Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaveri. — Slavekrige - Slaveri (Frihedsstraf) - Slavisk Sprog, Literaturer og Mythologi. — Slaviske Literaturer, se Art. under de enkelte slaviske Lande (Rusland, Polen, Serbien osv.) - Slavjansk - Slavonien, se Kroatien - Sleepers (Sviller) - Slegfred. — Slegfredbørn - Sleidanus, Joh., egentl. Philipson - Sleipner - Slemdal - Slendrian - Slentz, Jørgen - Slesvig (Hertugdømme). — Slesvig, i Oldtiden Hedeby (Hovedstad) - Sletbag, se Hvaler - Slethvar og Slette, se Flyndre - Slettingen - Slibestene - Slibning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slaveri
Handelsvare. At mishandle Slaven var derfor det
famme forn at vanstjitte sin Eiendom. Selv
efter Kristendommens Indfirelse vedblev Sla
veriet at best??a i Aarhundreder, og first i det
13de Aarh. begyndte det at forfvinde i Europa
og llflistes af Livegenstabet (s. d.). Efter Ame
rikas Opdagelse begyudte Slaveriet at florere i
en ny Skikkelfe ved KjM og Transport af Negre
fra Afrika til Amerika (fe Art. Negerstaveri). For
Tiden er Slaveriet afflaffet i alle ciuiliserede
Lande, men Slavehandelen drives endnu blandt
Muhamedanerne og i det indre Afrika, trods
Stormagternes Bestrcrbelser for at undertrykke
den. Hos forstjellige lavtstaaende Folkeslag som
Estimoerne, de sibiriste Stammer og Austral
negrene har Slaveri aldrig forekommet.
Slaveri, i flere Lande en Frihedsstraf paa
kortere eller langere Tid for stirre Forbrydere.
I Norge er Bencrvnelfen ophirt og ombyttet med
Strafarbeide.
Slavisk Sprog, Literaturer og
Mythologi. De slaviske Sprog danner en Hovedgren
af den indogermllnifle Sprogstamme og
udmærker sig ved sin Rigdom paa grammatiske Former;
de mangler Artikel, men har flere Kasus (i
Enkelttal 7 og i Flertal 6), samt talrige Hvisle
lyd. Sprogene inddeles i to større Hovedgrup
per, den istlige og den vestlige. Til ftrstnavnte
hirer Russisk,’ Serbisk og Nybulgarist og til sidst
ncrvnte Czekisk (Bøhmisk), Polfl og Sorbiss eller
Lllusitzst-Vendist. — Om slaviske Literaturer, se
Art. under de enkelte slaviske Lande (Rusland,
Polen, Serbien osv.). — Den slaviske
Mythologi viser, at Slaverne oprindelig har troet
paa en Gud, men at deres religiøse Forestillinger
efterhaanden har dannet sig flere Guder, og at de
tilsidst er gaaede over til Pantheïsme. Imidlertid
synes Forestillingen om et øverste over alle de
andre Guder ophøiet Væsen at have vedligeholdt
sig. Denne Gud kaldte de Sivatovit, og af de
under ham staaende Guder kan nævnes Prove
(Retfærdighedens Gud), Rugevit (Krigens), Siva
(Kjærlighedens), Jutrebog (Morgenens), Marzana
(Dødens Gudinde) m. fl. Desuden troede
Slaverne paa en Mængde laverestaaende gode og onde
Aander. Gudsdyrkelfen foregik i Templer og
Lunde og bestod i Ofringer af Kvæg og af
Markens Afgrøde.
Slavjansk, By i det russiske Guvernement
Charkov, med 12,000 Indb., har Tilvirkning af
Salt.
Slavonien, se Kroatien.
Sleepers (udt. Slipers), Jernbanesviller,
hvorpaa Skinnerne hviler.
Slegfred, et Fruentimmer, der lever sammen
med en Mand uden at være gift med ham. —
Slegfredbørn, uægte Børn.
Sleidanus, Joh., egentl. Philipson, tysk
Publicist, f. 1506, d. 1556, var en Tid i fransk
Tjeneste og deltog som Frans den førstes
Befuldmægtigede i Rigsdagen i Regensburg. Senere ned
satte han sig i StraSburg, hvor han 1542 blev
Profesfor ved Universitetet. Af hans skriftlige
Arbeider maa især nævnes „De statu religionis
et reipublicae Carolo V Cæsare commentarii“,
et i alle Henseender udmærket Arbeide, som flere
Gange er bleven oplagt paany og er oversat til
forskjellige Sprog.
Sleipner, i den nordiske Mythologi Odins
ottefodede Hest.
Slemdal, Prestegjeld i Bratsberg Amt, nær
Skien.
Slendrian, indfødt Skik; gammel Vane; den
gamle, skjæve Gang.
Slentz, Jørgen, en tysk Adelsmænd, var
Anfører for den saakaldte sachsiske Garde, en Samling
Leietropper, som tog Tjeneste hos Kong Hans af
Danmark. I Slaget ved Hemmingstedt 1590
blev Slentz og hans Garde nedhuggen af
Ditmarskerne.
Slesvig, tidligere et dansk Hertugdømme, nu
en Del af den preussiske Provins
Slesvig-Holsten, grændser mod Nord til Jylland, mod Øst
til Lillebelt og Vstersjien, mod Syd til Holsten
og mod Best til Nordsjien. Stirrelsen er 9140
km² [[** sic, punktum mgl **]] og Folkemængden ca. 407,000. Landet er
ftadt og fordetmeste sardeles frugtbart, og Lcmd
brug er Befolkningens Hovednaringsvei. Efter
Landsdelens Midte gaar en sandet, ufrugtbar
Hede, og langs Nordsjien ligger en lav Marsk,
som mod Havet beskyttes af Dcrmninger. Band
libene, forn i Regelen flyder til Nordsjien, er
smaa og as liden Betydning, og ingen llf de tal
rige Indfjier er af nogen betragtelig StMrelfe.
Slesvig omtales firste Gang i Historien ca. 800
e. Kr., da Kong Gittrit eller Godefred af Dan
mark lod bvgge en Grcrndfevold der til sine Lan
des Forsvar. Senere var Landet mellem Eideren
og Slien hyppig et Tvistens LEble mellem de
danske og de tyste Regenter indtil Keiser Konrad
den anden afstod sine Fordringer paa det til Knnd
den store 1026. De dllnfie Konger pleiede ofte
at udnavne sine SMner, Bridre eller Slcrgt
ninger til Hertuger af Slesvig, men dette var
de kun midlertidig, indtil Valdemar Seier 1232
overdrog Landet til sin SM Abel forn Len.
Denne kom ved Giftermaal i Familie med de
holstenske Grever, og nu begyndte de langvarige
Stridigheder mellem Danmark og
Slesvig-Holsten, som 1864 førte til disse Hertugdømmers
fuldstændige Adskillelse fra Danmark. Se
forøvrigt Art. Holsten. — Hovedstad er Slesvig,
ved Bunden af Skien, med 15,000 Indb. Han
delen er af liden Betydning, men Industrien er
i livlig Optomst. Byen kaldtes i Oldtiden
Hedeby og havde en udstrakt Handelsrørelse. Her
begyndte Nordens Apostel Ansgar sin
Missionsvirksomhed 827, og her oprettedes et af de første
nordiske Bispedømmer.
Sletbag, se Hvaler.
Slethvar og Slette, se Flyndre.
Slettingen, Norges sydligste Ø, ligger i
Mandals Prestegjeld, ndenfor Molø.
Slibestene, Sandstene, som er givne en rund
Form og som gjennem Midten har en Axel, paa
hvilken de dreies rundt. De benyttes til at
hvesse skjærende Instrumenter paa. Slibestene
forfærdiges dels ved at hugge dem ud af
Sandstensleierne, dels ved at forme dem af malet
Sandsten, blandet med Ler eller malet Skifer og brænde
dem haarde. Ogsaa af hærdet Kautschuk, blandet
med Smergel, Kvartspulver osv., forfærdiges
Slibestene.
Slibning, en Proces, som foretages med
forskjellige Gjenstande af Træ, Metal, Sten osv. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
