Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saavedra, Angel de - Saavedra y Faxardo, Diego - Saaz - Saba - Sabadilla - Sabalkanski, se Diebitsch-Sabalkanski - Sabbat - Sabbatarier, d. s. s. Ny-Israeliter (s. d.) - Sabel - Sabelkarpe - Sabella - Sabeller, se Italiske Sprog og Folk - Sabellianisme - Sabellicus, Marcus Antonius Coccius - Sabiere - Sabine, Edward - Sabinere - Sabinus, Aulus - Sabinus, Georg - Sabioncellobugten - Sables d’Olonne, Les - Sabon - Sabrao - Saccharimetri - Sacchetti, Franco - Sacchi, Andrea - Sacchini, Antonio Maria Gasparo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sllllvedra y Faxardo
tienes“</i> og “Historia de la sublevacion de
Nápoles“.
Saavedra y Faxardo (udt. i Fakardo), Diego,
fpanfi Forfatter og Statsmand, f. 1584, d. 1648,
bellcrdte fra 1606 fiere h^ie diplomatiske Embeder
ved de europaiste Hoffer. Af hans talrige poli
tisk-historiske Skrifter, forn udmcerker sig ved en
m??nstergyldig Form, kan ncrvnes hans „Republica
literaria“ og „Locuras de Europa“. Hans
„Obras politicas y historicas“ udkom i Madrid
1789—90 (11 Bd.).
Saaz (udt. Sahs). By i Kongeriget BMmen,
med 9,000 Indb., Bryggerier og Handel med Korn.
Saba, i Oldtiden en By i det fydlige Arabien.
De talrige Ruiner, forn endnu findes. vidner om
dens fordums Magt og Glans. En Dronning af
Saba, hvem Araberne kalder Bilkis, befigte Kong
Salomo og gav ham kostbare Forcrringer.
Sabadilla, Sabadillefrø, Lusefrø, Kapslerne
og Frpene as en til Giftlilierne hMende Plante
(Schoenocaulon officinala), forn voxer i Mexiko.
De indeholder et Giftstof, Vexatrin, og har tid
ligere vcrret brugt i pulveriferet Tilstand til ud
vortes Brug mod UtM
Sabalkanski, se Diebitsch-Sabalkanski.
Sabbat, d. e. Hviledag; hos IMerne den
syvende Ugedllg, som varer fra Fredag Aften ttl
LMdag Aften, og paa hvilken de stal hvile fra
alt Arbeide. Sabbaten fM P??skefesten kaldes den
store Sabbat. Sabbatsvei var den 1250 m.
lange Strcrlning, som IMerne havde Lov til at gaa
paa Sabbaten. Paa den Dag var det nemlig ille
tilladt at reise. ??? Sabbatsaar kaldtes hvert 7de
Aar, da Jorden ilte stulde dyrkes; hvad den frem
bragte af sig felv. stulde tilhMe de Fattige. Heller
ille stulde Gjeld inddrives.
Sabbatarier, d. s. s. Ny-Israeliter (s. d.).
Sabel bcrres som Sidevcrrge i Balg af Staal,
Trer eller Lcrder og benyttes saavel ttl Hug som
til StM. Den har en let bpiet, enegget og til
spidset Klinge, et Hefte med Parérplade og
Parérbøiler eller ogsaa „hel Kurv“. Den
orientalske Sabel (Damasceneren) er stcrrkt krum
met, toegget mod Spidsen, med Hefte med
Parérstang uden BMle; Balg og Hefte er i Regelen rigt
udfmyllede.
Sabelkarpe (Pelecus cultratus), enslags Karpe
med et langstrakt, fammentrylt og lnivdannet Le
geme, forekommer i det Mtlige Mellemeuropas
Floder og undertiden i VstersjMn.
Sabella, en RMormstcrgt, hvis RM er hud
agtigt eller dannet as Dynd; den findes i alle
Have. (Se RMorm.)
Sabeller, se Italiske Sprog og Folk.
Sabellianisme kaldes deu Opfatning af den
guddommelige Treenighed, at Faderen, Spnnen
og den Helligaand ikte er tre Perfoner. men tre
Allbenbaringsformer, hvori Gud vifer sig. Lcrren
fremsattes ca. 230 af Sabellius fra Ptolemais i
LEgypten. Han opholdt sig da i Rom.
Sabellicus, Marcus Antonius Coccius, ita
liensk Lcerd og kritisk Forfatter, f. 1436, d. 1506,
blev ved sine Forelasninger, Kritiker og historiste
Verker en af de fMste, forn forfMte at gjenoprette
Studiet af Klassikerne i Italien. Hans Digt
„De rerum et artium inventoribus“ saavelsom
hans Verdenshistorie „Rhapsodiae historiarum“
fil i fin Tid stor Udbredelse.
Sacchini
Sabiere, Tilhcrngerne af en af forstjellige
kristelige, jMisse og persifie Anstuelser sammenfat
Religionslcrre, lever fpredte i et ringe Antal i
Egnene ved Eufrat og Tigris. Af Europaerne
kaldtes de for lohcmnesdifciple eller lohannes
kristne. Selv kalder de fig indbyrdes Mcmdcrere,
men overfor Fremmede Sabiere.
Sabine (udt. Sæbbin), Edward, engelst Fysi
ker og Mathemattker. f. 1788, blev Officer 1813.
For at undersige Pendulfvingningerne fulgte han
med Rofs og Parry’s arktiske Expedition 1818???19
og bereiste 1822???23 i samme Viemed Afrikas,
Amerikas, Spitsbergens, Gr??nlands og Finmar
kens Kyster. Han har ogfaa gjort epokegjMende
lagttagelfer af de jordmagnetiste Forhold, navn
lig for de engelske Koloniers vedkommende. „Royal
Society“ valgte ham 1850 til Viceprcrsident, 1861
???71 var han dets Prcrsideut. 1865 blev han
GenerallMtnllnt. Han har udgivet fiere udmcrrlede
Verker om sine lagttagelfer.
Sabinere, et mellemitalifl Folk, som fra sit
Stllmland i Apenninerne udbredte sig over Nabo
egneue og siden under Kong Titus Tacitus sam
mensmeltedes med Latinerne til et Folk, Romerne.
Heraf er Sagnet opstaaet om Sabinerindernes
Rov for at staffe Romulus’s Mcrnd Hustruer.
Sabinus, Aulus, romersk Digter, en af Ovids
Samtidige, strev tre „Epistolæ“ forn Svar paa
Ovids ???Heroider". Dog antages det af enkelte
Kritikere, at Epistlerne er firevne af Italieneren
Angelus Quirinus Sabinus, fom levede i
det 15de Aarh.
Sabinus, Georg, tyst Lcerd og Digter, Me
lcmchtons SvigersM, f. 1508, d. 1560, blev 1538
Profesfor i Digtelunst og Veltalenhet?? i Frank
furt a. d. O. Han strev bl. a. en Rcrlle latinste
Elegier, forn udtom 1563 under Titelen „Sabini
carmina“.
Sabioncellobugten (udt. Sabiontfjellobugten),
en Bugt af Adriaterhavet, forn fijcrrer ind i der
fydlige Dalmatien.
Sables d’Olonne (udt. Sabl Dolaan), Les,
By i det franske Departement Vendee, har 9,500
Indb., betydelige Fislerier og livlig Handel.
Sabon (udt. Sabong), store Bogtrykkerskrifter,
som nærmest benyttes til Trykning af Plakater.
Sabrao, en af de fmaa SundaMr, hprer ttl
Residentstabet Timor og staar under hollandsk
OverhMhed.
Saccharimetri, Sukkermaaling, Bestemmelsen
af den Sukkermængde, fom findes i en Oples
ning. PrMen anstilles efter forstjellige Methoder,
men i Almindelighed benytter man Bencronelsen
Saccharimetri kun for Sukkerets Bestemmelse ved
Polarisationsllpparcttet. Bekjendt er Soleils Sac??
charimeter, der er forbedret af Ventzle og Schei
bler.
Sacchetti, Franco, italiensk Digter, f. 1335,
d. ca. 1400, strev omtring 300 Noveller, hvori
han paa en ypperlig Maade skildrede sin Samtids
sociale Liv. De fleste af hans Fortcellinger er ttl
en yderlig gaaende Grad realistiske.
Sacchi, Andrea, italiensk Maler, f. 1598, d.
1661, udmcrrkede sig ifcrr ved mesterlig Behand
ling af Farverne. Hans bedste Billede, St. Ro.
mualds Syn, findes i Vatikanet.
Sacchini, Antonio Maria Gasparo, italiensk
Komponist, f. 1734, d. 1786, skrev 1762 sin første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
