Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sachsen-Meiningen - Sachsen-Weimar-Eisenach - Sachsere - Sachsisk Blaat, se Smalte - Sachtleeven, se Saftleeven - Sacken, Fabian Vilhelm von der - Sackville, se Dorset - Saco - Sacramento - Sacré coeur - Sacy, Antoine Isaac, Baron Silvestre de - Sá da Bandeira, Bernardo de Sa Nogueira, Marquis de - Saddleworth - Sadduçæere - Sadeler, Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sachsen-Weimar-Eisenllch
Regjeringen til Fordel for sin SM. og Landet ind
temmedes i det nordtyske Forbund.
Sachsen-Weimar-Eisenach, tyfl Hertug
dimme, bestaar as tre stirre og fiere mindre
Lllndstrcekninger, omgivne as Provinsen Sachsen,
Reuss. Kurhessen og de ivrige sachsifle Hertug
dimmer. Det har et Fladeindhold af 3593 km.²
og en Folkemcrngde af 310,000. Dets nordlige
Del er for det meste Sletteland, medens den
midtre og fydlige Del hirer til Thiiringerwald og
Voigtland. Befolkningen er forn i de ivrige fach
fiste Hertugdimmer for Stirstedelen protestantisk.
Ncrringsveiene er fornemmelig Korn-, Kvcrg- og
Frugtavl. En Landdag paa 31 Medlemmer,
hvoraf 10 vcrlges af de stirre Skatteydere. udgjM
Nationalforfamlingen. I Forbundsraadet reprcr
fenteres Hertngdimmet as 1 og paa Rigsdagen as 3
Medlemmer. Til den tyste Rigshcrr leverer det et
Infanteriregiment. ??? Den hertugelige Linie Sach
sen-Weimar-Eisenllch stiftedes 1640 af Vilhelm,
en yngre Broder af Ernst den fromme. Senere
deltes Linien i tre forstjellige (Weimar. Eisenach
og Jena), indtil HertngdMmets ’nuvcrrende Lands
dele igjen famledes 1741.
Sachsere (Saxones), et i den crldre Historie
meget bekjendt Folk af den germaniste Folkeftamme,
omtales firfte Gang af Ptolemcrns forn boende
fyd for den limbriste Halvi mellem Eideren, Trave
og Elben. Navnet afledes af Sax, d. e. et lort
Svcrrd eller en Kniv Det var et lrigerst Folle
fcrrd, som oftere laa i Feide med sine Naboer og
af og til drog paa stirre Erobringstog til fjernere
Lande. Saaledes hjemsigte de flere Gange Bri
tannien. som de i Slutningen as det 3die Aarh.
hjalp Carcmsius med at erobre. Ogsaa i det ro
merske Rige gjorde de fiere Melcrggende Indfald,
ifar i Gallien, og da Briterne i det ste Aarh.
haardt trcrngtes af Pilter og Skoter, forenede
Sachserne sig med Angler og Jyder og underlagde
fig Britannien. hvor de oprettede fiere selvstcendige
Riger (se Nngelsllchserne og England). Ogsaa med
sine Naboer Frankerne- laa de ofte i Strid, og
det lyttedes first Karl den st?re i Slutningen af
det Bde Aarh. at lue dem. hvorhos han tvang
dem til at antllge Kristendommen. Efter Karls
Did forenedes Sachsernes Land med den Del af
Riget, forn tilfaldt hans SM Ludvig den tyste,
der 850 indfcttte en egen Hertug til at styre Lan
det, og derved grundlag.es det sachsiste Hertug
doinme. Se forivr. Art. Sllchfen.
Sachsisk Blaat, se Smalte. — Sachsisk
Grønt, d. s. s. Koboltgrønt (Rinmanns Grønt),
se under Kobolt.
Sachtleeven, se Saftleeven.
Sacken, Fabian Vilhelm von der, Fyrste af
Osten- Sllcken. russist General, f. 1752, d. 1837,
blev 1766 Officer og udmcrrkede sig hyppig i de
tyrliste. polste og franske Krige 1768???1800. 1813
kommanderede han et Korps under Blucher og var
de russisse Troppers Overgeneral under den polste
Opstand 1831, hvorfor han fil Fyrstetitelen. ???
Sacken, Dmitri, Greve llf Osten-Sacken, rus
sist General, f. 1793, blev Officér 1805, deltog
i Felttoget mod Frankrige 1812???15 og udmcrr
kede stg som Pllstevitsclss Stabschef i den Per
siske Krig 1827???29. 1831 kjcrmpede han i Polen,
hvor han deltog i Stormen paa Warschau, og
kommanderede et Hcrrkorps i Krimkrigen 1853???55.
Sadeler
Sackville (udt. Sækvil), engelsk Adelsslægt,
se Dorset.
Saco, By i den nordamerikanske Stat Maine,
med 15,000 Indb.
Sarramento, 1) Kaliforniens Hovedflod, kom
mer fra Sierra Nevada, hvor den kaldes Pitt
River, og munder ud i San Franciscobugten.
Dens Lcrngde er 750 km. 2) By i Kalifornien,
har 22,000 Indb. og er Midtpunktet for en stor
artet Handelsvirksomhet??.
Sacré coeur (udt. Sakre kør), Selstabet
for Jesu hellige Hjerte, stiftedes af forhenvcrrende
belgiske lefuiter 1794. 1800 stiftedes i Paris et
kvindeligt Selstab med famme Navn og Formaal,
hvilket ’fiden er blevet meget udbredt over hele
Verden.
Sacy (udt. Sasi), Antoine Isaac, Baron
Silvestre de, fremragende franst Orientalist, f. 1758,
d. 1838, blev 1808 Profesfor i Persisk ved College
de Frcmce, og 1815 Rektor ved Universitetet i Paris.
Som Lcrrer uddannede han en hel Skole af dyg
tige Sprogmcend og som svrogvidenstabelig For
fatter udgav hcm selvstcendige Skrifter om og Over
fcrttelfer fra det arabiske og persiske Sprog, hvilke
i betydelig Grad har fremmet og lettet Orienta
listernes Studier. Saaledes blev hans
„Grammaire arabe“ epokegjMende for Studiet af Arabist.
Dygtige Verker er ogfaa hans „Memoires d’histoire
et de littérature orientales“ og „Exposé de la
religion des Druses“. — Hans SM Samuel
Ustazade Silvestre de Sacy, f. 1801, d.
1879, var en fremragende Politiker og Skribent;
han bidrog bl. a. meget ttl Ministeriet Polignacs
Fald. 1854 blev han Medlem as Akademiet, og
1864 valgtes han ind i Undervisningsvcrsenels Be
styrelse. Under Titelen „Varietés litteraires,
morales et historiques“ har han udgivet de bedste
llf sine Afhandlinger.
Sá da Bandeira, Bernardo de Sa Nogueira,
Marquis de, portugisisk Statsmand og General
lMnllnt. f. 1795, d. 1876. var Marineminister
1832???33. forsvarede 1833 Lissabon mod Migne
listerne, blev 1834 GuvernM over Algarve og op-
HMdes i Pairsstanden. Efterat han 1835 atter
var bleven Medlem af Regjeringen, mistede han
1846 sit Embede og fine Titler for Deltagelse i
en Opstand mod Hertugen af Saldcmha; lort Tid
efter blev han dog amnesteret. blev 1856 Marine
og Kolonialminister og Januar???September 1857
tillige Krigsminister. Siden var han indtil 1871
llfvexlende Marine- og Krigsminister famt Mini
sterpicesident og Udenrigsminister.
Saddleworth (udt. Sæddeluvord), [[** "u" er mulig settefeil? **]]By i
Yorkshire i England, med 20,000 Indb. og betydelige
Klædefabriker.
Sadduçæere, [[** er cedille mulig settefeil? **]] en jødisk Sekt, forn stal have
Navn efter Stifteren Sadol (206???150 f. Kr.),
dannede et Troesfamfund eller Parti mod Fari
fceernes Anstuelfer og Optrceden. De benegtede
Engles Tilstedevcrrelfe og troede hverken paa Sje
lens UdMelighed, Legemets Opstandelfe eller paa
den guddommelige Forudbestemmelse.
Sadeler, Johann, fremragende belgisk Kobber
stikker, f. ca. 1550, d. ca. 1610, opholdt sig dels
i de stirre tyste Byer og dels i Venedig, hvor
han udfMte talrige Raderinger, navnlig forn Illu
strationer til religiM Skrifter. — Hans Broder
Rafael Sadeler, f. 1555, d. ca. 1628, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
