Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Savona - Savonarola, Girolamo - Savoyen - Sax, Antoine Josef Adolfe - Saxifraga - Saxild, Erik Nikolai - Saxkjøbing - Saxnæb - Saxo (Grammaticus) - Saxtorph, Mathias - Say, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Savonll
Savona, By i den italienske Provins Genua,
med 27,000 Indb., er Sade for en Bistop, har
Havn og livlig, forskjelligartet Fabrikdrift.
Savonarola, Girolamo, italiensk Dominila
nermunl, f. 1452, d. 1498, kaldtes af Lorenzo de
Medici til Florens 1489 og fil her ved sin Lar??
dom, fcrdelige Levnet og henrivende Veltalenhet??
stor Indflydelfe. Han optraadte fom reformatorist
Taler mod den da herskende Uscrdelighed og fik
efter Mediciernes Forjagelse oprettet en ny Re
publil med theolratist Forfatning, i Spidfen for
hvilken han regjerede med stor Myndighed. Han
optraadte nu ogsaa mod Paven, Alexander den
sjette, og rettede heftige Angreb mod hans Styre
fat og Levnet. Dette havde hans Banlysning til
Filge, efterat man forgjeves havde forfigt at
bestilte ham. Tilsidst lyttedes det dog hans Mis
undere. og Modstandere at styrte ham; han an
klagedes for Kjcrtteri og blev sammen med to
KlosterbrMre brandt 1498, dog first efter ??tvare
bleven kvalt. Baade som Taler og Skribent bidrog
han meget til at forberede den kommende Refor
mation. Luther udgav flere af hans Skrifter,
hvilke udkom famlede i Lyon i 6 Bd. 1633???40.
Savoyen, tidligere et Hertugdimme, forn ud
gjorde en Del af Kongeriget Sardinien, ligger mel
lem Schweiz, Piemont og de franste Departementer
Isere, Aise og Vvrealperne; det udgjir 10,076 km.²
og har 543,000 Indb. Savoyen er det HMst
liggende Land i Europa og er gcmste opfyldt af
Alperne. Jordbunden er itte videre frugtbar,
derimod er Landet stovrigt og dets Grcrsgcmge
yppige, faa at Kvcrgllvlen er temmelig betydelig.
Af Mineralier findes Silv, Kobber, Jern, Bly,
Stenkul, Marmor og Salt. Savoyarderne,
hvis Sprog er enstags udartet Franst, er et meget
fattigt Folk, og deres Hjemland formaar itte at
brMfMe dem, hvorfor en stor Del as dem er
nidt til at ty andensteds hen for at sige Ophold.
??? Savoyen stod under Romernes Herredimme
indtil 447, da det lom til det burgundifie Rige.
534 blev det franlist Provins, 879 en Del llf
det llrelatiste Rige og tom 1032 til den tyste
Krone. Af de grevelige Vasaller, Landet styredes
af, blev Greverne llf Maurienne Stamfcrdre ttl
de fenere Hertuger af Savoyen. Under Greverne
Amadeus den fMste, Amadeus den anden og Ama
deus den tredie erhvervedes flere af de omkring
liggende Smaalandstllber, dels ved Forlening og
dels ved KjM. Under Amadeus den syvende, som
af Keiferen forlenedes med Hertugtitel, bleu flere
nye Landsdele, hvoriblandt Grevstadet Genevois,
erhvervede. Han nedlagde Regjeringen 1434 og
lod sig 1439 vcrlge til Modpave under Navnet
Felix den femte, men frafagde sig denne Vcrrdig
hed 1448 og dide 1451. Efter Amadeus den
niende (d. 1472) fulgte hans SMner, forn ved at
erholde Cypern antog Titel af Konge af Cypern
og lerufalem. Under Karl den tredie. d. 1553,
indvikledes Landet i Krigen mellem Keifer Karl
den femte og Frans den firste af Frankrige,
hvorved Savoyen mistede Wallis og Genf og
siden Wlllldtland. Disfe Besiddelser fik dog Karls
SM, Hertug Filibert Emanuel, tilbage 1559 og
1564. Under ham bekrigedes Valdenserne (s. d.),
som havde stuttet sig til de ivrige Protestanter i
Landet, men de forfuarede sig faa tappert, at Her
tugen tilsidst maatte tilftaa dem fri Religions??
Say
Melse. 1576 erhvervedes Fyrstendimmet Oneglia
og Grevstadet Tenda. 1674 kom Hertug Viktor
Amadeus den anden paa Tronen; han fik Konge
titel, og med hans Regjering begynder
Kongeriget Sardiniens Historie (f. d.).??? 1860 af
stodes Savoyen til Frankrige og udgjM nu de
fransse Departementer Savoir og Haute Savoie.
Sax, Antoine Josef Adolfe, belgisk Instrument??
mager, f. 1814, nedfatte sig 1842 i Paris, hvor
han opfandt det Bl??seinstrument, som efter ham
barer Navnet Saxhorn (Saxofon).
Saxifraga, norfl Bergsildre eller Stenbræk,
Plantefamilie, hvoraf flere Arter forekommer i Norge,
fornemmelig forn Fjeldurter. Enkelte voxer ogsaa
i de lavere Egne, f. Ex. Saxifraga granulata,
forn har hvide Blomster, nyreformede Blade og et
stMre Antal Liglnoller paa Roden.
Saxild, Erik Nikolai, norst Literat, f. 1787,
d. 1846, blev 1804 Student fra Kristiania lcerde
Skole og 1808 juridisk Kandidat. 1809 nedsatte
hcm stg som Overretsprolurator i Akershus Stift,
var derefter konstitueret Sorenskriver i Aler og
tog senere Anfcrttelfe som InspettM og FMftelcrrer
ved den nyoprettede Borgerflole i Kristiania. 1820
blev han Raadmand sammesteds. Han udviklede
en rosvcrrdig luer for Slolevcrfenets Forbedring
og var Medbestyrer og Lcrrer ved Kristiania SM
dagsstole, ligesom han var med at stifte det norste
Bibelfelflab, Kristiania Handelsinstitut og Byens
fMste BMneafyler. Af hans litercrre Arbeider
kan ncrvnes: "Udvalg af Salmer", "Jule- og Nyt
llllrsgaver for Birn", "Veiledning til Passtons-,
Paaske- og Pintfebetragtninger for BMn" og "Den
lutherske Reformation og dens Indfirelfe i vort
Fcrdrelllnd".
Saxkjøbing, By paa Lolland, med 1500 Indb.
Saxnæb (Rhynchops), Slcrgt af Maagefamilien,
med bladformigt fammentrylt Ncrb, hvis Overbel
er meget kortere end Underncrbbet. Den forekom
mer for det meste ved de fydlige Haves Kyster.
Saxo (Grammaticus, d. e. den lærde), en af
de mest fremragende celdre danste Forfattere, levede
i Slutningen af det 12te og Begyndelfen af det 13de
Aarh. Paa Erkebistop Absalons Opfordring strev
han paa Latin „Historia danica“, forn gaar fra de
celdste Tider ttl Knud den sjette, men first blev
fuldendt flere Aar efter Absolons Did og dediceret
til Erkebistop Andreas og Kong Valdemar. 1514
blev Verket udgivet af Kristiern Pedersen; siden
har det varet optrylt flere Gange, bl. a. llf P. E.
Miiller og Belschow 1839???50. 1818???22 blev
det af Grundtvig overfctt til Danst. Den bedste
og ældste Overscrttelse er af Anders Vedel 1575.
Saxtorph, Mathias, fremragende danst Lcrge,
f. 1740, d. 1800, blev 1795 Profesfor i Medicin
ved Kjibenhavns Universitet. Han er ifcrr be
kjendt for sine uidtliftige Studier af FMselsviden
staben, om hvilken han flrev flere vcrrdifulde Af
handlinger, forn staffede ham et anfet Navn saa
vel i Danmark forn udenlllnds. — Hans Søn
Johan Sylvester Saxtorph, f. 1772, d.
1840, blev 1799 Professor i Kirurgi, var ligeledes
en Autoritet paa FMse.svidenstabens Omraade og
havde stor Indflydelfe forn Universitetslcerer.
Say (udt. Sæ), Jean Baptiste. bekjendt franfl
Nlltionalikonom, f. 1767, d. 1832, lom under
Revolutionen til Paris, hvor han 1792 blev Se
kretcrr i Finansministeriet og efter 18de Brumaire
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
