Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skandinaviske Sprog og Literat. 104 Skandinaviske Sprog og Literat.
noget llf det bedste, den Tids Poesi har at opvise,
Blandt de ivrige norste Literaturens Barere fra
den Tid maa navnes Presten Jonas Ramus paa
Ringerike (gift med Anna Kolbjørnsdatter [s. d.])
og Presteenken Dorthe Engelbrektsdatter
i Bergen. Men noget stMre Opsving tog Fal
lesliteraturen ikke, fir Nordmcmden Ludvig
Holberg (s. d.) fremstod. Hans Indflydelfe var i
mere end en Henfeende epokegjirende for den dansk
norske Literatur. 1719 udgav han Begyndelsen af
sit komiske Heltedigt „Peder Paars“, som danner
Indgllngen til en ny LEra i Fallesliteraturen; ved
sine Komedier og overhoved ved sin uouertrcrffelige
Satire over Tidens Daarstaber brid han paa
mange Felter Veien for en naturligere og mere
national Retning i den norst-danste Fcrllesliteratur,
og det aandelige Liv begyndte fra hans Tid at
Pulsere raskere. Af Holbergs Samtidige lan nav
nes de fremragende norste Biskoper Peder
Hersleb og Erik Pontoppidan, som begge har be
tydelige Fortjenester af det vaagnende religiøse Liv
i Norge; den sidste udgav bl. a. en Ordsamling
over det norste Folkesprog. Den ncrrmeste Tid
efter Holberg lan opvise Navnene paa en Ratte
Nordmand, der udmarkede sig som Forfattere,
deriblandt Bistop J. E. Gunnerus, Rektor
G. Schøning, der fammen med Dansken
Suhm stiftede Videnskabsselskabet i Trondhjem,
Biskop J. N. Brun, Zoologen Pastor Hans
Strøm, Botanikeren Martin Wahl, P. C.
Stenersen, Tullin, Wessel, Fasting,
Brødrene Frimann, E. Storm, Rein,
Zetlitz, Pram o. a. Flere af de her nævnte
Mænd indlagde sig stor Fortjeneste af
Fællesliteraturen og bidrog meget til, at den tyske
Indflydelse paa det dansk-norske Bogsprog ind
skrænkedes. 1772 stiftede en Del lls dem det
sir navnte „Norske Selskab“ i KjMenhavn,
som vistnok sor en Del havde felstabelige Gla
der til Formaal, men forn ogfaa virkede i lite??
rar Henfeende og navnlig bidrog betydeligt til
at opflcunme Nordmcendenes nationale FMelse.
I det hele spirede der i Norge i denne Tid frem
en vis SelvstandighedsfMelse, og det gamle Af
hcrngighedsforhold til Danmark aflistes af enstags
aandelig levnbyrdighed mellem de to Foll. Fcrlles
literaturens Tid narmede sig sin Ende, Norge fil
1811 sit eget Universitet og dermed sit aandelige
Centralpunlt, og tort efter foregik ogfaa den politiste
Adstillelfe fra Danmark. De fMste 15 Aar efter
denne Adstillelfe har itte stort at opvife i literar
Henfeende; Forholdene var for det meste nye og
uvante, og de Monomiste Villaar trykkende. For??
uden nogle af de ovenfor navnte Mand, forn endnu
fortsatte sin literare Virksomhed, maa first og fremst
Novellisten M. C. Hansen omtales, samt Lyri
kerne L. Sagen, J. S. Munch, K. N. Schwach,
Wolff og H. A. Bjerregaard. Men om
kring Trediveaarene indtraadte der et Omslag med
Digterne Wergelands og Welhavens
Fremtræden. Den fMste Halvdel af dette Tinar samt
det filgende har man kaldt „Norskhedsperioden“,
og dens mcrrleligste Fremtoning er den vaagnende
Begeistring for det hjemlige og nationale. Det
var Henrik Wergeland, forn gil i Spidfen for
denne Bevagelfe, og ved sine begeistrende Sange
og sin store Digterbegavelse famlede han en Vlare
unge Mand om fin Fane. Der var imidlertid
noget vist ubændigt i Bevægelsen, der NMte de
mere sindige , som fandt denne nationale Begeistring
lidet stemmende med virkelig Dcmnelfe. Welhaven
traadte i Skranken for et mere Poleret Aandsliv.
og om ham stuttede sig fiere begavede Mand, der
iblandt A. M. Schweigaard, P. A. Munch, Foug
stad, Dunker, F. Stang o. a. Mellem Firerne sor
de to Partier udbrid fnart en Pennefeide, som i
Skarphet?? ilke havde havt sin Lige i den norste
Literatur, og den fortsattes med enkelte Afbry
delfer nasten til Wergelands tidlige Did 1845.
Imidlertid havde begge disse nationale, hiit be
gavede Digtere givet det unge Norges Aandsliv
et mcrgtigt StM fremad, idet de ligefom fup
plerede hinanden. I Sporene af disse to For
kjampere for hver fin Retning fulgte en hel Del
andre, dog for de flestes vedkommende uden fyn
derlig Betydning; en Undtagelse herfra danner dog
A. Munch famt H. Wergelands SMter Camilla
Collett. I Begyndelfen af Fynetyverne aabne
des desuden et nyt Felt paa Literaturens Omraade,
idet Folkepoesiens talentfulde Forflere P. Chr.
Asbjørnsen og J. Moe fremtraadte med sine
„Norske Folkeeventyr“. Dette udmarkede Arbeide
valte Opsigt overalt, idet mange fMst derved fik
Vinene op for det eiendommelige i den nationale
Poesi og det malende i dens Fremstillingsmaade.
AsbjMnsen indlagde sig ogsaa megen Fortjeneste
ved sine mesterlige Skildringer af Folkelivet, i
hvilken Retning han har fundet heldige Efter
lignere, bl. a. i Foged Østgaard,
Forstmester Barth og Professor Friis. Ogsaa Sal
medigteren Landstad (og senere
Sprogmanden Sophus Bugge) har Fortjeneste af Folke??
digtningen ved Udgivelfen af „Norske Folkeviser“.
I Femtiaarene fremstod de norste Digtere
Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen, hvis
Arbeider har vundet dem et anset Navn ogsaa i
Udlandet. BjMnson skildrer i sine Bondefortcrllin
ger det norske Folkeliv som det i Almindelighed
fremtr??der, ofte med stor Sandhed, medens Ibfen
fornemmelig er optraadt forn dramatisk Digter
og som saadan har leveret flere gode. tildels ud
markede Digtninger. Ogsaa BjMnson har med
itte lidet Held forfigt sig i denne Retning, medens
det gjelder sor begge, at den Realisme, de i de
senere Aar er staaede ind paa, har givet flere af
deres Arbeider et mindre digterist Yard. Som
Lyriker indtager Bjirnfon en fremstudt Plads mel
lem de nulevende standinaviste Digtere. Om
trent et Snes Aar fenere fremstod Digteren
Jonas Lie, som ved sine Fortcellinger fra
Fister- og Sjimandslivet fnart erobrede sig en
cerefuld Plads i Norges Literatur, og i de senere
Aar har den HM begavede Alexander
Kielland ligeledes vundet et anset Navn ved sine
Romaner og Novelletter. Blandt de
skjønliterære Forfattere i den nyere Tid bør ogsaa
nævnes Fruerne Magdalene Thoresen og
Marie Colban. Ogsaa de andre Grene af
Literaturen har efter 1814 havt fremragende
Dyrkere. Inden det theologiske Omraade finder man
saaledes Mænd som Professorerne S. B.
Hersleb, G. Johnson og C. P. Caspari samt
Salmedigterne W. A. Wexels og M. B.
Landstad. Historieforskningen har gjort store
Fremskridt, fornemmelig ved P. A. Munch og R.
Keyser hvorhos L. Kr. Daa, C. Lange, G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
