Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Rettelser og Tillæg til andet Bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rettelser og Tillæg
til andet Bind.
Kaafjord (Side 1, Spalte 1), Linie 4,
„Finmarken“, læs: Finmarkens Amt.
Kincardine (S. 93, Sp. 1), L. 1, „The
Mearno“, læs: The Mearns.
Klinkerfues (S. 116, Sp. 1), d. 1884.
Kolderup, Amunda (S. 132, Sp. 1), d. 1882.
Laboulaye (S. 223, Sp. 2), d. 1883.
Labyrinthodon (S. 225, Sp. 1), L. 1, „Chei
rotherium“, læs: Cheirotherium.
Lachaud (S. 225, Sp. 1), d. 1882.
Lagerborg (S. 230, Sp. 1), d. 1882.
Lasker (S. 253, Sp. 1), d. 1884.
Lepsius, K. R. (S. 282, Sp. 1), d. 1884.
Lorck (S. 331, Sp. 1), d. 1882.
Makart (S. 403, Sp. 1), d. 1884.
Martensen (S. 434, Sp. 1), d. 1884.
Martin, Bon Louis (S. 434, Sp. 2), d. 1883.
Marx, Karl (S. 436, Sp. 1), d. 1883.
Midhat Pascha (S. 482, Sp. 2), d. 1884.
Mignet (S. 483, Sp. 2), d. 1884.
Munch, Andreas (S. 535, Sp. 2), d. 1884.
Nielsen, Rasmus (S. 596, Sp. 2), d. 1884.
Nilsson, Sven (S. 602, Sp. 2), d. 1883.
Nissen (S. 604), Erika, født Lie, fremragende
norsk Pianistinde, f. paa Kongsvinger 1845, viste
allerede som Barn ualmindelige Anlæg for Musik
og modtog sin første Undervisning i Hjemmet,
da der blandt hendes Familie paa mødrene Side
var flere dygtige Musikere. Efter Faderens Død
flyttede Familien til Kristiania, hvor hun fik
Halfdan Kjerulf til Lærer. Paa hans Raad gik hun
16 Aar gammel til Berlin, hvor hun under
Professor Kullachs Veiledning studerede Pianospil og
gjorde saa store Fremskridt, at hun efter et Par
Aars Forløb fungerede som Lærerinde ved det
Kullachske Konservatorium. 1866 forlod hun
Berlin, efter først at have givet en Koncert i det
kongelige Theater, og optraadte derefter paa
forskjellige Steder i sit Fædreland samt i
Kjøbenhavn. 1868 studerede hun en Tid i Paris og
gav dette og det følgende Aar et Par Koncerter
i London, hvor den unge Kunstnerinde høstede
meget Bifald. Hun ansattes 1870 som Lærerinde
ved Konservatoriet i Kjøbenhavn og bereiste 1871
og 1872 Tyskland, hvor hun bl. a. ved sin
Optræden paa Gewandthauskoncerterne i Leipzig
erhvervede sig europæisk Ry. Hun modtog nu en
Mængde Indbydelser fra Musikforeninger i
Tyskland, Holland og Schweiz og foretog en
Kunstreise til flere større europæiske Byer, overalt
modtagen med stormende Bifald. 1874 ægtede hun
Oskar Nissen, praktiserende Læge i Kristiania.
Vinteren 1876–77 gjorde hun sammen med sin
Mand en Udenlandsreise og optraadte paany i
Gewandthaus samt flere andre Steder i Tyskland;
desuden gav hun Koncerter i Holland, Danmark
og Sverige. I Kristiania har hun i alle disse
Aar dels givet egne dels medvirket ved en Række
Koncerter og har desuden ofte optraadt ved Koncerter,
givne i veldædige Øiemed. Det er udelukkende
verdensberømte Tonekunstnere som Chopin, Bach og
Beethoven, hvis Verker udgjør Erika Nissens
Repertoire, og i Gjengivelsen af disse Mestres
Tonedigtninger overgaaes hun neppe af nogen nu
levende Pianist. – Hendes Søster Ida Lie,
f. 1837, er ogsaa en begavet Pianistinde.
Nordkarolina (S. 611, Sp. 1), L. 5, „1,200,000“,
læs: 1,400,000 Indb.
Raket (S. 853, Sp. 1), et i den ene Ende
lukket Rør af Pap ell. lign., fyldt med en brændbar
Sats (Krudt osv.), ved hvis Forbrænding udvikles
Gasarter, der ved sit Tryk mod Rørets Bund
driver det tilveirs. Røret er fæstet til en længere
Stang, der tjener som Styremiddel. –
Fyrværkeriraketter er fyldte med forskjellige
exploderende Stoffer, som udslynger lysende
Stjerner af forskjellig Farve. – Krigsraketter
benyttes i Felten til forskjellige Øiemed, f. Ex.
som Signaler. – Redningsraketter benyttes
ved Strandinger til at føre en smekker Line fra
Land ud til det forulykkede Skib. Ved Hjelp af
Linen hales derpaa en tykkere Trosse ud til
Fartøiet, som derved har en Forbindelse med Land,
ad hvilken Besætningen kan reddes. (Se forøvr.
Art. Redningsvæsen.)
Romanov (S. 910, Sp. 1), sidste L.,
„Ronanows“, læs: Romanovs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0947.html
