Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Septuagesima - Septuaginta - Sepulveda, Juan Ginez - Sequaner - Seqvens - Seraf - Serafimerordenen - Serail, tyrk. Serai. — Eski-Serai - Seraing - Serajevo eller Bosna Serai - Serampore eller Serampur - Serapis eller Sarapis - Seraskier - Serbien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Septullgesima 72 Serbien
Septuagesima, niende Søndag før Paaske.
Septuaginta (d. e. fytti, LXX) kaldes ben
lllexcmdrinste graste Overscrttelse af det Gamle
Testamente, som Kong Ptolomcros Filadelfos af
LEgypten ifilge Sagnet efter Tilskyndelse as sin
Bibliothekar Demetrius Filaretes lod strive af 72
jidiste Slriftlcrrde. Sandsynligt er det, at Over??
sattelsen er streven af Hellenisterne i forstjellige
Perioder i det 3die Aarh. f. Kr. De vigtigste
Handskrifter af Overfcrttelferne er Codex
Vaticanus, C. Sinaiticus og C. Alexandrinus.
Sepulveda, Juan Ginez, spansk Historiker og
Humanist, f. 1490. d. 1573, blev 1536 Historio
graf hos Karl den femte og strev en Ratte Ver
ter om Sp??mens Historie. Hans famlede Skrif
ter udkom 1602 og 1780 i 4 Bd.
Sequaner (udt. Sekaner), paa Romernes Tid
et Folk i det transalpinske Gallien.
Seqvens, enslags Kirkesange, som i det 9de
Aarh. fremblomstrede i Tyskland (hvorfra de
oprindelig skriver sig), England og Frankrige. De
udviklede sig af Modulationerne paa Ordet
Hallelujas Endestavelse, naar dette blev sunget veb
Responsorierne. Seqvensernes Antal steg i Mid
delalderen til fiere hundre; men paa Tridentiner
konsiliet 1568 blev det bestemt, at kun fire as dem
ssulde benyttes, nemlig: „Veni sancte spiritus“,
„Lauda Sion salvatorem“, „Stabat mater
dolorosa“ og „Victimæ paschali“; til disse hører des
uden Thomas af Celanos „Dies iræ“, som dog
ikke er udgaaet af Responsorierne.
Seraf (Flertal Serafim), i det Gamle Testa
mente himmelste Bcrsener med Mennesteskikkelse og
sex Vinger, som omringer Guds Trone og synger
Lovsange (Es. 6,2).
Serafimerordenen, Sveriges høieste Ridder
orden, stiftedes 1748 af Kong Fredrik den firste.
Kun de, som mindst har Generalløitncmts Rang
og før er Kommandører af en af de lavere
Ordener, kan faa den. Pensjoner, hvoraf fire paa 900
og 6 paa 600 Kr., uddeles til de ældste svenske
og norske Serafimer-Riddere.
Serail, fr. (udt. Sera’j), tyrk. Serai, Palads,
betegner narmest den tyrkiste Sultans Hovedresi
dens, forn ligger i Konstcmtinopels istlige Bydel,
til alle Sider omgiven af Mure. Det bestaar af
et vidtløftigt Komplex af Bygninger, tildels af
stor arkitektonisk Skjønhed, og er beboet af flere
tusen Mennester i Sultanens umiddelbare Tje
neste. — Eski-Serai, d. e. det gamle Serai,
er et ligeledes med hiie Mure omgivet Komplex
as Bygninger, forn dels benyttes af det tyrkiske
Krigsministerium og dels er Opholdssted for
tidligere Sultaners Haremer.
Seraing, Fabrikby i den belgiske Provins
Lüttich, ved Floden Maas, har 30,000 Indb. og
Staal- og Jernfabriker, Maskinverksteder samt Kul
gruber.
Serajevo eller Bosna Serai, Hovedstad i
den forhenvcrrende tyrliste Provins Bosnien, med
ca. 50,000 Indb., hovedfagelig Kristne, og betydelig
Industri i Metalvarer.
Serampore eller Serampur, By i det engelske
Prcrsidentstab Bengalen i Ostindien, ved Floden
Hugly. med ca. 25,000 Indb. Byen var i Dan
marks Besiddelse indtil 1845, da den overdroges
til England. Den har siden 1799 varet Hoved
sadet for Baptisternes Mission i Indien.
Serapis eller Sarapis, en cegyptifl Gud,
hvis Billede af Ptolemcrus Lagi fMtes fra Si??
nope til Alexandrien, hvor det opstilledes og blev
Gjenstand for AEgyptens Hovedkultus, idet de i
Serapis mente at gjenkjende den i Apis inkar??
nerede Osiris.
Seraskier, i Tyrkiet den høieste militære
Embedsmands Titel, bæres af Krigsministeren,
undertiden ogsaa af OvercmfMeren for stirre
Troppemcrngder.
Serbien, Kongerige i Østeuropa, ligger
mellem 43° 38′ og 45° n. Br. og 36° 40′ og 40°
30′ i. L., og omgives i Nord af Vfterrige-Un
garn, i Vst af Bulgarien og Rumcrnien, l Syd
af Tyrkiet og i Vest af Bosnien. Det udgjM
48,586 km.² og er for det meste opfyldt af
Bjerge, hvjlke faavelsom de faa Dalstrig er tat
bevoxede med Skov. Landet har talrige Floder,
hvoraf de vigtigste er Drina og Morawa, med
Bifloderne Ibar og Timol. Jordbunden og Kli
matet er sardeles gunstig for Agerbrug, dog er
Kvcrgavlen Landets fornemste Ncrringsvei. Bjer
gene er rige paa Jern, Kobber, Bly, Silv og
Stenkul, men Bergverksdriften er endnu lidet
udviklet. — Foltemangden anflaaes til ca.
1,810,000, hovedfagelig tilhirende den ferbist
staviste Folkeftamme; Serberne udmarker sig ved
sin kraftige Legemsbygning og fmidige, ildfulde
Aand. Hovedmcrngden af Indbyggerne bekjender
sig til den grcrst-katholste Troeslcrre og staar i
kirkelig Henfeende under Metropoliten i Belgrad.
Anderledestroende har Religionsfrihet??; derimod
er det forbudt Medlemmer af Statskirken at gaa
over til nogen anden Religion. — Industrien er
??betydelig; derimod er Hcmdelen i stadig Opkomft.
IndfMselsvcrrdien var i 1874 ca. 32½ Mill.
Dinarer eller Franks og UdfMselsucrrdien ca. 39
Mill. De vigtigste UdfMfelsartikler er: Horn
lvceg. Svin, Faar, Huder, Uld og Korn. Ind
fMfelsartiklerne er hovedfagelig Manufakturvarer,
Salt og Sutter. Kommunikationsvcrsenet er, for
det meste paa Grund af Landets Bessaffenhed,
lidet udviklet. Folkeoplysningen staar paa et for
holdsvis fremskredet Standpunkt. — Forfatningen
er ifilge Grundloven af 1869 konstitutionel mo
narkist, og Fyrstevcrrdigheden overdraget til Huset
Obrenowitsch, i hvis mandlige Stamme i Tronen
er arvelig. Den nuregjerende Konge er Milan
den fMste; han besteg Tronen 1868 og antog
Kongetitelen 1882. Den lovgivende Magl ud-
Mes af Kongen i Forening med Nationalfor
famlingen (Narodna Sluptschina). Et af 17 af
Kongen valgte Medlemmer bestaaende Senat fun
gerer narmest som Statsraad. Skuptschinaen
tcrller 134 Medlemmer, som samles hvert Aar,
hvoraf de 33 vcrlges af Regjeringen, Resten af
Folket. Alle Skatteydere har Stemmeret. I
Spidfen for Statsstyrelfen staar 7 ansvarlige Mi
nistre, der bestyrer hver sit Departement. Rets??
pleien besMges af Kasscttions- og Appelllltions
retten i Belgrad famt llf en Handelsdomftol ug
18 Underdomstole. Kongerigets Indtcrgter var i
1878 16,337,000 Dinarer. — Haren taller i
Fredstid 11,000 Mand, men lan i Krigstid, naar
Militsen indtaldes, bringes op til 150,000 Mand.
— Historie. Serbien beboeres i Oldtiden af
Illyrer og blev omtrent paa Kristi Tid erobret
af Romerne, som forenede det med Provinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
