Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer - Det islandske Sprog - Den oldnorske Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skandinaviske Sprog og Literat. 103 Skandinaviske Sprog og Literat.
islandske Literatur</sp> er den aldste as de skandi
naviske Literaturer. Tidlig begyndte flere af de til
Island udvandrede norste Stormand at beskjeftige
sig med boglige Sysler, fornemmelig med at op
tegne historiske Begivenheder: de saakaldte
Sagaer, Beretninger om de forskjellige Slægters
Udspring, indbyrdes Slægtskabsforhold osv. I
Tidsrummet 1120—1300 fremstod paa Island flere
lærde Granskere, isar paa Historiens Felt, hvilke
baade hjemme og i Udlcmdet erhvervede vigtige
Oplysninger om Nordens aldre Historie og ned
skrev og bearbeidede disse i Modersmaalet, saa at
Island havde en sardeles righoldig Literatur paa
Landets eget Sprog, lange fM der gaves Spor
af en saadan i felve de skandinaviske Lande. Ogsaa
paa Lovgivningens Felt var Islanderne tidlig
ude, idet deres tildels vidtlMtige Lovbestemmelser
blev nedskrevne omkring Aar 1118. Skriften, forn
benyttedes i de aldre Optegnelfer, var latinske
Bogstllver. Den poetiske Literatur havde tidlig
sine Dyrkere. Scrreget for de oldnordiste poetiske
Frembringelser er Bogstavrimet (s. d.). De
aldste Digte, som er blevne opbevarede til vore
Dage, findes samlede i „Eddaerne“, hvoraf Kva
dene i den aldre eller faakaldte Scemunds Edda
maaste er aldre end Islands Bebyggelfe. Disfe
Kvad. der i Regelen handler om mythiste Basener
(Guder. Helte osv.), er af stor poetisk SkjMhed;
mest bekjendt er maaste Voluspaa, i hvilken en
vis Kvinde (Volven) fremstiller den nordiske Gnde
lare (s. d.). Den poetiske Digtning paa Island
sortsattes af Skaldene, og forn de mere fremtr??
dende blandt disfe i den ncrrmeste Tid efter Vens
Bebyggelfe lan navnes Egil Skallagrimssøn,
Hallfred Vandrædaskald og Thormod
Kolbrunarskald. Den Islænding, forn lagde Grund
volden for Historieskrivningen, var Are Frode (d.
1148), hvis „Islendingabók“ har dannet et vigtigt
Grunding for den fenere Forskning. Ares Verk fort
sattes isar med overlegen Dygtighed af Snorre
Sturlassøn, hvis fornemste Verker er
„Heimskringla“ og den yngre Edda, Sturla
Thordssøn (Haakon Haakonsfins Saga) m. fl. Af andre
Historikere kan navnes: Erik Oddssøn
(Hryggjarstykki), Karl Jonssøn (Sverres Saga),
Gunlaug Munk (Olav Tryggvessøns Saga)
m. fl. Desuden gaves der en hel Del Special
historikere, som skildrede enkelte berimte islandske
Mands eller Slcegters Historie. Men efterhaan
den tabte Sagllforstningen sig og astistes af ro
mantisk udpyntede Eventyrfagaer, hvis Helte oftest
var nordiste Sagnheroer. Af disfe digtede Sagaer
maa farlig navnes Volsungasaga, Hervors Saga,
Fridthjovs Saga m. fl. Imidlertid vedblev de
literare Sysler at trives paa alle Omraader blandt
Islanderne baade efter Foreningen med Norge
og efter Kalmarunionen, og flere navnkundige
Larde er i den fenere Tid fremstaaede der. Blandt
dem af disfe, forn har gjort sig farlig fortjente
af Literaturen, lan navnes Salmedigteren
Hallgrim Petursson, Lyrikerne Stefan og
Eggert Olavsson, Bjarne Thorarinsson og
Sveinbjørn Egilsson, de Retslærde Jon
Eriksson, T. Sveinbjørnsson, Vilhjalmr
Finsen o. st. Ogfaa Historien, Sprogftudiet
samt forstjellige andre Bidenstaber kan opvise
fremragende Dyrkere, f. Ex. Finn Jonsson,
Jon Sigurdsson osv. — Den oldnorske
Literatur kan egentlig siges at begynde med den
ovenfor omtalte aldre Edda. Ihvorvel Norge
havde flere fremtr??dende Sk??lde, forn f. Ex.
Tjodolv fra Hvin og Eyvind
Skaldaspilder, hvis Hákonarmál er et af de skjønneste
nordiske Oldkvad, man kjender, saa var det dog
de til Island udvandrede Nordmænd, som især
beskjeftigede sig med Digtning. I Udarbeidelfen
as Norges Historie synes Nordmcrndene first at
have deltaget i Slutningen af det 12te Aarh., da
Munken Tjodrek i Trondhjem og andre strev
Norgeshistorier paa Latin. De norste Kongesagaer
vedblev fremdeles at famles paa Island, famtidig
med, at Islcrndinger i Norge (i den norske Kon
ges eller norste Stormcrnds Tjeneste) bearbeidede
stMre Samlinger, som „Fagrskinna“. I det 13de
Aarh. begyndte man i Norge at oversatte uden
landfle Helteromaner, som den om Karl Magnus.
Didrik af Bern o. lign.; famtidig udtom et for
Kjendstllbet ttl Datidens Folkeliv uskattérligt Verk
paa Gammelnorsk, nemlig Kongespeilet, som
er strevet i et ypperligt Sprog og i sin Art
vistnok er enestaaende i Middelalderens Folke??
literaturer. Forivrigt indstrcrnlede den aldre
norste Literatur: sig til Behandlingen af religiise
Emner, .Prcrdikener og Overscrttelser af enkelte
af den hellige Skrifts Biger famt Helgenlegen??
der og Skildringer af Apoftlernes og andre in
den Kirken berimte Mands Liv. At den norste
Literatur i dette Tidsrum fordetmeste foreligger
i Landets eget Sprog, har sin Grund i Indfly
delfen fra England, hvor der fandtes en rig Li
teratur i Landets Sprog. Men med Landets
Tilbagegang i politisk og ikonomifl Henseende
under Haakon HaakonssMs Efterfilgere fulgte og
saa Literaturens Forfald. Og efter Foreningen
med Danmark og Universitetets Oprettelfe i Kji
benhavn blev denne By Midtpunktet for de to
Landes aandelige Liv, og da tillige Reformationen
itte lange efter blev indfMt, blev de til Norfl
overfatte’ Helgenlegender, som under Landets sidfte
Selvstandighedsperiode udgjorde Stirstedelen as
den norske Literatur, omtrent vcrrdilift Gods,
uden at aftises cif noget andet. FMgen af, at den
literare Aand inden Nationen efterhaanden for
svandt. var. at Sproget oplifte sig i Dialekter og
isar i Byerne fortrcrngteS af det Danste, forn felv
f??lgelig de tlllrige, hyppig danste Embedsmand
benyttede. Danste Biger indfMtes, og i Byerne
blev Sproget tilsidst en Blanding af Norfl og
Danst. Inden den larde Verden stulde imid
lertid begge Sprog blive fortrcrngte af Latinen,
som fra 1560 i et halvt Aarhundrede vedblev
at vare det dominerende i Literaturen. Dog
udkom paa Danfl Andagtsbiger for Almuen,
hvilke ogfllll fandt Indgang i Norge, og dermed
var Landets Modersmaal blevet udstilt as Litera
turen for lange Tider. I sidste Halvdel af det 16de
Aarh. begyndte enkelte Nordmand forn Absalon
Pederssøn og Peder Clausøn llt opfriste
de literare Studier. FMstncevnte udgav nemlig
„Norges Beskrivelse“ paa Dansk, og Claussøn
oversatte Kongesagaerne ttl Danfl, hvad der alle??
rede tidligere var steet med mange af de norste
Love, forn de danste Embedsmand ilke forstod, og
som begyndte at blive uforstaaelige for Folket felv.
Noget senere fremstod den navnkundige nordlandske
Sanger Petter Dass, hvis Foltedigtning er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
