Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Schömann, Georg Friedrich - Schönbein, Kristian Friedrich - Schönbrunn - Schönebeck - Schönherr, Karl Johan - Schøning, Gerhard - Schönlein, Johan Lukas - Sciacca - Scillyøerne - Scintillation - Scipio - Scirocco, se Sirocco - Scolpis de Salerano, Federico - Scorbut, se Skjørbug - Scoresby, William - Scott, Walter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schonbein
Bibliothekar. Af hans Skrifter, forn alle rMer
grundig. Studium og klar Fremstillingsevne, tan
navnes: ???Den attiske Proces", ??Graste Antikvi
teter" og „Opuscula academica“.
Schönbein, Kristian Friedrich, tyfl Kemiter,
f. 1799, d. 1868, studerede i Tübingen og Er
langen, senere i England og Frankrige og blev
1828 Professor ved Universitetet i Basel. Blandt
hans vigtigste Opdagelfer tan markes Ozon og
Skydebomuld samt Dannelsen af falpeterfyrlig
Ammoniat ved Forbrcrnding og Fordunstning af
Vand.
Schönbrunn, et for sin Prllgt berimt tei
ferligt Slot i Narheden af Wien. Her dMe^a??
poleon den fMstes SM 1832 og her blev Freden
til Presburg 1805 stadfcrstet samt Wienerfreden
1809 stntlet.’
Schönebeck, By i den preussiste Provins
Sachsen, med 11,000 Indb., et rigt Saltverl, og
betydelig Fabritdrift med kemiste Prcrparctter.
Schönherr, Karl Johan, fvenfl Entomolog, f.
1772, d. 1848, var egentlig Siltefabrikant, men
erhvervede sig ved Udholdenhed og grundige Stu
dier faa betydelig Indsigt i Entomologien, ??t han
1809 blev Medlem af det svenste Videnstabs
atademi. Hans Hovedverk er: „Genera et
species Curculionidum“ (16 Bd. 1833???46).
Schøning, Gerhard, norsk Historiker, f. 1722,
d. 1780, stiftede 1760 som Rektor ved Latinskolen i
Trondhjem sammen med Gunnerus og Suhm
Videnstabsselstabet sammesteds. 1765 blev han
Profesfor i Historie og Veltalenhet?? ved Sori
Akademi og 1775 Geheimeartivar. Til hans be
tydeligste Arbeider hirer: ???Norges Riges Histo
rie", som udgjir 3 Bd. og gaar til 995, og en
Udgave af Snorre SttlrlasfMs Kongesagaer, hvoraf
han dog kun fik fcerdig 2 Bind; Resten udkom
efter hans Did. Endnu henligger i Haandstrift
det meste af hans ??Reise i Norge".
Schönlein, Johan Lukas, tyfl Lage og ud
martet Kliniker, f. 1793, d. 1864, tog 1816 i
Wiirzburg den medicinste Doktorgrad, blev 1820
Profesfor i Therapi og Klinik fammesteds. 1833
i Zurich og 1839 ved Berlins Universitet. Her
indehavde han desuden fiere vigtige Stillinger
inden den medicinste Verden, var Livlcrge hos
Kongen og ndMede forivrigt en indflydelfesrig
Virksomhed. Af hans Skrifter lan ncrvnes: ???Al
mindelig og fpeciel Pathologi og Therapi" og
???Kliniste Foredrag".
Sciacca (udt. Sjiakka), By paa Siciliens
Sydvestkyst, med 21,000 Indb., Sardelfiskeri,
Svovlgruber og Saltverker.
Scillyøerne (udt. Silliøerne), Øgruppe i
Atlanterhavet, udenfor Englands Sydvestfpids,
bestaar af 145 Smaaier, forn tilfammen lun ud
gjir 15 km.², med ca. 2100 Indb. Den stMste
af Verne er St. Mary.
Scintillation, Funklen, Glimten, Tindren;
scintillere, funkle, tindre, gnistre.
Scipio, en romersk Patricierstcrgt , huoraf
flere fpillede en fremragende Rolle. — Lucius
Cornelius Scipio var Konful 350 f. Kr. —
Lucius Cornelius Scipio Barbatus blev
Konsul 298 f. Kr. og udmcerkede sig i Krigen mod
Samniterne; hans Sin Lucius Cornelius
Scipio fordrev forn Konsul Karthagerne fra
Korstka 259 f.Kr. — Publius og Gneius
Cornelius Scipio, foregaaendes Sønner, af hvilke
den firste var Konful 218 og den anden Legat i
Spanien, kjcrmpede tappert mod Karthagerne iden
anden puniske Krig og faldt begge. — Publius
Cornelius Scipio Africanus den ældre,
foranncrvnte Publius’s Sin, f. 235 f. Kr., d. 183,
bleu 212 LEdil. Aaret efter gik han til Spanien
fom Protonsul og vandt ved sin milde og ret??
stafne Fcrrd Folkets Agtelse og Tillid. Han var
heldig mod Kathagerne, erobrede deres vigtigste
Vllllbenftlllds Nytarthllgo samt beseirede dem i
flere Trcrfninger. 205 blev han Konsul og tog
som slllldcm ivrig Ordet for at forlcrgge Krigs??
stuepladsen til Afrika. Efter megen Modstand fra
Senatets Side lyttedes det ham at fatte sin Villie
igjennem. Han gil da ttl Afrika og beseirede 202
Hllnnibal i det blodige Slag ved Zama, hvorved
den anden puniske Krig endtes. — Hans yngre
Broder Lucius Cornelius Scipio var 190
Konsul og overvandt Kong Antiochus den tredie
af Syrien ved Magnesia, hvorfor han fik Til
navnet Asiatilus. — Publius Cornelius
Scipio Æmilianus Africanus den yngre,
f. 183 f. Kr., d. 129, blev 151 Krigstribun i
Spanien og 147 Konful. Han fil OveranfMfelen
over Haren i Afrika og indtog Aaret efter Kar??
thllgo, hvorved Karthllgernes Modstandsevne un
der den tredie puniske Krig fuldftcrndig blev brudt.
134 blev han for anden Gang Konful og drog
mod Numantia, forn han erobrede, hvorfor han fik
Tilnavnet Numcmtinus. Under de gracchiste Uro
ligheder (fe Gracchus) blev han en Morgen funden
did i sin Seng, og det er at formode, at han faldt
forn Offer for sine Modstanderes Hevnplaner. —
Fra Gneius nedstammede en Sidelinie med
Tilnavnet Nasica, hvoraf Publius Cornelius
Scipio Nasica den yngre var Konful 138
f. Kr. og ledede forn ivrig Optimist ForfMgelfen af
den aldre Gracchus 133, hvorfor han paa Grund
af Folkets Had maatte drage til Asien og dide i
Pergamum.
Scirocco, se Sirocco.
Scolpis de Salerano, Grev Federico, ita
liensk Statsmand, f. 1798, d. 1878, indehavde
under Viktor Emanuel den fMstes Regjering en
Post i Indenrigsministeriet. siden et Dommer
embede og var 1848 en tort Tid lustits- og Kirke
minister. Som Medlem af Senatet 1849 var
han dettes Prcrsident ttl 1864. 1872, under Ala
bama Voldgiftsretten, var han dennes Formant??.
Hcm har strevet fiere udmarkede Verker om Ita
liens Lovgivning, Historie og Statsret.
Scorbut, se Skjørbug.
Scoresby (udt. Skaarsbi), William, bekjendt
engelst Ishllvsfarer, f. 1789, d. 1857. forfigte
fiere Gange at trange frem til Nordpolen og
naaede 1806 til 81" 30′ n. Br. 1822 underfigte
han GrMlcmds Vstkyst mellem 70 og 75?? n. Br.
Senere studerede han Theologi og fil Anfcrttelfe
som Sjimllndsprest. Foruden de to Reisebeskri
velser „Account of the arctic regions“ og
„Journal of a voyage to the northern whalefishery“,
har han strevet fiere mindre Afhandlinger om
Luftens Elettricitet og de magnetiske Forhold i
de arktiske Egne.
Scott, Sir Walter, berMt stotst Digter, f.
1771, d. 1832, studerede Retsvidenstab i Edin??
burgh og bleu 1792 Advokat. Hans firste
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
