Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skutari (tyrk. Ueskydar) - Skutilsvende - Skvallerkaal - Skvette - Skydebomuld (Bomuldskrudt, Nitrocellulose, Pyroxylin) - Skydeskaar. — Skydehuller - Skye (Ø) - Skyer. — Taageblærer. — Fjerskyer. — Hobskyer. — Lagskyer - Skygge. — Helskyggen (ogsaa kaldet Kjerneskyggen). — Halvskygge. — Slagskygge - Skylax - Skylight - Skymuus - Skypumpe. — Skystøtter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutari
Skutari (tyrk. Ueskydar). 1) By ved
Bosporus, ligeoverfor Konstantinopel, med 75,000 Indb.,
betragtes forn en af Konstantinopels Forstæder og
indeholder en Mcrngde Villaer, tilhMende for
nemme Tyrker i Hovedstaden. 2) By i det tyrkiske
Vilajet af famme Navn, kaldes llf Tyrkerne
Isjkodra og ligger nar Montenegros Sydgrcrndse ved
Floden Bojllna, 22 km. ovenfor dens UdlM i
Adriaterhavet. Den har 20,000 Indb. og bety
delig Handel og Industri.
Skutilsvende, i aldre Tider : Norge enstags
hiiere Hofembedsmcrnd. som havde at staa foran
Kongens Bord under Maaltidet og opvarte ham.
De havde hiiere Rang end de ivrige Hirdmcend
(s. d.). Titelen indfirtes af Olav Kyrre og blev
af Magnus Lagabiter forandret til Riddere.
Skvallerkaal (Ægopodium Podagraria),
Plante llf de Skjcrrmblomstredes Familie, med
glllt, furet, oventil grenet Stilk, glatte, lyfegrMne
Blade og crgformet Frugt. Deu forekommer forn
Ugras i Haver.
Skvette (Saxicola), Fugleslægt af
Sangfuglenes Orden. Herhen hører Stenskvætten [[** sic, ellers -vet- **]] og
Buskskvetten (s. d.).
Skydebomuld (Bomuldskrudt, Nitrocellulose,
Pyroxylin), et Sprængstof, som opdagedes 1846,
samtidig af Schönbein i Basel og Böttger i Frank
furt. Det erholdes ved at behandle Cellulofe, bedst
vel tirret og renset Bomuld, med en Blanding
af Salpetersyre og koncentreret Svovlsyre. Den
efter Udvaflning og Tirring fcerdige Skydebom
uld fer ud forn almindelig Bomuld, men er h??ar
dere at file paa. Ved at behandle Bomuld med
en Blanding af Salpeter og Svovlsyre faar man
den saakaldte oplMlige Skydebomuld, som af Al
kohol og sEther oplifes til Kollodium.
Pyroxylin (i Forening med Nitroglycerin) er en
Bestanddel as den saakaldte Sprænggummi eller
Sprcrnggelatine samt Gummi-Dynamit.
Skydeskaar, i Militærsproget Aabninger i et
Brystværn eller i en Fæstningsmur, hvorigjennem
Kanonerne affyres; de mindre for
Haandskydevaaben anbragte Aabninger kaldes Skydehuller.
Skye, Ø tilhørende Hebriderne, ved Skotlands
Vestkyst, 1417 km.² stor, med 19,000 Indb., der
ernærer sig ved Fiskeri, Kvægavl og
Sodafabrikation.
Skyer, det samme som Taage i høiere Luftlag,
fremkommer ved Fortætning af Vanddampene i
Luften, ikke til Draaber, men til hule Blærer,
Taageblærer. Aarsagen til denne Fortætning
eller Skydannelsen ligger altid i en AftjMng af
en forholdsvis vann og fugtig Luftmasse, faaledes
f. Ex. naar den varme oftstigende Luftstrim over
stirre Vandmasser eller over sugtige Egne lom
mer op i koldere Luftlag eller i BerMng med
Snefjelde, Isbrcrer osv. En Sky kan da under
disse Omstcrndigheder ofte feeS i langere Tid at
holde sig svavende eller ligesom hange sig fast ved
Fjeldtoppen, idet der nemlig her indtrader et lig
nende Forhold som ved Skymassen i et Fossefald,
det nemlig, at Skyen alene bestaar derved, at den
idelig dannes og atter forgaar. Huoruel Skyerne
som betjendt ofttrceder under mangfoldig vexlende
Former, vil man dog som oftest kunne henfire
dem nnder fMgende tre Hovedarter: a) Fjerskyer
(Cirrus), som danner de vel kjendte fjerlignende
og ofte scrideles elegante hvide Tegninger paa den
Skypumpe
blaa Himmel; b) Hobskyer (Cumulus) danner
stirre eller mindre Skymasser, som nedad har en
nogenlunde retliniet, horizontal Begrændsning,
medens de opad ender i flere eller farre, mere
eller mindre regelmcrssigt halvrunde Forhøininger
og som (alt efter deres Stilling til Solen) kan
vise sig med meget forskjellig Belysning, fra
næsten sort indtil glinsende snehvidt; c) Lagskyer
(Stratus) ligger i horizontale, ofte meget lang
strakte Lag. Foruden disse Hovedformer opstiller
Meteorologerne fiere Mellemformer, saasom
Cirrocumulus eller fjeragtige Hobskyer, som ofte ligner
hvide Ulddotter; Cirrostratus eller fjeragtige
Lagskyer; Cumulostratus, en Mellemting mellem en
Cumulus og en Stratus, som hyppig gaar over
til den saakaldte Nimbus eller Regnsky. Skyernes
Hiide over Jordens Overflade er meget forskjellig;
de høiest svævende er Cirrus og Cirrocumulus.
Skygge. Naar Straalerne fra et lysende
Legeme træffer en uigjennemsigtig Gjenstand, vil der
altid bag denne blive et ubelyst eller mindre stærkt
belyst Rum, som kaldes Skygge, noget som er en
ligefrem Filge af, at Lyset forplanter sig langs
rette Linier. Den indre Del af Skyggerummet,
hvortil der itte kommer nogen Del af Lyskilden,
kaldes Helskyggen; udenom denne kommer den
faakllldte Halvskygge, som ud??d modtager Lys
fra stirre og stirre Partier llf det lyfende Legeme,
og derfor bliver mindre og mindre mM. indtil
den yderst gnur over i den fulde Belysning. For
faavidt baade Lyskilden og det styggegivende Le
geme er Kugler, vil saavel Helstyggen som Halv
ssyggen begrcrndses af Kegleflader. Derfom til
lige Lyskilden har den stirste Diameter, ml Hel
styggen (ogsaa kaldet Kjerneskyggen) danne en
Kegle med Basis vendt mod Lyskilden, Halv
styggen derimod en afstaaren Kegle med Sftidsen
mod samme. Dette Forhold sinder f. Ex. Sted
ved den Skygge, som danner sig bag den as Solen
belyste Jord, og som blandt andet giver Anledning
til MacmeformMkelser, nemlig naar Macmen for
en stirre eller mindre Del trader ind i lordstyg
gen. Naar en forMrigt belyst Flade gjennem
fijarer en Skygge, vil denne paa Fladen danne
en mirt Flat af famme Form, som det skyggende
Legeme; dette er den saakaldte Slagskygge.
Skylax, græsk Geograf omkring 500 f. Kr.,
foretog en Opdagelsesreise til Floden Indus’s
Munding og skrev et Verk herom.
Skylight (udt. Skeileit), [[** trykket sic **]] et i en Karm i
Skibsdækket indsat Vindu til Oplysning af Skibets
Indre.
Skymuus, græsk Geograf fra Karyganda i
Karien, forfattede en Beskrivelse af sin
Opdagelsesreise til Indien (508 f. Kr.), af hvilken en Del
er opbevaret i „Geographi Græci minores“,
udgivet af Müller 1854.
Skypumpe. Under forøvrigt roligt Veir ser
man ikke saa sjelden, at Støv, Sand, Blade o. l.
bortføres gjennem Luften i hvirvlende Bevægelse.
Det er det samme Fænomén, alene i større
Maalestok, der optræder som de saakaldte Skystøtter,
d. e. Lufthvirvler, hvilke oftest har sin Grund i
Kamp mellem to modsatte Vindretninger. De
danner sædvanligvis en Dobbeltkegle; den øvre,
som vender Spidsen ned, bestaar af en Skymasse,
den nedre med opadvendt Spids derimod af Sand
eller andre faste Legemer, forsaavidt Hvirvelen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
