Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sadeler, Johann - Sa de Miranda, Francisco de - Sadolin, Jørgen Jensen - Sadowa - Saffi - Saffian - Safflor - Safran - Safranin - Saftfarver - Saftleeven, Hermann - Safvet Pascha - Saga, se Saaga ; se Skandinavisk Sprog og Literatur - Sagan - Sagasta, Praxedes Mateo - Sagen, Lyder Christian - Sagene - Sagesløs - Sagfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sa de Mirandll
ogfaa en udmartet Kobberstikker. Han arbeidede
sammen med sin Broder, indtil han 1604 blev
kaldet til Munchen for at illustrere den af lefui
terne udgivne „Bavaria pia et sancta“.
Sa de Miranda, Francisco de, spansk-por
tugisist Digter, f. 1495, d. 1558, strev under Ind
fiydelse af Datidens humanistiske Nandsretning i
det portugiste og det fpanste Sprog lyriske Digte,
poetiske Epistler og Dramaer, hvis Form var en
nMgtig Efterligning af de gamle klassiske og ita
lienske Forfattere, men hvis Aand dog tildels var
felvstcrndig og national. Hans Hyrdedigte ansees
som hans bedste Arbeider.
Sadolin, Jørgen Jensen, danfl Theolog, f.
1499, d. 1559, var en af Reformationens dygtigfte
og kraftigste Forkjcrmpere i Danmark. Kong
Fredrik den fMste overdrog ham at oprette en
evangelist Presteskole i Viborg, siden blev han af
Hans Tausen viet til Prest og blev 1532 Bistop
Knud Gyllenstjernes Medhjelper i Odenfe. Han
overfatte Luthers lille Katekismus og den angs
burgfie Konfession. 1537 blev han Bistop i Fyen.
Sadowa, Landsby ncrr Königgrätz i Bihmen,
bekjendt ved Preussernes Seier over Vsterrigerne
3die Juli 1866.
Saffi ell. Asfi, Sjistad i Marokko, ved At
lanterhllvet, med 9,000 Indb.
Saffian, tyrkisk Lcrder eller Marokin, er et
fint, blMt, farvet Lcrder, som tilberedes af Gjede
eller Faarefiind. Enstags Saffian er Korduan,
forn er forstjelligt fra Saffian derved, at det er
ftcrrkere og beholder sin naturlige Haarbedcrlning.
Safflor (Carthamus tinctorius), en tilTidfel
gruppen hirende lurvblomstret Plante, forn hirer
hjemme i Ostindien, og af hvis tirrede Blomster
udvindes et gult og rMt Farvestof. Dog benyt
tes lun det rMe, det saakaldte Karthamin. Blom
sterne bruges lllmindeligt til Forfalflning llf Safran.
Safran (Crocus), Planteslagt af Irisfamilien.
Vaarsafran (Crocus vernus) er en meget hyp
pig forekommende Prydplante. Høstsafran
(Crocus sativus) har vcrret dyrket i Orienten fra den
gr??a Oldtid. Nu dyrkes den baade der og i Syd^
Europa, navnlig i Frankrige og Spanien. Hvad
der kommer i Handelen under Navn af Safran,
er de rMgule StMveie, forn findes i Midten af
Blomsten.
Safranin, et ridt Anilinfarvestof, som frem
stilles af Toluidin. Det anvendes til Farvning
af Bomuld og Silkestoffer og bruges ofte isteden
for Orfeille og Saffior.
Saftfarver, forskjellig farvede, i Vand op
lMlige Planteextralter. benyttes i Malerkunsten
ttl Akvarellen famt til Farvning af TukkertM ofv.
Blandt de vigtigste er Saftgrønt, som udvin
des af en Art Troldhcrg og giver en Prcrgtig
gulgrM Farve, og Saftrødt, der faaes ved
Aflog af Fernllmbultrcret.
Saftleeven eller Sachtleeven, ogsaa
Zachtleeven, Hermann, fremragende hollandsk Land
stllbsmaler, f. 1609, d. ca. 1689, har malet et
stort Antal Landstabsbilleder, navnlig fra Rhin
egnene, der udmcrrler sig ved sine livlige Farver
og fortrceffelige Lysvirlninger. Han var ogfaa en,
af sin Tids dygtigfte Radsrere og Tegnere.
Safvet Pascha, tyrlifl Stalsmand, f. 1810,
d. 1883, indehavde siden 1859 flere Gescmdtstabs
og Ministerposter. Som tyrkisk Udenrigsminister
Sagfsrer
undertegnede han Freden til San Stefcmo Marts
1878 og blev kort Tid efter Storvezir.
Saga, se Saaga. — Saga, Fortælling, Sagn
(se Skandinavisk Sprog og Literatur).
Sagan, By i den preussiste Provins Schle
sien, ved Floden Bober, med 11,000 Indb. og
betydelig Handel med Uld og Korn.
Sagasta, Praxedes Mateo, fpanfl Statsmand,
f. 1827, valgtes fMste Gang til Kortesmedlem
1854. 1856 maatte han flygte ttl Frankrige for sin
Deltagelse i den radikale Opstand i Madrid, men
bleu llmnesteret og fik et Professorat i Madrid.
1866???68 maatte han atter opholde sig i ??blandet
paa Grund af fin Deltagelse i den mislykkede Op
stand. Siden gil han over til de Konservative,
var 1871 Prcestdent i Kortes, senere Indenrigs
minister og en kort Tid FMsteminister. Ogsaa
under Seirano beklcedte han flere Ministerposter,
men traadte ud af Kabinettet ved Kong Alfons’s
Tronbestigelse. Som fenere Medlem af Kortes
har han stuttet sig til de Liberale.
Sagen, Lyder Christian, norfl Slolemand og
Publiclst, f. i Bergen 1777, d. 1850, blev 1797
Student fra Bergens Skole. Senere var han i
fem Aar Lcrrer ved Christianis Institut ved Kji
benhavn, blev 1805 Adjunkt ved Latinskolen i sin
Fideby og 10 Aar senere Overlcrrer ved samme.
Flere nyttige og almendannende Institutioner i
Bergen styldes hans Initiativ, deriblandt Real
skolen, Tegneskolen, Muséet og Kunstforeningen.
Som Digter har han strevet et stort Antal Sange
og Leilighedsdigte, der har vcrret aftrykte i for
sjellige Blade og Tidsskrifter. Af hans ivrige
literare Arbeider bir ncrvnes ..Danfl Lcrsebog for
BMn og Ungdommen", ..Dcmst Stilebog", hvilke
begge udkom i flere Oplag, ???Bergens Beskrivelse"
og ..Fabler for Unge og Gamle"; de sidste er
samlede, oversatte og tildels bearbeidede.
Sagene, et as Kristianias Sognekald, ligger i
den nordlige Kant af Byen, om Akerselven, og er
et af Byens vigtigste Fllbrildistrilter.
Sagesløs, skyld- eller ansvarsfri i juridisk
Henseende.
Sagfører, en Perfon, hvis Hverv det er at
udfMe Retsfager for andre. SagfMernceringen
er i Norge ikke fri. da der til dens UdMelse
krceves offentlig Bestikkelse. Dette var allerede
Tilfaldet efter Kristian den femtes Lovbog (1687),
forn henlagde Befiillelfen af SagfMere i Byerne
til Magistraten, medens den forbM dem at gaa
i Rette paa Landet. Dette Forbud ophcrvedes
fMst i 1735, og omtrent samtidig sattes juridisk
Examen som Villaar for Bestikkelsen (1736).
Efterhaanden stjcerpedes Fordringerne, og sam
tidig henlagdes Bestikkelsesmyndigheden fMst til
OverMrigheden, siden til Kongen (1810). Dette
er igjen i nyere Tid forandret faaledes, at nu
lustitsdepartementet bestikker alle SagfMere. Af
disfe gives for Tiden tre Klasfer: Underretssag
fMere, forn kan gaa i Rette for alle Underretter
i Riget, OverretssagfMere, forn derhos kan gaa i
Rette for alle Overretter, famt HMesteretsadvo
later, forn ogfaa kan fire Sager for HMsteret.
Fordringerne er naturligvis stirre overfor dem,
der Mster Bestikkelse som HMsteretsadvokater,
fremfor til OverretsfagfMere, og til disfe igjen
stirre fremfor til UnderretssagfMere. SagfMernes
Eneret til at udfMe Sager for andre er forivrigt
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
