Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanien
89 Kanoner og 9 Skruedampskibe med 249
Kanoner. Marinens Personale talte til samme Tid
398 Officerer, 250 Kadetter og 14,000 Mand,
hvortil kommer et Marine-Infanteri paa 5500
Mand. Flaadens Hovedstationer er Cadix,
Cartagena og Ferrol, hvor ogsaa Marinens Verfter
findes. — Oplysningen lader, trods de fenere Aars
kraftige Forfig Paa at fremme Stolevafenet. endnu
meget tilbage at Mste. En stor Del af Befolk
ningen kan hverken lase eller skrive. For den
hiiere Undervisning er oprettet 10 Universiteter,
der frekventeres af ca. 14,000 Studerende; det
??ldste Universitet er Salamcmcas (stiftet 1222) og
det yngste Madrids (1836). Desuden findes der
Gymnasier og larde Stoler foruden fpecielle Fag
stoler i alle Brancher. At den almene Oplysning
staar paa et faa lavt Trin. skyldes first og fremst
den Omstandighet??, at Almuestolevasenet lige til
omkring en Snes Aar siden udelutteude laa i den
katholske Geistligheds Hænder. — Historie.
Spaniens ældste Beboere var Ibererne (s. d.); til
disse kom ca. 600 f. Kr. et keltisk Folk, som
indvandrede over Pyrenæerne og efter lange Kampe
i den nordvestlige Del af Landet fmeltede fam
men med de oprindelige Beboere, som nu fik
Navnet Keltiberer. Ibererne var delte i en
Mcrngde dels republikanske, dels monarkiste Surna??
samfund, forn stod paa et HM forstjelligt Kul
turstllndpunkt. FMikerne anlllgde omkring 1100
f. Kr. flere Kolonier paa den fpanste Kyst, blandt
hvilke Gadir (det nuvcrrende Cadiz); fenere op
rettede Vrakerne ligeledes Kolonier Paa Vst
kysten, af hvilke Sllgunt opnaaede stirst Be
tydning. Nogen Kjendstab til Landets Indre
havde man itte fir Karthagerne i Slutningen af
det 3die Aarh. f. Kr. erobrede Dele af det sydlige
Spanien; men her mødtes de af Romerne, forn
efter at have ødelagt Kanhago fuldendte den
pyrenæiske Halvøs Erobring 19 f. Kr. Spanien
blev nu romersk Provins, og dets Kultur blev en
fuldtommen Efterligning af den romerske. Under
Folkevandringerne og Romerrigets Forfald over
fvimmedes Spanien (409 e. Kr.) first af Ma
nerne, Sveverne og Vandalerne; disfe efterfulg
tes 5 Aar fenere af Vestgoterne, som fordrev sine
Forgjcrngere dels til Afrika (Pandalerne), dels til
Galicien, hvor der i haluandet hundre Aar bestod
et fvevist Rige. Vestgoterne var Herrer i Spa
nien indtil 711, da de maatte vige for Maurerne,
fom fra Spanien figte at udbrede sig videre over
Europa. Kun en ringe Skare holdt sig ide asturiske
Bjergegne, og fra den udgik senere Rigerne Leon
og Kastilien. I Slaget ved Poitiers 732 satte Fran
kerne under Karl Martel en Bom for Maurernes
Erobringsplaner. 50 Aar senere fratog Karl den
store Maurerne den Del af Spanien, som laa
nordenfor Ebro og oprettede her den saakaldte
fpanste Mark; heraf opstod senere (i det 11te
Aarh.) de kristne Riger Katalonien, Aragonien og
Navara, som under stadige Kampe med
Maurerne hurtig opblomstrede. 756 stiftede den
omaijadiske Prins Abd ur-Rhaman et uafhængigt
Khalifat i Cordova. Maurernes eller Arabernes
Herredømme var af stor Betydning for Spanien.
Handel og Næringsveie tog et raskt Opsving, og
Kunster og Videnskaber dyrkedes med Iver, saa at
de arabiske Undervisningsanstalter i Spanien
søgtes af Studerende fra det øvrige Europa.
Spanien
Khalifatet i Cordova svækkedes imidlertid lidt efter
lidt og udstykkedes 1031 i flere indbyrdes
uafhængige Stater; de kristne Kongeriger i Spanien
benyttede sig heraf og 1212 forenede Leon,
Kastilien og Aragonien sig og leverede Araberne et
afgjørende Slag, som for stedse gjorde Ende paa
deres Herredømme i Spanien, om de end holdt
sig i Granada i endnu henved 300 Aar. 1137
var Katalonien ved Giftermaal blevet forenet med
Aragonien, hvis Konger efterhaanden udvidede
sine Besiddelser ved at erobre Sicilien, Sardinien
og Neapel. 1469 blev ved Ferdinand den ta
tholstes Giftermaal med Isabella, Kastiliens Ar
ving, Grundvolden lagt til dette Lands Forening
med Aragonien. Forinden var Kastiliens Om
rcmde blevet foriget ved Nykastiliens Erobring fra
Araberne omkring 1100, og ved Leons Indlem
melse 1230. Saaledes kom Ferdinand ved sin
Tronbestigelse til at herske over den stirfte Del
af Spanien. Senere erobrede han Granada fra
Maurerne, en Del af Navarra samt Neapel, som
nogen Tid havde varet stilt fra Nrragonien, og
derved var det store fpanste Monarki oprettet.
Det var dog first hans Dattersøn Karl den
første, som kom i uhindret Besiddelse as det hele;
han arvede desuden Nederlandene og de habsburg
isterrigste Lande. Udenfor Europa forigedes Sp??
mens Besiddelser ved Amerikas Opdagelse 1492.
Karls Valg til tysk Keiser (se Karl den femte)
bidrog ogsaa i høi Grad til at kaste Glans over
det spanske Monarki. Da Karl nedlagde
Regjeringen, efterfulgtes han af sin Søn Filip den
anden, ved hvis Tronbestigelse 1556 Spanien
var Europas mægtigste Stat; det spanske
Monarki omfattede nu i Europa foruden selve
Spanien tillige Sardinien, Sicilien, Neapel,
Nederlandene og Lombardiet. Men Filips Herskesyge,
Intolerance og Egensindighed bragte Spanien i de
42 Aar, han regjerede, et Knæk, som det siden ikke
har forvundet. Hans til Vanvid grændsende Iver
for at erhverve sig uindskrænket Magt og for at
omvende alle sine Undersaatter til den katholske
Religion fremkaldte Opstanden i Nederlandene,
som løsrev sig fra hans Herredømme. Under en
Krig med England blev Spaniens Overmagt til
sjøs knækket, og i Religionsstridighederne i
Frankrige, hvori han blandede sig, var Spanien
ogsaa uheldig. Da han 1598 fulgtes paa Tronen
af sin Søn Filip den tredie, var Spanien
trods de store Rigdomme, som strMmede ind fra
dets amerikanske Besiddelser, et udtimt og for
gjeldet Land. Under ham gil Landet med Kjampe
stridt sin Afmagtstid imide; henved en Million
Arabere, forn ikke vilde lade sig tvinge til at
antage Kristendommen, maatte udvandre, og derved
led Landet et stort Tab, da disse var blandt dets
flittigste og driftigste Indvaanere. Hans Søn
Filip den fjerde (1621—65) blandede sig
trods Landets Afmagt i Trediveaarskrigen og
firte paa egen Haand Krig med Frankrige, hvor
ved Provinserne Roussillon og Artois git tabt.
Portugal, som Filip den anden 1580 forenede
med Spanien, løsrev sig 1640. Under Karl
den anden (1665—1700) tabtes ogsaa endel
Besiddelser i Belgien, som den franske Konge
Ludvig den fjortende bemægtigede sig. Ved Karls Død
kom den bourbonske Fyrsteæt paa den spanske Trone,
idet en Sønnesøn af Ludvig den fjortende besteg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
