, Grev - Røderusland - Rødfisk, se Uer - Rødgyldenerts - Rødhai - Rødhuder - Rødiger, Emil - Rødjernsten, s. Jern - Rødkjælke - Rødkridt - Rødkul - Rødlinger eller røde Hunde - Rødspætte, s. Flyndre - Rødstjært - Rødtræ, s. Brasilietræ - Rødø - Røg - Røg, Michel August - Røgelser - Røgtopas, kaldes ogsaa Rødkvarts eller Cairagorm - Røi, se Tiur - Røie - Røken - Røldalsfjeldene, se Langfjeldene - Røllike - Rømer (tidligere Reimar eller Røymar). — Svale Olvessøn Rømer. — Otte Rømer. — Svale Rømer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rødenæs, Prestegjeld i Mellem Borgesyssel,
Smaalenenes Amt, bestaar af Sognene Rødenæs
og Romskoven.
Röder, Karl David August, tysk Retslærd,
f. 1806, blev 1842 Professor i Heidelberg, efterat
først hans Forelæsninger over Strafferetten ved
Universitetet i Gietzen var blevne forbudte af
Autoriteterne paa Grund af hans Skrift
„Grundzüge der Politik des Rechts“. Han har siden
skrevet flere reformatorisk-polemiske Verker om den
bestaaende Strafferetspleie, alle byggede paa
Theorien om de væsentlige Menneskerettigheder som
Grundlaget for al Retsvidenskab.
Røderer (Roederer), Pierre Louis, Grev, fransk
Statsmand og Publicist, f. 1754, d. 1835,
udmærkede sig som Medlem af Nationalforsamlingen
af 1789 ved sin Indsigt i finansielle
Spørgsmaal. Under Skrækregjeringen maatte han holde
sig skjult, da han ved at raade den kongelige
Familie til at flygte havde paadraget sig
Jakobinernes Had. 1796 blev han Professor i politisk
Økonomi. Siden ivrede han for
Konsularforfatningens Indførelse og var bl. a. den første, som
i Senatet reiste Spørgsmaalet om at vælge
Bonaparte til Konsul paa Livstid. 1806 blev han af
Napoleon sendt til Kong Josef af Neapel som
Finansminister. For sine Fortjenester af
Keiserregjeringen blev han ophøiet til Greve og Pair af
Frankrige. Med den anden Restauration opgav
han sin politiske Virksomhed. Hans Skrift om
Revolutionen af 1789, der udkom efter
Julirevolutionen, vakte stor Opsigt. 1853—59 udkom
hans samlede Verker i 8 Bd.
Røderusland, den Del af det gamle
Kongerige Polen, som beboes af Ruthenerne (s. d.),
samt en Del af Galizien, Volhynien og Podolien.
Rødfisk, se Uer.
Rødgyldenerts, en rig Sølvmalm, som
bestaar af Svovlsølv med Svovlantimon eller
Svovlarsen. Den forekommer paa ædle Gange navnlig
i Chili, Mexiko, Sachsen og Harzen, ganske sjelden
paa Kongsberg.
Rødhai (Scyllium), Haislægt, hvoraf nogle
Arter forekommer i de nordiske Have. De er af
brunlig eller graalig Farve og lægger Æg, der
ligner Rokkernes.
Rødhuder kaldes Indianerne i Amerika paa
Grund af deres kobberrøde Farve.
Rødiger, Emil, tysk Orientalist, f. 1801,
d. 1874, blev 1830 Professor i orientalske Sprog
i Halle og 1860 i Berlin. Han henledede først
Opmærksomheden paa sig ved en Række
Afhandlinger i „Allgemeine Literaturzeitung“ og ved et
Arbeide om den arabiske Oversættelse af det Gamle
Testamente. Mange af hans bedste Arbeider om
østerlandste Sprog og Kulturforhold findes i det
af ham og andre tyske Orientalister stiftede
„Zeitschrift für Kunde des Morgenlandes“.
Rødjernsten, s. Jern.
Rødkjælke (Sylvia rubecula), Fugl af
Sangernes Familie, omtrent af en Spurvs Størrelse, af
graabrun eller graagrøn Farve med rødgult Bryst
og Strube. Om Sommeren forekommer den
næsten overalt i Norge.
Rødkridt er en med Ler forurenset
Rødjernsten. Det bruges til at skrive og tegne med,
saaledes som Navnet siger.
Rødkul kaldes svagtbrændte Trækul, som
benyttes til Fabrikation af meget letfængeligt Krudt.
(Jagtkrudt).
Rødlinger eller røde Hunde, en Sygdom,
som ytrer sig ved en mild Feber og
Tilsynekomst af røde Hudpletter. Rødlinger er epidemiske
og felger hyppigt med Skarlagensfeber og
Mæslinger.
Rødspætte, s. Flyndre.
Rødstjært (Sylvia phoenicurus), en Art
Sangfugl, som hyppig forekommer i Norge.
Rødtræ, s. Brasilietræ.
Rødø, Prestegjeld i Helgeland, Nordlands Amt,
bestaar af Sognene Rødø og Melø.
Røg, den taageagtige Damp, som udvikler sig
ved Forbrænding af faste eller flydende Legemer,
bestaar i Regelen af fortættede Vanddampe
blandede med faste, tildels uforbrændelige Substanser.
Se forøvr. Art. Forbrænding.
Røg, Michel August, Medaljør og
Kobberstikker, f. i Nordland, dimitteredes fra Bergen og
blev Student i Kjøbenhavn 1699. Han
arbeidede som Kobberstikker og Medaljør i Kjøbenhavn
indtil 1715, da han reiste til Paris, hvor han
blev kongelig Kobberstikker. Holberg reiste i Italien
paa hans Pas 1715.
Røgelser tillaves ved at sammenblande
forskjellige Plantedele, Harpixer, Gummiharpixer,
ætheriske Olier o. l. og giver ved at ophedes en
behagelig Lugt.
Røgtopas, en røggraa, undertiden næsten sort
Bjergkrystal, som findes navnlig i Skotland,
Alperne o. fl. St., kaldes ogsaa Rødkvarts eller efter
et berømt Findested (Landskab i Skotland)
Cairagorm. Den bruges til slebne Smykker.
Røi, se Tiur.
Røie (Salmo alpinus), Ferskvandsfisk af
Laxefamilien, er sortagtig paa Ryggen og blaagraa
paa Siderne med røde Pletter samt har Bugen
mere eller mindre rent rødfarvet. Den opnaar en
Længde af 12—15 Tommer og har et meget
velsmagende Kjød. I Norge forekommer den især i
Fjeldvandene.
Røken, Prestegjeld i Akershus Amt, paa
Vestsiden af den indre Del af Kristianiafjorden.
Røldalsfjeldene, se Langfjeldene.
Røllike (Achillea millefolium), Planteart af
de Kurvblomstredes Familie, med smaa
Blomsterkurve med smaa, korte brede Randkroner. Den
udmærker sig ved sin aromatiske, behagelige Lugt
og anvendes meget i Medicinen. Paa sine Steder
benyttes den som The og har tidligere været brugt
i Norge som Surrogat for Humle.
Rømer (tidligere Reimar eller Røymar), norsk
Adelsslægt, hvis første historiske Person, man med
Sikkerhed kan paavise, er en Svale Olvessøn
Rømer (d. 1362), der som Væbner og Rigsraad
1353 var med at underskrive Dokumentet angaaende
Magnus Smeks Morgengave til Dronning Blanka.
Tre Aar senere nævnes han som Ridder og
Sysselmand i Haalogaland. — Otte Rømer,
foregaaendes Søn, fik store Forleninger af Kong
Haakon den sjette, som i et Brev, dateret 7de April
1372, kalder ham „varom ælskeleghom þionare“;
han nævnes tillige som Skatmester (Fehirde) og
Befalingsmand i Trøndelagen. Han ægtede Erling
Vidkunnssøns Datter Gertrud, med hvem han fik
Stovreims Gods i Nordfjord. 1388 var han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
