Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skypumpe. — Skystøtter - Skyro, tidligere Skyros - Skyther - Skytshelgen, se under Helgene - Skyttel - Skytten - Sk¨fde - Sköldebrand, Anders Fredrik, hed oprindelig Brander - Slaaentorn eller Slaapetorn. — Slaapebær - Slaamaskine - Slag (Sygdomme). — Slagflod - Slag (Masse). — Slaguld - Slagelse - Slaghek, Didrik - Slaglod - Slagtemaaned - Slagtemaske - Slagverk - Slamkiste - Slangefalk eller Sekretær - Slangeholderen med Slangen - Slangehoved - Slanger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slyro
dannet sig over det faste Land, eller af Vand,
naar den farer hen over Havet eller andre Vand
masser, og kaldes isaafald Skypumpe. Sty
stitter og Skypumper tan medfMe voldfomme
mekaniske Virkninger, saaledes rive Huse overende,
oprytte Tr??er, Melcrgge Skibe osv. I Skypum
perne kan V??ndet undertiden haves til meget be
tydelige Hiider.
Skyro, tidligere Skyros, græsk Ø i det
Ægæiske Hav, hører til Nordsporaderne og
Nomarkiet Eubøa, er 212 km.² stor, med 3000 Indb.
Skyther, i Oldtiden Navnet paa forskjellige
Nomadestammer, som boede paa Sletterne ved
det Kaspiste Hav, Aralsjien, det Sorte Hav og
Volga indtil Donau. De gjorde i det 7de Aarh.
f. Kr. et Tog til Forindien; omtrent 500 Aar
senere hjemsøgte de paany Indien og grundede
der det indo-skythiske Rige.
Skytshelgen, se under Helgene.
Skyttel, et mod Enderne tilspidset Redskab,
benyttes ved Vævning til at bringe Islættet ind
i Rendingen.
Skytten, Stjernebillede i Dyrekredsen; det
staar saa lavt, at en Del af det er usynlig i Norge.
Sköfde, By i Vestergötland i Sverige, med
2700 Indb.
Sköldebrand, Anders Fredrik, svensk
Feltherre, f. 1757, d. 1834, hed oprindelig Brander,
indtrcmdte 1774 i Arméen og avancerede til Oberst,
men git af 1797. Han indtrcmdte paany i Tje
nesten 1808 og var en af Sveriges Befuldmcrg
tigede ved Fredsmidet i Fredrikshamn. Som
Generalliitnant og Chef for Kavaleriet udmarkede
han sig i Slaget ved Bornhöved 1813, var lige
ledes Kavaleriets Anfirer i Krigen mod Norge
1814 og var med at underskrive Konventionen til
Moss. Senere blev han Medlem af det svenste
Statsraad og ophMdes i Gcevestanden. Som
Forfatter, Komponist og Tegner udfoldede han
itte liden Virksomhed.
Slaaentorn eller Slaapetorn (Prunus
spinosa), Busk af Stenfrugtfamilien, bliver indtil 2
m. høi og er stærkt forgrenet med sagtakkede Blade
og hvide Blomster. Dens Frugter, Slaapebær,
er kuglerunde og af en fammensnerpende Smag.
Den voxer i Mellem- og Nordeuropa, i Norge
til den 60de Bredegrad.
Slaamaskine, et i den senere Tid opfundet
Landbrugsredskab, med hvilket man nedmeier Gras
og Korn ved Hestekraft, istedenfor som før med
Ljaa og Sigd, hvorved betydelig Tid indspares.
Den sinder nu almindelig Anvendelse overalt,
hvor ikke Terrane, er altfor kuperet, og forekom
mer i mange Former. Til Indhistning af Korn
har man kombinerede Slaa- og Meiemaskiner med
Selvbinder, hvilke baade meier Kornet ned, deler
det i Neg og binder disse.
Slag, forskjellige Slags Sygdomme, som
optræder pludselig med faretruende Fænoméner, Tab
af Bevidsthed og dybt indgribende
Funktionsforstyrrelser, og som dels hurtig kan forsvinde, dels
inden kort Tid (endog i et Øieblik) udslutte Livet
eller medfire et livsvarigt Men, faafom Lammelse af
en eller anden Legemsdel, AandsflMhed og SindS
sygdomme. I det daglige Liv skjelner man navn
lig mellem Krampestllg (Epilepsi, Eklampsi) og
Nervestag eller Hjerneslag. — Slagflod, en
sædvanlig pludfelig indtrædende Blødning i det
Indre af vigtige Organer, navnlig i Hjernen
(Hjerneslag, Apoplexi) og i Lungerne (Lungeslag).
Slag, en smeltet glasagtig Masse, som dannes
ved Udvindingen af Metaller og bestaar af kiselsure
Salte, især af de Ertsen ledsagende ikke metalliske
Stoffer. — Slaguld fremstilles ved at lede
Vanddampe ind i den smeltede Slag fra
Jernfabrikationen; den adskilles derved i tynde, bøielige,
uldlignende Traade, og bliver, da den er en daarlig
Varmeleder og tillige uforbrandelig, anvendt forn
Pakning i Dampkjedler, ildfaste Stabe o. lign.
Slagelse, By paa Sjælland, med 5500 Indb.
og ikke ubetydelig Industri.
Slaghek, Didrik, en af Kristiern den andens
Yndlinge, nedstammede fra Westfalen. Under det
stockholmjte Blodbad viste han sig som en af Kon
gens troeste Haandlangere, hvorfor han blev ud
ncrvnt til Biskop i Skara og Medlem af Sveriges
Regjeringsraad under Kongens Fravær. Ved sin
Grusomhed ophidsede han det svenske Folk og bi
drog derved til at bane Veien for Gustav Wafas
Opstand. 1521 blev han Erkebiskop i Lund, men
da Paven affordrede Kristiern Regnstab for, at to
Bifper var blevne myrdede under det stockholmste
Blodbad, stjM Kongen hele Skylden paa Slaghek,
som 1522 maatte bestige Baalet.
Slaglod, et tungsmelteligt Loddemetal, hvis
Bestanddele retter sig efter det Metal, som skal
loddes.
Slagtemaaned, i Norge og Danmark
Benævnelsen paa November.
Slagtemaske, et Redskab, som anvendes ved
Slagtning for at forhindre, at Dyrene lider for
meget under denne. Det bestaar af en Maste,
forn hænges foran Dyrets Pande. og hvori der
enten er en Jernbolt, forn ved et Slag drives
ind i Hjernen og øieblikkelig bedøver Dyret, eller
istedenfor lernbolten „et skarpt Skud“ i Ma
flens Cylinder, hvilket ved et Slag paa samme
med Lynets Fart trænger ind i Hjernen og i et
nu udslukker Livet hos det kraftigste Dyr.
Slagverk, i Pendel- og Taffeluhrene et
udenfor Gangverket staaende Hjulsystem, som bevirker,
at Uhret for hver hele eller halve Time ved en
Hammer, der staar paa en Klokke eller en
Staalspiral, tilkjendegiver, hvor mange Klokken er.
Slamkiste, en Samlekasse, der anbringes i
Kloakledningerne for at optage de faste Bestand
dele og hindre dem i at tilstoppe Ledningen.
Slangefalk eller Sekretær (Gypogeranus
serpentarius), en i Sydafrika forekommende
Rovfugl med lang Hals og Ben og med en
Fjerbusk bag Øret. Den gjør megen Nytte ved, at
den stadig er paa Jagt efter Giftslangerne, som
er dens hovedsagelige Føde.
Slangeholderen med Slangen,
Stjernebillede paa den nordlige Himmel under Herkules.
Slangehoved (Echium) Plante af de
Rubladedes Familie, har en alenhøi, opret, haaret Stilk,
lancetformede Blade og lang, ringblomstret Top
med blaa Blomster. Den forekommer i det
sydlige Norge paa tørre Bakker.
Slanger (Ophidia), en artrig Orden af
Krybdyrenes Klasse, udmærker sig ved et langt og smalt,
trindt Legeme og fuldstændig Mangel paa
For- og Baglemmer. Kroppen, som er ualmindelig
smidig, ender i en tyndere Hale. Legemet er bedækket
med hornagtige Skjæl, Hovedet lidet med et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
