Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rørhat eller Rørsvamp - Rørhval, se Hvaler - Rørorm - Røros. — Røros Verk - Rørpolyp - Rørsangere - Rørspurv, i Norge Sivspurv - Rørsukker, det almindelige Sukker; se denne Artikel - Røskat, Hermelin - Røskva - Røst - Røster - Røsvand. — Røselv - Rötscher, Heinrich Theodor - Røversynoden - Røvær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rørhat eller Rørsvamp (Boletus), Art af
Kjødsvampenes Familie; den findes i Skovtrakter
og er for det meste spiselig.
Rørhval, se Hvaler.
Rørorm (Tubicola), Afdeling af Børsteorme,
som lever i Rør af Tang, Muslingskaller, Dynd,
Sandkorn osv., hvilke er sammenkittede med det af
Dyret afsondrede Slim. Flere af dem findes ved
Norges Kyster.
Røros, Bergstad i den sydøstlige Del af
Søndre Trondhjems Amt, nær Rigsgrændsen,
med 1,652 Indb., er Norges høiest beliggende
By (628 m. over Havet). Byen anlagdes 1646
kort efter Kobberverkets Optagelse og naaede
efter faa Aar ikke liden Betydning. — Røros
Verk, Norges rigeste Kobberverk, anlagdes 1645
strax efterat Bonden Hans Olsen Aasen havde
fundet den rige Malmanvisning i Storvolafjeldet.
Det dreves først af et Interessentskab, bestaaende
af Provst Bruse i Meldal, dennes Svigersøn L.
Lossius og Sogneprest Larsen i Tønset, men
Rygtet om de rige Ertsfund udbredte sig snart,
og allerede Aaret efter vidste en Kammertjener
hos Kristian den fjerde, Joakim Jürgens, at
erhverve sig Privilegier paa Verket. Den nye Eier
skadede Driften meget ved sine ukloge
Foranstaltninger; alligevel gav Verket indtil 1668 rigt
Udbytte, men begyndte da at aftage. Ved et
fiendtligt Indfald af Svenskerne to Aar senere blev
Verket afbrændt og alle dets Regnskabsbøger
ødelagte, hvilken Ulykke bragte det til Undergangens
Rand. Et Par Kommissioner blev nu nedsatte
for at ordne Verkets Anliggender, og under den
nye Bestyrelse kom det i Hævd igjen og har senere
saagodtsom stadig været drevet med Fordel. Det
eies nu af et Participantskab, som vælger tre i
eller ved Trondhjem boende Mænd, der som
Overdirektører fører Tilsyn med dets Drift; desuden
er der paa Røros en Centralkommission,
bestaaende af den administrerende Direktør,
Bergskriveren og Proviantskriveren, hvilke har at fatte
Beslutninger i saadanne Anliggender, som ikke
taaler Udsættelse. Verket eier betydelige
Skovstrækninger i Nærheden. — 1875 var der fem
Gruber i Drift, nemlig Muggruben i Aalen,
Kongens, Nye Solskin, Storvarts og
Gammel-Solskins Gruber, alle i Røros Prestegjeld. Det
samlede Udbytte var det nævnte Aar 55,300
Centner Kobber til en Værdi af 200,000 Kr.
Arbeidsstyrken var 93 Mand.
Rørpolyp (Tubularia), Slægt af
Goplepolyper, kjendes paa det hornagtige Rør, som
omslutter Stammen. Se forøvr. Polyp.
Rørsangere, Fugleslægt af Sangerfamilien,
opholder sig for det meste ved Bredderne af Bække
og Ferskvandssjøer og bygger sine Reder mellem
Rør og Siv.
Rørspurv, i Norge Sivspurv (Emberiza
schoeniclus), en Spurvart, som lever og hækker
mellem Rør og Græs i Nærheden af
Ferskvandssjøer og Bække.
Rørsukker, det almindelige Sukker; se denne
Artikel.
Røskat (Mustela erininea), Hermelin, Art af
Rovdyrenes Orden, er 9—10 Tommer lang, om
Vinteren hvid og om Sommeren brun paa
Overkroppen. Den har et særdeles slankt og smidigt
Legeme, og er trods sin Lidenhed et graadigt
Rovdyr, som ikke er bange for at binde an med
Skabninger, der er meget større end den. Som
Ægrøver anretter den ofte stor Skade blandt det
madnyttige Fuglevildt. Den forekommer i hele
Europa, Størstedelen af Asien og i det nordlige
Amerika, og er paa Grund af sin bløde Pels flere
Steder udsat for ivrige Efterstræbelser. Især har
dens hvide Vinterdragt, som i Handelen gaar
under Navn af Hermelin, tidligere været meget
kostbar, da en Hermelinskappe hørte med til en
Fyrstedragt.
Røskva, i den nordiske Mythologi en
Bondepige, som sammen med sin fodrappe Broder Thjalve
ledsager Thor.
Røst, en Gruppe Smaaøer i Nordlands Amt,
som afslutter Lofotens Ørække. De ligger ude i
Havet, ca. 110 km. fra nærmeste Fastland. Kun
faa af dem er skikkede til Bebyggelse, da de for det
meste er uden Havn og Klimatet er temmelig haardt.
Beboernes vigtigste Næringsveie er Fiskeri og
Fuglefangst.
Røster, Udbygninger af Træ og Jern, som
tidligere anbragtes paa begge Sider af et Skib til
Anbringelse af Vanterne.
Røsvand, Norges næststørste Indsjø, i Søndre
Helgeland, Nordlands Amt, nær Rigsgrændsen,
ca. 400 m. over Havet. Dets Længde er 34 km.,
Breden 19 km., og Fladeindholdet 287 km.²
Gjennem den 40 km. lange Røselv har det Afløb
til Ranenfjord.
Rötscher, Heinrich Theodor, tysk Dramaturg,
f. 1803, d. 1871, studerede Filosofi under Hegel i
Berlin, hvor han 1827 udgav „Aristofanes og
hans Tidsalder“. Blandt hans talrige
dramaturgiske Skrifter kan desuden nævnes „Shakespeare
in seinen höchsten Charaktergebilden“ og „Kunst
der dramatischen Darstellung“.
Røversynoden, Kirkeforsamling i Efesus 449,
hvor Eutychianernes monofysitiske Lære med Vold
blev paatvungen Forsamlingen til Antagelse.
Synodens Beslutninger blev dog satte ud af Kraft i
Chalcedon 451.
Røvær, en liden Øgruppe ud for Haugesund,
med flere gode Skibshavne, var tidligere et af de
fornemste Vaarsildfiskevær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
