Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Scott, Walter - Scott, George Gilbert - Scott, Winfield - Scotus og Scotister, se Duns Scotus - Scotus Erigena, s. Erigena - Scranton - Scribe, Augstin Eugène - Scriptores historiae augustae - Scriver, Kristian - Scudéry, Georges de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scott
literære Arbeider var nogle Ouerscrttelser fra Tyst,
bl. a. ??Gotz von Berlichingen". 1799 udgav han
<N Samling Folledigte „Minstrelsy of the
Scottish border“, hvilken efterfulgtes af flere fortrin
lige originale Digte, forn f. Ex. „The lay of
the last minstrel“, „The lady of the lake“ o. a.
Samtidig udgav han flere andre Forfatteres Skrif
ter med Anmcrrkninger og var en flittig Medar
beider i Toryorganet „Quarterly Review“. 1814,
da hans poetiske Verker begyndte at blive min
dre varmt modtagne, indledede han sin endnu
hiit flllttede Proslldigtning med den 1805 paa
begyndte Roman „Waverley“, og nu fulgte i en
Rakke af Aar den ene storslagne Roman ester
den anden og indbragte ham baade almindelig
BerMmelse og betydelige Pengesnmmer. Af de
ca. 30 Romaner, forn fremkom 1814???1831, for
en stor Del under Fcellestitelen „Tales of my
landlord“, og forn i Regelen har et historisk
Grundlag, maa iscrr fremhaves, foruden
„Waverley“, „Guy Mannering“, „Mid-Lothians Hjerte“,
„Rob Roy“, „Ivanhoe“, „Abbeden“,
„Oldgranskeren“. „Quentin Durward“, „Redgauntlet“,
..Bruden fra Lammermoor", ??Talismanen" og
??Grev Robert af Paris". Scotts Romaner er
ifar fortrinlige paa Grund af sin mesterlige Ka
raktertegning. Trostab mod de skildrede Tiders
Scrder og Skikke, sine poetiske Naturskildringer og
ved det scrdelige Alvor, som gjennemstrimmer
dem alle. Et stort Pengetab, forn Scott led ved
et Forretningshus’s Fallit, tvang ham en Tid til
en temmelig forceret Produktion, hvorunder bl.
a. hnns forn historisk Arbeide ??betydelige ??Na
poleons Levnet" fremkom, og hvorved hans lite
rcere Anfeelfe tabte sig noget. Til hans sidste
Arbeider hirer, foruden en ny Udgave af hans
egne Verker „Tales of a grandfather“, ??Skot
lands Historie" og ??Breve om Dæmonologi".
Hiften 1830 maatte han paa Grund af tiltagende
Lammelfe i den ene Side reise til Italien, hvor
fra han i forvcrrret Tilstand blev bragt tilbage
til sin Eiendom Abbotsford i Skotland og kort
efter dide. Hans Romaner er overfatte til alle
civiliferede Sprog.
Scott, George Gilbert, engelsk Arkitekt, f. 1811,
d. 1878, har navnlig i England med Smag og
Dygtighed dels opfMt nye gothisse Kirker og dels
restllureret en stirre Del af de engelske Domkirker.
Han har desuden bygget Raadhus- og Senats
bygningen i Hamburg samt St. Pcmcras Jern
banegaard i London, Regjeringsbygningerne i
Whltehcill og Albert-Monumentet i London.
Scott, Winfield, amerikansk General, f. 1786,
d. 1866, deltog i Krigen mod England 1812 og
erobrede forn Oberstliitnant Fort St. George,
blev 2 Aar fenere Brigadegeneral og udmarkede
sig i flere Slag baade ved Mod og strategisk Dyg
tighed. 1832???38 ledede han med afgjirende
Held Angrebene Paa de forstjellige Indianerstam??
mer, blev 1841 Armeens Overbefalende og vandt
i den mexikanske Krig flere glimrende Seire.
Siden var han flere Gange Kandidat ttl Prcr
sidentvcrrdigheden, men opnaaede trods sine For
tjenester ilke Valg.
Scotus og Scotister, se Duns Scotus.
Scotus Erigena, s. Erigena.
Scranton (udt. Skræntn), By i Staten Penn
sylvcmien i Nordamerika. med 47,000 Indb. og
Scudery
betydelig Bergverksdrift paa Jern og Stenkul.
Byen er Scrde for en katholst Erkebistop.
Scribe (udt. Skrib), Augustin Eugène, be^
rimt franst Stuespildigter, f. 1791, d. 1861,
havde i Begyndelsen lun ringe Held som dra
matisk Forfatter, men efterat han 1816 havde
brudt igjennem med „Une nuit de la garde
nationale“, forn forresten var skreven sammen med
Delestre??Poirson. vandt hcm i en Rakke llf Aar
den ene Triumf efter den anden med sine bor??
gerlige Lystfpil, hvilken Genre skylder ham sin
Oprindelse, og som i mange Aar vedblev at beherske
baade de franske og de Mrige Tcener i Europa.
Efterat han med Eieren af det nye Theater
??Gymnafe" havde stuttet Kontrakt om et Stytte,
oprettede han enstags litercert Verksted, hvor et
stine Antal mere eller mindre fremragende For
fattere under hans Ledelfe strev hundrevis af
Stuefftil, hvortil han leverede Ideen og Med
arbeiderne Dialogen og Kupletterne. Der blev i
disfe Arbeider itte lagt synderlig Vegt Paa poe
tisk Fylde eller sin Karaktertegning, men desto
mere paa Intriger, jevnt fremadstridende Hand
ling og fremfor alt paa en aandrig. vel udar
beidet Dialog. Af hans Stuefpil lan navnes:
??Fir, under og efter", ..Fornuftgiftermaalet",
??Den fMste Kjcerlighed". ..Et Glas Band", ??Kam
meraterne" ??Adrienne Lecouvreur", ??Statsmand
og Borger", ..Valene" og ??Dronning Margueri
tes. Noveller". Ogfaa forn Forfatter af Opera
ltbrettoer udfoldede han med sine Medarbeidere
en storartet Virtfomhed. De har saaledes strevet
Texten ttl bl. a. filgende Operaer: ??Den hvide
Dame", ??Fra Diavolo", ??Robert le Diable".
??Profeten", ??Den forte Domino". ??Hugenotterne",
??Den Stumme fra Portici" ofv. Endvidere for
attede Scribe flere Noveller og Romaner, faa at
Antallet af de Arbeider, forn hcm dels alene og
dels i Forening med andre har strevet, ncrrmer
sig 400. 1838 blev han Medlem af det franste
Akademi.
Scriptores historiae augustae, fex ro
merste Historieskrivere, som har forfattet Biogra
fier af de romerske Keifere fra Hadrian (117)
indtil 284 e. Kr. Deres Navne er: Ælius Spar
tillnus. Vulcatius Gnllicanus, Trebellius Pollio,
Flavius Bopiscus, Ælius Lampridius og Julius
Capitolinus.
Scriver, Kristian, bekjendt tyst religiM For
fatter, f. 1629, d. 1693, har strevet flere udmcer
kede Andagtsbiger. forn fenere er udkomne i mcmge
Oplag. Mest bekjendt er hans ??Sjelestat" og
??Gottholds tilfaldige AndagtsMelfer", hvilke er
oversatte til de fleste europaiste Sprog.
Scudéry, Georges de, fransk Digter, f. 1601,
d. 1667, optraadte 1630 i Paris forn dramatisk
Forfatter og strev en Ratte Tragedier og Kome
dier, forn i sin Tid vatte itte ringe Anerkjendelse ;
navnlig opnaaede han stor Sukces med „L’amour
tyrannique“. 1650 blev han Medlem llf Akade
miet. — Madeleine de Scudéry, foregaaen
des Søster, f. 1607, d. 1701, er navnlig bekjendt
forn en af de tidligste Reprasentanter for den
romllntist-historiste Romandigtning. Til denne
Gren af hendes Forfatterflab HMer „Almahide“,
„Clélie“ og „Artamène, ou le grand Cyrus“.
Hun flrev ogsaa Noveller og Fabler m. m. og
kom ved sine mange fortrcrffelige perfonlige
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
