Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Say, Jean Baptiste - Sayce, Archibald Henry - Scabiosa - Scala - Scaliger, Julius Cæsar - Scammonium - Scanzoni von Lichtenfels, Friedrich Vilhelm - Scarborough - Scarlatti, Alessandro - Scarpa, Antonio - Scarron, Paul - Scartazzini, Johannes Andreas - Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sayce
Medlem af Tribunalet. Blandt hans statistiske
og stlltsilonomiste Verker er hans ..Afhandling
om Nlltionlllikonomien", forn udkom 1803, og det
udfMligere Skrift om praktiss Nattonalikonomi,
forn hcm udgav 1829, de betydeligste. Han har
isar Fortjeneste af at have fat i videnstabelig.
System Adam Smiths (f. d.) L??re og gjort den
forstaaelig for Mcrngden. — Hans Søn Horace
Emile Say, f. 1794, d. 1860, var ligeledes
NationlllMonom og Statistiker. — Jean
Baptiste Léon Say, foregaaendes Spn . franst
Statsmand, f. 1826, begyndte allerede forn Yng
ling at studere NationalMonomi og strev Artikler
om finansielle SpMgsmaal i flere af Paris’s
Storblade. 1871 blev han Medlem af National
forfamlingen og var Decbr. 1872 til Mai 1873
Finansminister under Thiers. I Nationalforfam
lingen stuttede han fig til venstre Centrum. 1875
???77 var han atter Finansminister, ligeledes 1878.
1876 blev hcm Senator og 1880 Senatets Pra
sident. Han har strevet flere udmarkede national
ikonomifie Verker, deriblandt „Histoire de la
caisse d’escompte“ og „Sur le
payement de l’indemnité de guerre“. 1874 indUlllgtes
han i det franste Akademi.
Sayce (udt. Sæs), Archibald Henry, engelst
Sprogforster, f. 1846, bleu 1876 Profesfor i
sammenlignende Filologi i Oxford. Han har stre
vet Bidrag til Bibelens Arkceologi, to asfyriste
Grammatiker og andre Verker as sprogvidenstabe
ligt Yard.
Scabiosa, Plantefamilie af de Sambladedes
Orden, hirer til Kartebollefamilien og forekommer
i en talrig Mcrngder Arter. Flere af dem dyrkes
som Prydplanter i Haverne.
Scala, berømt italiensk Slægt i Middelalderen,
som herskede i Verona 1260???1387. — Mastino
den første, della Scala, lagde Grunden til
Slcegtens Herredimme, da han 1260 blev Podefta
af Verona. Den sidste af Slcrgten dide 1598
i baierfl Tjeneste. I Verona findes Mindesmcer
ker over Slcrgten af stor kunsthistorisk Interesse.
Scaliger (udt. Skaliger), Julius Cæsar, ita
liensk Filolog, f. 1484, d. 1558, gjorde sig isar
bekjendt ved sine Kommentarer til Hippokrates,
Aristoteles og Theofrast. Han vandt ogfaa be
tydelig Anerkjendelse ved sin Bog „Poetices libri
VII“. — Hans Søn Josef Justus Scaliger,
f. 1540, d. 1609, var ligeledes Filolog. Han
foretog omfattende Studiereiser i Europa, var
1572???74 Professor i Genf og fra 1593 ttl sin
Did Profesfor i Leiden. Blandt hans mest for
tjenstfulde Skrifter maa navnes „De emendatione
temporum“, hvori han gav Kronologien et viden
flllbeligl ordnet System. Han flrev ogsllll Poesier
samt det udmarkede myntvidenstabelige Verk „De
re numaria“.
Scammonium, en i Handelen forekommende
indtMret Mellefllft af en i Lilleasien og Grcr
kenland voxende Art af Vindelfamilien
Convolvulus Scammonia. Den anvendes i Medicinen
som AffMingsmiddel.
Scanzoni von Lichtenfels, Friedrich
Vilhelm, berimt tyfl FMfelshjelper og Kvindelcege,
f. 1821, blev 1850 Profesfor i Würzburg, hvor
han siden har praktiferet og faavel ved sine Fore
lasninger forn ved sine Skrifter om FMfelshjelpen
Scene
og om Kvindesygdommene vundet et anset Navn
baade hjemme og i Udlcmdet.
Scarborough (udt. Skarboro), By i det en
gelske Grevstad York, med 25,000 Indb. Den
har en god Havn, betydelig Skibsfart og er et af
Englands mest fashionable Badesteder.
Scarlatti, Alessandro, berimt italiensk Kom
ponist, f. 1659, d. 1725, opholdt sig for det meste
i Rom og Neapel, hvor han indehavde flere Poster
som MufildirettM og Kapelmester ved Kirker,
Theatre og Konfervlltorier. 81. a. var han i
Rom Svenfledronningen Kriftinas Kapelmester.
Han flreu ca. 120 Operaer, desuden en Mangde
Kirke- og Kammermusikstylter, Oratorier osv., og
hans Kantater for enSangstemmemed Klaverattom??
pagnement er isar mesterlige. HanS Kompositio
ner, hvoraf lun forholdsvis faa er opbevarede, og
af hvilke Operaen „Tigrane“ er en llf de bedste,
stempler Scarllltti som en af de betydeligste Kom
ponister, og han har forn faadan havt stor Ind
flydelfe paa Tonekunsten. — Hans Søn
Domenico Scarlatti, f. 1683, d. 1757, var ogsaa en
fremragende Klavervirtuos og Komponist. Han
var en Tid Kapelmester ved Peterslirlen i Rom.
Flere af hans Operaer, hvoriblandt „Narcisso“,
gjorde i sin Tid megen Lykle; ligeledes er hans
Kantater og Kirlemusikstykler af stor SkjMhed.
Scarpa, Antonio, italiensk Anatom og Kirurg,
f. 1747, d. 1832, blev 1772 Profesfor i Anatomi
i Modena, foretog fenere flere Studiereiser og
blev 1784 Profesfor i Pavia. Han udMede stor
Indflydelfe saavel i Egenstab af Uniuersitetslcrrer
som ved de mange vigtige Stillinger, han fra Tid
til anden belladte inden de forstjellige lcegeviden
stabelige Fakulteter. En Samling af hans vcrrdi
fulde Skrifter udkom 1836 i 3 Bd.
Scarron (udt. Skarrong), Paul, franst komisk
Digter, f. 1610, d. 1660, flrev en Ratte fatirifle
Lystspil, Romancer og Noveller, hvoriblandt ifar
hans Travesti af Æneiden og hans „Roman
comique“ gjorde Lykke ved sine vittige Indfald.
Hans Lystspil udmcerkede sig fornemmelig ved sin
vittige Dialog, men var ellers lidet originale.
1652 agtede han Frøken d’Aubigne, den fenere
Madame Maintenon. Hans samlede Verker udkom
1737 i 10 Bd.
Scartazzini, Johannes Andreas, schweizersk
Literaturhiftoriker, f. 1837, var 1871???75 Pro
fesfor i italiensk Sprog og Literatur i Chur.
Som Literaturhiftoriker har han ifcrr gjort sig
fortjent ved sine biografiske og kritiske Afhand
linger om D??nte, hvis ??Guddommelige Komedie"
hcm har udgivet med italiensk Kommentar. 1876
stiftede han i Forening med Fanfcmi og Giufti
„Rivista internazionale“, ttl hvis dygtigfte og flit
tigste Medarbeidere han hMer.
Scene, Skueplads; i et Theater den Plads,
hvor Handlingen fremstilles. Scene kaldes ogsaa
enkelte Dele af et Skuefpil. Endvidere bruges
Udtryttet ofte til at betegne heftige eller uhygge
lige Optrin. — Sceneri, Fcrllesbetegnelfen for
Delorattoner paa Theatrets Skueplads; ogfaa det
Billede, et Landstab danner. — Sceniske Lege
kaldtes hos Romerne alle dramatiske Spil, som
opførtes paa Theatrets Skueplads, i Modsætning
til alle andre Slags Lege, f. Ex. Kamplege.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
