Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spanien - Spanishtown (Port of Spain) - Spanske Arvefølgekrig - Spanske Kappe - Spanske Mark, se under Spaniens Historie - Spanske Sjø, d. s. s. Biskaiske Bugt (s. d.) - Spansk Karse eller Blomkarse - Spansk Flue. — Kantharidin - Spanskgrønt - Spansk Peber, se under Peber - Spansk Rytter - Spanskrør - Spansk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanishtown Spansk Sprog og Literatur145
Nederlag blev Don Karlos Mdt til at ftygte ud af
Landet 1876. Senere har der hersket Rolighed,
og under Alfons’s Regjering har Spanien i flere
Henseender gjort vigtige Fremskridt.
Spanishtown (Port of Spain), By paa Øen
Trinidad i Vestindien. med 13,000 Indb.
Spanske Arvefølgekrig kaldes den Krig, som
1 14 Aar (1701—1713) førtes mellem Frankrige og
Baiern paa den ene, og Østerrige, Holland og
Belglen paa den anden Side. Det habsburgske
Kongehus i Spanien udøde med den barnløse Konge Karl
den anden, og denne havde fir sin Død bestemt,
at en Sønnesøn af Ludvig den fjortende af
Frankrige, Filip af Anjou, skulde arve Tronen. Men
ved Karls Did 1700 protesterede Keiser Leopold
af Vsterrige derimod og gjorde Fordring paa den
spanske Arv for Erkehertug Karl af Østerrige, som
ogfaa var beslægtet med det spanske Kongehus.
Englaud og Holland, som frygtede for, at en
ncrrmere Forbindelse med Spanien stulde forige
Frankriges Magt, sluttede sig til Vsterrige. og
derved begyndte en af de blodigste Krige, Historien
kjender I selve Spanien holdt et Parti paa Filip,
et andet paa Karl. Krigen begyndte i Italien.
hvor den østerrigske Feltherre Prins Eugen 1701
indtog Mailand. I Spanien var Franskmandene
og det Filip hengivne Parti i Regelen heldige,
uagtet Englænderne satte sig i Besiddelse af
Gibraltar, men paa de andre Krigsskuepladse led de
franske Hære alvorlige Nederlag. 1702 drog
Markgreve Ludvig Vilhelm af Baden Baden med en
østerrigsk Armé mod den franske Fæstning Landau
og tvang den til Overgivelse. Rigtignok var
Bairerne og Franskmændene i Begyndelsen heldige i
Sydtyskland, stog General Styrum ved Hochstädt
og tilbageerobrede Landau Høsten 1703. Men
Marlborough rykkede med en engelsk-hollandsk
Hær ind i Tyskland og slog en fransk-baiersk Hær
ved Schellenberge 2dtn Juli 1704; lidt over en
Maaned efter tabte den franske Marskal Tallard det
blodige Slag ved Hochstädt mod Marlborough og
Eugen, og Franskmændene maatte gaa over
Rhinen og lade Landau i Stikken. 1706 vandt Eugen
en ny Seier ved Turin, hvorved han tvang de
Franske til at rømme Øvreitalien. 1707 indtog
Østerrigerne Neapel, og 1708 besattes Sardinien
af Englænderne. I de spanske Nederlande slog
Marlborough 1706 Marstal Villeroy ved Ramillies.
1708 befeirede Marlborough og Eugen Franst
mandene ved Oudenarde og 1709 ved Malplaquet.
Ludvig deu fjortende tilbM nu, da Frankriges
Kræfter var saagodtsom udtømte. at afstaa fra sin
Fordring om Filips Anerkjendelse som spansk Konge.
Men da Eugland og Vsterrige ligefrem forlangte,
at han med Magt stulde fordrive sin SMnefsn
fra Spanien, afstog han at indgaa paa Seier [[** mgl. et bindestrek ? sjk kilde **]]
herrernes ydmygende Betingelser. Da frelstes
Ludvig ved, at Krigspartiet i England styrtedes;
de Fransses Vaabenlytte vendte tilbage, og da
Keiser Leopold dMe barnlM, og hans Broder Karl
derved blev tyst Keiser, vilde hans Allierede ikke
langere stilte ham af Frygt for, at Spanien ved
at forenes med Vsterrige flulde blive for mcrgtigt.
1713 stullede England, Holland, Pormgal. Preus
sen og Savoien i Uttecht Fred med’ Frankrige,
hvorved Filip auerljendtes forn spansk Konge, men
maatte llfstllll de spanske Nederlande, [[** omtrent usynlig komma? **]] Mailand.
Neapel, Sardinien og Sicilien samt Gibraltar og
Minorka. Keiser Karl fortsatte Krigen, men blev
næste Aar nødt til at slutte Fred paa samme
Betingelser; af de afstaaede Lande beholdt Østerrige
Nederlandene, Mailand, Neapel og Sardinien.
Savoien fik Sicilien og England Gibraltar og
Minorka samt de spanske Besiddelser i Nordamerika.
Spanske Kappe, tidligere et ofte anvendt
Straffemiddel for mindre, især Politiforseelser.
Straffen bestod i, at der paa den, som dømtes
til at bære den spanske Kappe, blev trukken en
jernbeslaaet Tønde med Hul for Hovedet i
Bunden ned over den Dømtes Skuldre, hvorefter han
blev nødt til at bære den om i Byen, fulgt af
Pøbelens Haan.
Spanske Mark, se under Spaniens Historie.
Spanske Sjø, d. s. s. Biskaiske Bugt (s. d.).
Spansk Karse eller Blomkarse (Trapæolum [[** feil for Tro-? **]]
majus), en énaarig Slyngplante, der ofte dyrkes
fom Prydvext i Haverne. Den har gule eller røde
Blomster og en eiendommelig krydret starp Smag.
Blomsterknopperne, men fornemmelig de nmodne
Fri Pleier man at nedlagge i Eddike og benytte
til Pickles.
Spansk Flue (Lytta vesicatoria), Insekt af
Billeslcrgten, forekommer i det fydlige Europa;
den er af en Mygs Stirrelse med grin. metal
glinsende Farve, og opholder sig paa visse Træer,
af hvis Blade den lever. Insektet indeholder en
skarp, blæretrækkende Vædske, Kantharidin,
hvorfor den benyttes i Medicinen til det bekjendte
Spanskflueplaster.
Spanskgrønt, eddikesurt Kobberoxyd, faaes ved
at bringe Kobberplader i Berirelse med Eddike
og derefter udsatte dem for Luftens Paavirtning.
Det er et blaagiMt Faroestof. forn anvendes i temiste
og tekniske Viemed. til Fremstilling af Schwein
furtergrint, til Farver osv. Naar man toger sure
eller side Sager i ufortinuede Kobberkar og lader
disse henstaa udeu at skylle dem af. danner der
sig EpcmstgrMt paa den indvendige Side. Da
det er giftigt, maa man være omhyggelig med
Rengjøringen af saadanne Kar.
Spansk Peber, se under Peber.
Spansk Rytter, i Befæstningskunsten en 3—5
m. lang firkantet Bjelke, hvorigjennem der er
inddreven flere hinanden krydsende, 1½ m. lange,
tilspidsede Pæle. Den benyttes til at sperre
Adgangen til Broer, Porte osv. Flere spanske
Ryttere kan forenes ved Lænker.
Spanskrør, forskjellige Slags Palmearter, som
voxer i Ostindien, og hvoraf de bekjendte
Spanskrørstokke forfærdiges. Rørene anvendes desuden
af Paraplymagere, til Kurvfletning, Stolsæder osv.
Se forøvr. Art. Rotang.
Spansk Sprog og Literatur. Det spanske
Sprog er en Gren as den la.inste eller romerske
Sprogstamme (lingva [[** sjk innledn., defekt **]] Romana rustica). Ved
Romernes Erobring af Spanien undertryktes og
fordreves Landets oprindelige Beboere, og deres
Sprog forsvandt saagodtsom fra Halvøen;
imidlertid øvede det dog en vis Indflydelse paa det
romerske, saa at der endnu kan paavises Levninger
deraf i det nuværende Spanske. Vestgoternes og
Arabernes Erobring af Landet havde til Følge,
at Sproget i mange Henseender efterhaanden
lempede sig efter Erobrernes; saaledes opstod det
nuværende spanske Svrog. Det har mere Lighed
med Latinen end det Italienske og udmærker sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
