Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- S
- Saaby, August Vilhelm
- Saadi, Sheik Moslih-eddin
- Saadia, Ben-Josef
- Saaerle, d. s. s. Gulerle, se Art. Erle
- Saaga
- Saagjøg, se Vendehals
- Saale
- Saalegjængere
- Saane
- Saar (Beskadigelser)
- Saar (Flod)
- Saarbrücken
- Saardam
- Saargemünd
- Saarlouis
- Saavedra, se Cervantes-Saavedra
- Saavedra, Angel de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.
S, det 18de Bogstav i det græske, det 19de i
det latinske og nordiske Alfabet, er med Hensyn
til Lyd en Sibilant eller Hvislelyd. Som
Forkortning kan S betyde Navnet Sextus eller
Senatus, sacer, salutem, san eller sanctus (hellig) og
i Musiken solo, sinistra, subito, segno osv.;
endvidere paa Recepter Sumatur (man tage). –
S kan være Forkortning for seu, sive (eller).
Saaby, August Vilhelm, dansk Billedhugger,
f. 1823, studerede 1855–63 i Italien og erholdt
1850 Kunstakademiets store Sølvmedalje. Hans
første Arbeider var en Del omhyggelig udførte,
mindre Broncefremstillinger af bacchiske
Mythefigurer, saasom „En Faun, som danser med sit
Barn“, hvilket Arbeide tilhører Kunstmuséet i
Kjøbenhavn. Siden har han med Forkjærlighed
behandlet bibelske Emner. 1870 blev han
Medlem af Kunstakademiet. Blandt hans senere
Arbeider er Portrætstatuerne af Maleren E.
Abildgaard og Digteren H. C. Andersen.
Saadi, Sheik Moslih-eddin, berømt persisk
Digter, f. 1184, d. 1291, skrev lyriske Digte,
Fortællinger og Fabler. De udmærker sig alle ved en
smuk og klar Form og vidner om en stor
Livserfaring. Mest bekjendt af hans Skrifter er
„Gulistan“, d. e. Rosenhaven, og „Bostan“,
Frugthaven.
Saadia, Ben-Josef, jødisk Rabbiner, f. i
Ægypten 892, d. 942, skrev foruden sprogvidenskabelige
Verker en arabisk Oversættelse af Bibelen, som
dog kun delvis er trykt.
Saaerle, d. s. s. Gulerle, se Art. Erle.
Saaga, i den nordiske Mythologi et andet og
sjeldnere Navn paa Friig. Da man urigtigt læste
hendes Navn Saga, blev hun af nyere
Fortolkere opfattet som Sagaens eller Historiens
Gudinde.
Saagjøg, se Vendehals.
Saale (udt. Sale), 1) Biflod til Elben,
kommer fra Fichtelgebirge og munder ud nedenfor
Saalhorn i preussisk Sachsen; dens Længde er
364 km. 2) Biflod til Main, udspringer syd for
Romhild og falder ved Gmünden i Main. Den
er 112 km. lang.
Saalegjængere, Pattedyr, der ligesom
Mennesket træder med hele Fodsaalen paa Jorden,
f. Ex. Bjørnen, Aben, Grævlingen o. fl.
Saane (udt. Sane), Biflod til Aar, udspringer
paa Grændsefjeldene mellem de schweiziske
Kantoner Bern og Wallis og munder ud ovenfor
Aarberg. Dens Længde er 105 km.
Saar, Beskadigelser, som bibringes Legemet ved
voldelig at adskille dettes bløde Dele og er enten
skaarne, revne, knuste (Skudsaar) eller stukne. De
er undertiden forgiftede (Bid af gale Hunde,
Giftslanger, Insektstik, Saar ved Aabning af Lig osv.).
Med større Saar følger gjerne Saarfeber, som
ogsaa kan optræde selv i faretruende Grad efter
tilsyneladende smaa Beskadigelser; den er imidlertid
i de sidste to Decennier aftagen i Hyppighed og
Styrke, siden Englænderen Lister indførte sin
systematiske Methode for Saars Behandling med
Karbolsyre. Revne eller knuste Saar angribes
hyppig af Koldbrand, og Skudsaarene er som oftest
forbundne med Betændelse. — Saarlæge, se
Kirurg. — Saarlægekunst, se Kirurgi.
Saar (udt. Sar), Biflod til Mosel, kommer
fra Vogeserne og munder ud nedenfor Conz i den
preussiske Rhinprovins; den er 246 km. lang.
Saarbrücken (udt. Sarbrykken), By i den
preussiske Rhinprovins, ved Floden Saar, har
med det ligeoverfor liggende Sanct Johann
20,000 Indb. I Nærheden findes rige
Stenkulsgruber. Her stod 2den August 1870 den første
Træfning i den fransk-tyske Krig mellem
Franskmændene og Tyskerne, i hvilken de første seirede.
Saardam ell. Zaardam (udt. Sardam), By
i den hollandske Provins Nordholland, med 13,000
Indb. Den har livlig Handel, talrige Korn- og
Oliemøller, Sagbrug og store Papirfabriker. I det
17de Aarh. fandtes her over 60 store Skibsverfter,
ved et af hvilke Peter den store en kort Tid
arbeidede som Tømmermand.
Saargemünd (udt. Sargemynd), By i
Lothringen, ved Floden Blies’s Udløb i Saar, har
9,000 Indb. og Fabriker for Fløil, Fajance og
Lædervarer.
Saarlouis (udt. Sarlui), befæstet By i den
preussiske Rhinprovins, med 8,500 Indb. og
Stentøifabriker.
Saavedra, se Cervantes-Saavedra.
Saavedra, Angel de, Hertug af Rivas, spansk
Digter og Politiker, f. 1791, d. 1865, var under
Revolutionen 1820 Medlem af Cortes, hvor han
forsvarede den frie Forfatning af 1812. 1836 blev
han Indenrigsminister, men maatte paa Grund af
La Granja-Revolutionen for en kort Tid flygte til
Udlandet. 1843—48 var han Gesandt i Neapel,
siden i Paris og Florens og 1864 en kort Tid
Præsident i Statsraadet. Som Digter debuterede han
1813 med „Ensayos poéticos“. Efter Reaktionens
Seier 1820 lod han i Sevilla opføre sin politiske
Tendenstragedie „Lanuza“, der vakte megen
Opsigt. Af hans øvrige Arbeider, Digte, Tragedier,
Lystspil osv., kan fremhæves det folkelige Epos „El
moro expósito“, Lystspillet <i>„Tanto vales enanto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:58 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0003.html