Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Serbien - Serbisk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Serbien
Illyrium og kaldte det Øvre Møsien (Moesia
Superior). Indbyggerne blev efterhaanden roma??
niserede. Under Folkevandringen overfvimmedes
Landet af Hunner, Vstgoter, Longobarder m. fl.,
og i Midten as det 6te Aarh. lom det til at ud??
g)Me en Del af det byzantinste Rige. I Begyn
delfen af det 7de Aarh. bemcrgtigede Avarerne
sig Landet; disfe blev 638 fordrevne af Serberne
fra det istlige Galizien, hvilke Keiser Heratlins
indkaldte til Hjelp. Serberne underlagde sig itte
blot Serbien, men ogsaa Bosnien og omliggende
Lcmdstrcrkninger og delte det erobrede Land i 7
Kredse, hvoraf den ene blev kaldt Serbien. Hver
Kreds bestyredes af en Schupcm, og over dem
alle stod en Storfchupan, der igjen var den graste
Keifers Vllfal. Dette Afhcrngighedsforhold vcir
dog meget list og blev det med Tiden mere og
mere, saa llt de enkelte Schupcmer i Virkeligheden
var faagodtsom ullfhcengige. I Midten af det
9de Aarh. blev Kristendommen indfMt, efterat
den faagodtfom forgjeves havde varet prcrdike. i
et Par hundre Aar. Med Bulgarerne fMte Ser
berne langvarige Krige, der i Begyndelsen af det
11te Aarh. endte med Bulgariens Undertvingelfe.
Samtidig blev Serbien ogfaa Provins af det
byzantinste Rige, men 1043 fordrev Stephan
Vojislav Byzanttinerne; hans SM og EfterfM??
ger Michael gjorde sig ganske uafhcrngig og blev
af Paven erkjendt fom Konge af Serbien. Efter
hans DM (1079) opreves Landet af ydre og indre
Stridigheder, indtil Stephan Nemanja 1159
grundede et nyt serbist Fyrstehus. Han valgte
Byen Rassa (nu Novi Bazar) til sin Resi
dens, hvorefter Riget bencrvnedes det rassiske
og Befolkningen Raizer eller Rasser. Rigets
Grandfer udvidedes Tid efter anden, faa at det
i Midten af det 14de Aarh. ogsaa omfattede
Bulgarien?? Albanien, Makedonien, Thesfalien og
det nordlige Grcrkenland. Men efter den Tid
forfaldt Riget mere og mere, og de forstjellige
Provinser git tabt ved Tyrkernes Indfald i Vst??
europa, indtil Muhamed den anden 1459 un
derlllftede sig Landet og gjorde det ttl en tyrkisk
Provins. Vsterrige erholdt 1718 ved Fredsslut
ningen i Pllssarovil det meste af Serbien, men
afstod det ved Freden i Belgrad 1739 igjen til
Tyrliet. De tyrliste Pafjaers og lanitfjarernes
Tyranni bragte Befolkningen til Fortvivlelfe, og
1804udbrM under Georg Czernys (Karageorgs)
Ledelse en Opstand, hvorved Serberne vandt en??
stags Uafhangighed. Men da senere efter for
skjellige Uroligheder Tyrkerne behandlede Landet
med grusom Strenghed, udbrid 1815 en ny Op
stand under Milosch Obrenovitsch, der endte
med, at Landet blev et arveligt Fyrstendimme
under tyrkisk Overhiihed, og Milosch blev valgt
ttl Fyrste. Ved Freden i Adricmopel 1829 fist
ledes Serbien under Ruslands Beskyttelse, og
Fyrstevcerdighedens Arvelighed blev anerkjendt af
Sultanen. Men mellem Milosch og hans Un
dersaatter opstod der snart Uenighed, som endte
med, at han 1839 maatte nedlcrgge Regjeringen
ttl Fordel for sin SM Michael. Efter 3 Aars
Regjering blev ogsaa han styrtet, og Alexander
Karageorgevitsch, en Søn af Georg Czerny,
sat paa Tronen. Hans Folk blev dog snart
misfornøiet med ham paa Grund af hans
Sympatier for Vsterrige, og 1858 bleu han afsat og
Serbist Sprog og literatur
Milosch gjenindlaldt. Ved dennes Did 1860 lom
hans Sin Michael for anden Gang paa Tronen
og indfirte flere Reformer, men fnigmyrdedes
1868 af den llfflltte Fyrst Alexanders Tilhangere.
Da hans BroderfM og ncrrmeste Arving Milan
var umyndig, blev et Regentfiab udnavnt ttl at
styre Riget, indtil Milan selv 1872 overtog Re
gjeringen. Saavel nnder Regentstabet som senere
er flere vigtige Reformer blevne indsMte, og
Forholdene fynes i de fenere Aar at have fastnet
sig betydeligt, ligesom Milan fra Begyndelfen af
med Held har sigt llt opretholde en venssllbelig
Stilling til Vsterrige og Rusland. Da Opstan??
den i Bosnien og Herzegowina udbrid 1875, stil??
lede Serbien sig meget venstabeligt ligeoverfor dens
Firere og understMtede dem Paa flere Maader.
Dette bragte Landet i et fpendt Forhold til Tyr??
liet, hvilket endte med, at der det filgende Aar
udbrid Krig mellem Tyrkiet og Serbien-Monte
negro. De ferbiste Tropper var uheldige, og ef
terat Tyrkerne havde stormet Djunis, laa Landet
llllbent for dem. Men Serbien reddedes ved den
af Rusland fremtvungne Vllllbenstilstllnd, og da
tort efter den russist-tyrliste Krig udbrid og denne
endte med Tyrkiets Nederlag, stap Serbien let fra
det. Paa Kongresfen i Berlin 1878 blev Ser
bien ertlceret for aldeles uafhcengigt af Tyrliet,
forn tillige maatte llfstllll det nogle Landsdele;
samtidig ophMedes Landet til Kongerige.
Serbisk Sprog og Literatur. Det serbiske
Sprog udgjM en af de fire staviste Sprogs Ho
vedmundarter, og kaldes fortiden i Regelen serbisk-
kroatist. Det tales af ca. 7 Mill. Mennester,
nemlig Slaverne i Serbien, Bosnien, Herzego
wina, Montenegro, Dalmatien m. st. St. Det er
i ilte liden Grad paavirtet af Italiensk, Tyrkist
og Grcrst og staar det Russiske narmere end SM
stersprogene Bøhmisk og Polsk. Som Skrifttegn
benytter de af Serberne, som tilhirer deu grcrst??
katholste Kirke, det cyrilliste Alfabet, de ivrige
det latinske. — Den første videnskabelige
Bearbeidelse af det ferbiste Sprog er Karadzics
Grammatik (1818) og sammes Ordbog (1824). Af
senere grammatiske Verker kan nævnes Danicics
„Mala srpska gramatika“, Budmanis
„Grammatica della ligna serbo-croata“ og Boskovics
Grammatik. — Den serbiske Literatur kan efter
sin Udviklingsgang deles i tre Perioder. Den
firste omfatter Tiden fra Kristendommens
Indførelse til Slutningen af det 14de Aarh.; den
anden det 15de—18de Aarh., og den tredie den
senere Tid. De literære Frembringelser i den
sirste Periode indstrcrnler sig til kirkelige og stats
rerslige Gjenstande, og de faa historiske Opteg
nelfer, forn haves fm den Tid, bestaar fordetmeste
i Lovprisninger over enkelte Fyrster, som farlig
har t??get sig af de kirkelige Anliggender. I det
15de Aarh. opblomstrede Serbiens Literatur, men
Tyrkernes Herredimme kvalte for en stor Del det
vaagnende aandelige Liv ; imidlertid trivedes Kunster
og Bidenstaber r de rige Kystbyer ved Adriater->
havet, fornemmelig i Ragusa. Blandt de betyde
ligste Digtere i det 15de, 16de og 17de Aarh.
lan navnes Marulic, Drzic, Lucic, Vetranic,
Hektorevic, Ranjina, Gundulic, Bunic m. fl. Den
ferbiste Literaturs tredie Periode begynder med
Indfirelfe?? af Folkefproget forn Bogfprog isteden
for det hidtil benyttede Kirkestaviste. Blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
