Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanien
den under Navn af Filip den femte (1700—46).
De øvrige Magter vilde ikke finde sig deri, og
derved opstod den spanske Arvefølgekrig (s. d.).
Saavel Filip selv som hans Søn og Efterfølger
Ferdinand den sjette (1746—59) var yderst
uduelige Regenter. Sidstnævntes Halvbroder Karl
den tredie (1759—88) udrettede vel i Begyndelsen
adskilligt til Landets Optomst; men snart blev han
et blindt Redssab for den tatholfle Geistlighed, og
dermed var det ogsaa stut med hans Reformbe
strcrbelser. Under hans Søn Karl den fjerde
(1788—1808) deltog Spanien først i Krigene mod
den franske Republik, men sluttede siden Forbund
med den og kom derved i Krig med England, som
aldeles tilintetgjorde den spanske Sjømagt og
derved berøvede Landet dets Forbindelsesled med
Kolonierne. Napoleon, som havde Brug for den
spansse Trone til en af sine BrMre. blandede sig
i Sagen; Karl blev paa Grund af Folkets Mis
forniielfe nMt til at takke af til Fordel for sin
SM, den fenere Ferdinand den syvende, og
1808 udncrvnte Napoleon sin Broder Josef til
Spaniens Konge. Men Napoleons feloraadige Frem??
gangsmllllde forbitrede Spanierne; de besluttede at
fordrive de forhadte Franstmcrnd og begyndte en
for de franske Hare hiist Melaggende Guerillakrig.
England understittede Opstcmden og sendte en Har
under Hertugen af Wellington til Spanien. Efter
en Ratte Kampe maatte Napoleon efter det uhel
dige Tog til Rusland gine Slip paa Spanien.
lofef forlod 1813 Spanien, og det efterfilgende
Aar indlaldtes Ferdinand og modtog Kronen,
men holdt itte sit Lifte om at regjere i Ouerens
stemmelse med den as Kortes 1812 vedtagne Kon
stitution. Han gik ganske i sine Forgjangeres
despotiske Fodspor, lod sig fuldkommen lede af den
intolerante Geistlighed og forfulgte med skaanselløs
Strenghed dem, som havde underkastet sig Napoleon,
samt de Liberale. En Opstand udbrM, og Kongen
blev nMt til at give efter og love at indfire Re
former. Men da han ved Hjelp af Stormagter
nes Indgriben og franske Bajonetter igjen sik fast
Fod paa Tronen, tog han sine Lifter tilbage, og
af dem, som havde deltaget i Opftanden, maatte
mange bide med Livet. Landets Fincmfer befcmdt
sig som Filge af de hyppige Uroligheder i den
stirfte Forvirring. De rige Kolonier var ved
forskjellige Opftande lidt efter lidt gaaede tabt,
og af disse eiede Spanien nu kun Kuba og
Portorito. Ferdincmds Dronning Kristina fik
den villielise Konge til at forandre Aruefilgen
derhen, at ogfaa Kvinder kunde arve Tronen;
derved tom ved hans Did 1833 hans Datter
Isabella i Besiddelse af den under Moderens
Formynderskab. Dette førte til en Opstand til Fordel
for Ferdincmds Broder Don Karlos, og en ide
lcrggende Borgerkrig begyndte. Don Karlos’s
Tilhangere, Karlisterne, retruteredes isar fra de
baskiske Provinser, som til Straf derfor mistede
endel crldgamle Rettigheder; dette gjid kun Olie i
Ilden. For at faa Hjelp af de Liberale lod Re
gentinden 1834 kundgjire en fuldstcrndig Amnesti
og gav Landet en Forfatning. To Aar efter
blev hun Mdt til at gjenindfire Forfatningen af
1812. Under Krigen indfirtes adskillige Reformer
i den indre Styrelfe, hvilket skyldtes de liberale
Ministerier. General Espartero var heldig i Kri
gen mod Karlisterne, og 1839 blev Don Karlos
sp??men
nidt til at flygte til Frankrige med Resten af sine
Tilhangere. Da Enkedronningen Aaret efter fit
en Lov dreven igjennem, hvorved Kommunerne
berMedes en stor Del af sin Selvstcrndighed, ud
brM en ny Opstand, forn tvang hende til at for
lade Landet. Formynderregjeringen overdroges
nu til Espartero, men heller itte han formanede
at tilfredsstille de MisfornMde, og efter tre Aars
Forlib nedlagde han sin Bcrrdighed. Ifabella var
nn bleven myndig; hendes Giftermaal med den
aandssvllge Frans af Assisi blev til liden Baade
for hende og hendes Land. Hendes Elskere blev
Rigets egentlige Styrere, og dll hun hyppig stif
tede disse, led Regjeringsanliggenderne under en
stadig Usitterhed. De dygtigste af de Mand. forn i
denne Tid forestod Regjeringen, var Serrcmo og
Narvaez. MisnMn med Isabella steg stadig, da
hun mere og mere sigte at indflrcenke Frihe
den og gjenindfire Absolutismen. 1854 satte
O’Donnel sig i Spidsen for en ny Opstand. hvor
ved Dronningen blev toungen til at antage
Efpartero forn Firfteminister. Efter hans Mini
sterium fulgte nu forstjellige andre, der snart sty
rede i liberal, snart i reattioncrr Aand; dette sidste
var fordetmeste Tilfaldet, og da flere og flere
Indstrcrulninger i Friheden foretoges og de liberale
Stlltsmcrnd landsforvistes, reiste der sig under Le
delse af Generalerne Serrcmo og Prim famt Ad
miral Topete 1868 en ny Opstand, forn fnart
udbredte fig over hele Riget. Efter de kongelige
Troppers Nederlag ved Alcolea, flygtede Isabella
ud af Landet, og en prouiforist Regjering med Ser??
rano og Prim som dens Ledere blev indsat. Denne
Regjering protlamerede fuld Troes- og Pressefrihet??
samt almindelig Stemmeret, uddrev lesuiterne og
inddrog en stor Del Klostre. I Februar 1869
traadte en konstituerende Forsamling sammen, og
4 Maaneder efter fremlagt??es den nye Grundlov,
hvorved det konstitutionelle Kongedimme beslut
tedes bibeholdt. Serrcmo blev midlertidig Regent,
og der skulde nu vcrlges Konge, efterat Isabella
var bleven ertlcrret for affat. Et Parti Mssede
Espartero valgt, men han vilde itte modtage Val
get; dette faldt da paa Prins Leopold af Hohen
zollern, hvilket gav Anledning til den franst-tyfle
Krig. Valget blev opgivet, og tilsidst faldt det
paa Prins Amadeo, ncrstcrldste Sin af Kong Vik
tor Emanuel af Italien, og den 30te Decbr. f. A.
besteg han den fpanste Trone. Partikampene ved
blev imidlertid, og det ene Ministerium afliste det
andet, saa at intet kunde udrettes. En ny
Karlistopstand udbrød under Don Karlos’s Sønnesøn,
der antog Navnet Karl den syvende, og tandte atter
Borgerkrigens Ncrdster, samtidig med, at de Ind
fMte paa Kuba gjorde Oprir og sigte at aftafte
Sp??mens Herredimme. Da Amadeo, trat af de
frugteslife Forfig Paa at indfire ordnede Til
stande, frafagde sig Tronen, ertlcrredes Spanien
for Republit. Men Uenigheden mellem det repu
blikanske Parti undergravede ogsaa den nye
Regjeringsform, samtidig med, at Karlistkrigen
krævede store Ofre. Efter en hel Del Famlen frem
og tilbage, blev Alfons, Isabellas Søn, 1874
udraabt til Konge og anerkjendt som saadan af den
overveiende Del af Nationen, og i en Alder af
17 Aar besteg han sine Forfædres Trone som
Alfons den tolvte. Krigen med Karlisterne
fortsattes nu med større Eftertryk, og efter flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
