Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slibning - Slibovitz - Slidre, vestre og Østre - Slien - Sligo - Slik (Dynd) - Slim - Slimaal - Slimbændel - Slimfeber - Slimflod - Slimhinder. — Slilmkjertlerne - Slingeland, Pieter van - Slitunger. — Benedikt, eller som han kaldtes Bene Skindkniv - Slivno, slivna eller Islimjé - Sloka - Slom, dansk Smælt - Slonim - Slotsbjerget, se Tønsberg - Slovacki, Julius - Slovaker - Slovener, ogsaa kaldet Vender - Sluse. — Sluseverk - Slutning (Dom) - Slutseddel - Slutteri - Sluzs - Sluys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slibovitz
at give dem et glat, jevnt Udseende paa
Overfladen. Som Slibematerial benyttes forskjellige
Ting, alt efter den Gjenstands Haardhed, som
skal slides, saasom Skavgræs, Haiskind, Smergel,
Sandsten, Pimpsten osv.
Slibovitz, enslags Brændevin, som i de syd
slaviske Lande destilleres af Plommer.
Slidre, vestre og østre, to Prestegield i
Valders, Kristians Amt. Til det første hører
Sognene Slidre, Lommen og Røen, og til det
sidste Sognene Hegge, Voldbo og Rogne.
Slien, en lang, smal Fjord, som fra
Østersjøen skjærer sig ind i Slesvig.
Sligo, Grevskab i Provinsen Connaught i
Irland, 1869 km.² stort, med 116,000 Indb.
Hovedstaden Sligo har 11,000 Indb., er Sæde
for en Biskop og har livlig Handel og Industri
samt betydelig Skibsfart.
Slik, fint Dynd paa Havbunden, Mudder.
Slim, en seig, tildels klar Vædske, som
afsondres af det dyriske Legemes Slimhinder.
Slimaal (Myxine glutinosa), en af de lavest
staaende Fiste, tilhirer de Skivemundedes Orden,
har en slangeagtig Krop, nigen, stjcrlfri Hud og
er lysridbrun af Farve. Den forekommer hyp
pig ved Norges Kyster og opholder sig paa blid,
leret Bund. For Fiskerne er den en sand Plage,
da den paa overstllllede Redstaber kryber ind gjen
nem Gjcrllespalterne paa den fangede Fist og for
tarer Kjødet. Sit Navn har den faaet af den
Masse seige Slim, som den afsondrer af Kjærtler
paa Siderne af Kroppen.
Slimbændel (Nemertes), Slægt af
Fladorme, opholder sig paa Havbunden og bevæger
sig ved Hjelp af bittesmaa Fimrehaar. Dens
Sammentræknings- og Udstrækningsevne er
overordentlig. Flere Arter forekommer ved de norske
Kyster.
Slimfeber, feberagtige Sygdomme med stærk
Slimafsondring, især Mavekatarrh i Forbindelse
med Feber.
Slimflod (Blennorrhoe), en rig Afsondring af
Slim fra en af Legemets Slimhinder.
Slimhinder, den tynde Hud, som bedækker
Legemets indvendige Hulheder (Munden, Tarmene,
Kjønsdelene osv.) Den afsondrer Slim gjennem
særegne Kjertler, Slimkjertlerne, samt tildels
fra felve Slimhindens Overflade.
Slingeland, Pieter van, hollandsk Maler, f.
1640, d. 1691, studerede under Dow, hvis Manér
han tilegnede sig og førte videre. Han har for
nemmelig malet smaa KabinetsftyNer, som er rene
Mesterverker med Hensyn til sirlig og minutiis
Udfirelse. Flere as hans Billeder findes i Louvres
Kunstsamlinger i Paris.
Slitunger, et Oprørsparti under de borgerlige
Uroligheder i Norge, stiftedes 1218 af en
Hjelpeprest i Rakkestad ved Navn Benedikt, eller som
han kaldtes Bene Skindkniv, og som udgav fig for
en Søn af Kong Magnus Erlingssøn. Hans
Flot opførte sig fordetmeste som Røvere og blev
derfor behandlede som saadanne baade af Baglerne
og Birkebeinerne. Vaaren 1218 blev de slaaede af
Baglerne i Nærheden af Tønsberg, og derefter
forenede Partiets Levninger sig med Ribbungerne (s. d.).
Slivno, Slivna eller Islimjé, By i
Østrumelien, med 18,000 Indb. og Handel med
Rosenolie.
Sloka, det ældste Versemaal i de indiske
Digte, bestaar af Verslinier paa 16 Stavelser,
med et Afsnit efter den ottende Stavelse.
Slom, dansk Smælt (Osmerus Eperlanus),
en liden, halvt gjennemsigtig Fisk af
Bugfinnefiskene, er lysegrøn med Sølvglans og har en
modbydelig Lugt. Den lever baade i Ferskvand
og Saltvand.
Slonim, By i det russiske Guvernement
Grodno, med 12,000 Indb.
Slotsbjerget, se Tønsberg.
Slovacki, Julius, polsk Digter, f. 1809, d.
1849, studerede i Vilna og fulgte 1830 med det
Gesandtskab, som git til Paris og London for at
tale Polens Sag. Senere foretog han Reifer i
Europa og Orienten og opholdt sig fordetmeste i
Paris. Han optraadte baade som Lyriker. Dra
matiker og Epiker og udgav et betydeligt Antal
Digterverker, hvoriblcmdt tan navnes Eposerne
„Zmija“, „Jan Bielecki“, „Lambro“ og
„Beniowski“, Dramaerne „Kordjan“, „Lilla Weneda“,
„Maria Stuart“, „Mazeppa“ m. fl.
Slovaker, en slavisk Folkestamme, som lever
i det nordvestlige Ungarn. Deres Antal er ca.
2 Mill., hvoraf de tre Fjerdedele bekjender sig til
den katholske Religion, Resten er Protestanter.
De blev i det 10de Aarh. undertvungne af
Magyarerne. Deres Sprog tilhører den sydslaviske
Sprogstamme og har mest Lighed med Bøhmisk,
men er meget opblandet med Ord af andre
Sprog.
Slovener, ogsaa kaldet Vender, et sydslavisk
Folk i Ungarn, Steiermark, Kärnten, Krain m.
fl. St. Deres Antal er ca. 1,260,000. I
Slutningen af det 6te Aarh. indvandrede de til
Rumænien, blev i det 10de Aarh. undertvungne af
Magyarerne og fmeltede efterhaanden fammen
med disse. Deres Sprog ligner mest det
kroatisk-serbiske, og de havde allerede tidlig et Alfabet,
det glagolitiske (s. d.).
Sluse, i Vanddæmninger, Bassiner osv., et
Slippeverl til Regulering af Vandstanden. I Elve,
som enten har for stcrrkt Fald eller for grundt LM
til at kunne pasferes af FartMr, afhjelpes dette
ved at anlægge Sluseverk, idet man lutter for
Elvens Aflib og saaledes opdammer Bandet. Paa
denne Maade er mangfoldige Elve, deriblandt
Skienselven i Norge, blevne gjort farbare.
Slutning, en Dom bygget paa Afledning af
andre Domme (Præmisser). Naar en Slutning
udredes af kun én Præmis, kaldes den
umiddelbar; middelbare Slutninger bygges paa to eller
flere Præmisser. Se forøvr. Art. Logik og
Syllogisme.
Slutseddel, et af en Mægler udstedt
Dokument som Bevis for en af ham afsluttet Handel.
Slutteri, den tidligere Benævnelse for
Gjeldsfængsel.
Sluzs (udt. Slutsj), By i det russiske
Guvernement Minsk, med 10,000 Indb. og livlig Handel.
Sluys (udt. Sløis), en liden By i den
hollandske Provins Seeland, nær Belgiens Grændse,
historisk bekjendt af det blodige Sjøslag, som
udkjæmpedes 24de Juni 1340 i Nærheden af Byen
mellem en fransk og en engelsk Flaade.
Franskmændene led et forfærdeligt Nederlag, idet de
tabte 30,000 Mand i Slaget, hvorhos
Størsteparten af deres Skibe erobredes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
