Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skandinaviske Sprog og Literaturer - Den svenske Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skandinaviske Sprog og Literat.
Storm, L. L. Daae, J. E. Sars og Y.
Nielsen har leveret vcerdifulde historiske Arbeider. Som
arkcrologist Forfatter kan navnes O. Rygh, og
som filosofiske N. Treschow, M. J. Monrad
og G. V. Lyng. Retsvidenskaben har havt grun
dige Forflere i F. Stang, A. M.
Schweigaard, T. H. Aschehoug, G. F. Hallager
og F. Brandt, og blandt
Naturvidenskabernes Dyrkere har C. Hansteen, M. Sars,
G. O. Sars, B. M. Keilhau, T. Kjerulf
samt F. C. Schübeler vundet fortjent
Anseelse. Som Mathematiker indtager N. H. Abel
en høi Rang blandt Europas Lærde, ligesom
ogsaa O. I. Broch og S. Lie har i dette
Fag erhvervet sig et anset Navn.
Sprogforskerne C. R. Unger, I. Aasen, K.
Knudsen, J. Fritzner, Sophus Bugge og Joh.
Storm, Literaturhistorikerne P.
Botten-Hansen og L. Dietrichson har alle leveret
værdifulde, tildels betydelige Bidrag til Norges nyere
Literatur. Som Folkeskribenter maa nævnes E.
Sundt og O. Vig. — Den svenske
Literaturs aldste Mindesmarker bestaar ligesom
den Mrige nordiske i Runeindstrifter. I Middel
alderen var Latinen det dominerende Bogsprog
i Sverige, og kun Lovene var afsattede i Fadre
landets Sprog. FFrst med det 14de Aarh. gjor<
des der et startere TillM til at skrive Paa
Svensk, idet flere LovbMer, som forMrigt stam
mer fra en aldre Tid, da udtom. Bibelen over
sattes og en Ratte dels originale (Birgittas Up
penbarelser o. f. v.), dels, og navnlig, oversatte
Andagtsstrifter og Helgenhistorier (Sjelens TrM.
Fornsvenflt Legendarium o. f. v.) saa Lyset. Endel
historiske Opteguelser blev gjorte, ligesom efter
haanden fremmede BMer. isar Ridderromcmer.
(Eufemillviserne, Kong Alexander o. s. v.) over
sattes og derved gjordes tilgjangelige for Folket;
i det 14de Aarh. begyndte ogsaa den rimede Hi
storieskrivning med „Erikskrönikan“. Den svenste
Middelalders ypperste Verk er Skriftet „Om
Kongers og Høvdingers Styre“, af en ukjendt
Forfatter fra omkring Midten af 1300 Tallet;
det indeholder kjernefulde moralske og politiske Lcer
domme, iklædte et ædelt og klart Sprog, og vidner
om en mandig Livsanskuelse, stor Menneskekundskab
og sundt Omdømme. Nærmest slutter det sig til det
gammelnorske „Kongespeilet“, som det dog ikke naar
hverken i Stilens Kunst eller i filosofisk Dybde.
Blandt denne Tids navngivne Digtere staar Biskop
Thomas af Strängnäs (d. 1443) øverst; han
digtede, foruden en navnkundig Saug om Engel
brekt EngelbrektsM, to Sange om Friheten og
om Troheten, forn alle er affattede i et uscrdvan??
lig rent Sprog og cmnder en varm Fcrdrelands
kjcrrlighed. Men de Lcrlde benyttede fremdeles
hovedsagelig Latinen ved sine boglige Arbeider.
Fprst ved Reformationens Indforelse tog For??
satterstllbet et raskere Opsuing. En ny Bibelover
sattelse udtom paa Svensk (1541), og Salmer og
historiske Arbeider blev udgivne. Ogsaa de fMste
Konger af Wafaatten betraadte den literare Bane ;
faaledes var Erik den fjortende Digter og strev
bl. a. Salmer, og Karl den niende optraadte forn
KronikM Gustav Adolf tog sig med Iver af
Almeudannelsen og Folkeovlysningen, og under
hans og Oxenstjernlls Styrelse gjorde det svenste
Folk et mcrgtigt Skridt fremad i Kundflaber.
Skandinaviske Sprog og Literat.
Blandt fremragende Lærde paa Gustav Adolfs
Tid maa saaledes nævnes Axel og Bengt
Oxenstjerna, A. Salvius, Bjørnklo m. fl.
De Lærde holdt dog fremdeles paa Latinen som
Skriftsprog, hvorfor den nationale Literatur vedbli
vende befandt sig i en tilbagetrcengt Stilling. Imid
lertid fortsattes Historieforskningen med Held af
Girs, Udlændigen [[** sic -ig- = ing-? **]] Pufendorff, Rudbeck m.
fl., ligesom ogsaa Retsvidenstaben (Stjernhöök)
og den verdslige og religiM Digtning havde sine
Dyrkere. Af Videnstaberne stod Theologien under
dette Tidsrum i stMst Anseelse, men den var
strengt orthodox og uforsonlig ligeoverfor afvigende
Meninger, idet enhver, forn fremkom med faa
danne, forfulgtes og forkjatredes, hvilket fMte til
ufrugtbare polemiske Kampe. Ogsaa Filosofien vcu7
i Regelen et staaende Tvistepunkt mellem de Larde.
I det 17de Aarh. tog ogsaa de filologiske Studier
et Opsving, ligesom den islandske Literatur bleu
Gjenstand for Forskning. Blandt de svenste Dig
tere. som levede i Slutningen af dette Aarh., kan
nævnes Stjernhjelm, Lucidor (Pseudonym
for Lars Johansson), Frese og Erkebiskop
Spegel, hvilken sidste er Forfatter til det store
aandelige Epos „Guds Werk och Hvila“, som
dog langtfra har faaet den Betydning, forn hans
Salmer; ogsaa Biskop Jesper Svedberg
(Fader til den senere berømte Polyhistor og
Sekterer Emmanuel Swedenborg) var
Salmedigter. Disses Arbeider rMer adskillig Digter
begavelse, men Formen er somoftest mangelfnld,
ligesom det endnu lidet udvikledc Sprog maatte
lagge dem mange Hindringer iveien. En grund
lcrggende Overgang til en ny Tid danner Olof
Dalin og Fru Nordenflycht. Med Gustaf
den tredies Regjering begynder en lysere Periode
for den fvensse Literatnrs Udvikling. Den ortho
doxe Ensidighet, maatte give Plads for en friere
Udvexling af Tankerne, men fMe paa samme
Tid til, at det moderne franske Fritcrnkeri fik
Indpas. Det er farlig Naturvidenstaberne, som
i det 18de Aarh. taller et betydeligt Antal frem
ragende Dyrkere. Saaledes traster man i dette
Tidsrum paa Botanikere som Linné,
Sparrmann, Hasselquist, Løfling, Thunberg
m. fl. Desuden gav Polhem „Sveriges
Arkimedes“, den mekaniske Videnskab et mægtigt
Fremstød. Af Videnstllbsmand, som udmarkede sig i
andre Fag, maa navnes Filosoferte Rydelius
og Wallerius, Juristerne Rabenius og Wilde,
Medicinerne Rosenstein, Bäck, Bjerkén m. fl.
samt Mathematikerne Celsius, Klingenstjerna
og Melanderhjelm, ligesom Interessen for
Mineralogien og Kemien i betydelig Grad vaktes ved
Scheele, Scheffer, J. Wallerius,
Bergman og Gahn. Ogsaa Skjønliteraturen tæller
i dette Tidsrum begavede Repræsentanter,
deriblandt Bellmann, Kellgren, Fru
Lenngren, Leopold o. fl. Historieforskningen blev
ogfaa baseret paa et sundere Grundlag end tidligere,
idet der blev anvendt mere Kritik ved de historiske
Udarbeidelser, og her var det Dalin og
Lagerbring, som brød Banen. Den literære Produktion
i denne Tid var imidlertid saa stærkt paavirket af
den franske Indflydelse, at en stor Del af den kun
kan kaldes Efterligninger. Men mod denne
Retning optraadte bl. a. Thorild og Atterbom,
idet sidstnævnte i sit Tidsskrift „Fosforus“ med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
