Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sprog. — levende og døde. — Sprogstammer eller ætter. — Den Indoeuropæiske Sprogstamme. — Den Semitiske Sprogstamme. — Den Kamitiske Sprogstamme. — Enstavelsessprogene eller den sydøst-asiatiske Sprogstamme. — Den Uralaltaiske Sprogstamme. — Den Dravidiske eller Sydindiske Sprogstamme. — Den Malayisk-polynesiske Sprogstamme. — Den Sydafrikanske eller Bantu-Sprogstammen. — Andre oceanske Sproggrupper. — Kaukasiske Sproggrupper. — De Centralafrikanske Sprog. — Amerikanske Sprog. — isolerede Sprog. — Sproglære. — Sprogbrug. — Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog
Side stirre eller mindre Sproggrupper, hvis in
dre Ligheder itte behøver at skrive sig fra
Stammestagtsillb, men som er for lidet nnderfigte
til at Fcrnomenet endnn med Bestemthed tan for
klares. Allerede af denne Grund vil derfor en
Inddeling. som stal omfatte alle Sprog, itt? knnne
vare helt ensartet. De vigtigste hidtil opdagede
Sprogstllmmer og Sproggrupper er: 1) Den
Indoeuropæiske Sprogstamme, som er den
mest udbredte og bedst underfMte af alle Sprog
stllmmer; den inddeles i 10 Grene (Familier),
nemlig: a) den indiske Gren, til hvilken de Mde
Sprog Sanskrit, Pratrit og Pali henregnes; til
Gruppens levende Sprog hirer Hindustcmi, som
tales over hele Nordindien, Sindhi i det nedre
Indus, Mllrathi og Gudscherati i Bombay, Ben
gali, Assami m. fl. i Bengalen, Nepali og Kasch
miri i Nord, Singhalesist osv ; til denne Gren
hirer og-aa Tatersprogene i Eurova; b) den iranske
Gren, hvortil llf Mde Sprog hirer Send eller
Gammelbllttrist, Gammelpersist eller Akamenist,
Pehlevi og Parsi; af Stammens levende Sprog
lan navnes Nypersiss, Kurdifl, Belndfchiss, Afgha
nist. Ossetisi; c) den armeniste Gren, bestaaende
af forstjellige Dialekter i Armenien. forn tidligere
har varet regnede til den iranske Gren; d) den
grafte Gren, som bestaar af de gammelgraste og
nygrcrste Dialekter; e) den thratist-illyriste, hvoraf
tnn Albanesist lever; f) den ltalisse. som i Old
tiden bestod af Latin, Umbrist og Ostist og nu
omfatter de saakaldte romanske Sprog, nemlig
Spanst, Portugisisk, Italiensk. Franss og ??umanst.
foruden nogle mindre dicilektcirtede Sprog: Pro
venyalss, Catalanfl, Rhcitoromanst, Ladinst (i Al
sterne) o. st.; g) den keltiske Gren, hvortil foruden
Gammelgallist (uddid) henregnes Kymrist (i Wales
og Bretagne) og Cornist (uddid) (i Cornwall) paa
den ene Side og Gcrlifl og Irst, tilsammen kal
det Gadhelist. (Irland, det stotste Hiilcmd og
Ven Man) paa den anden; h) den germanske
Gren omfatter Gotisk, Angelsachsist, gammelnor
diste Sprog (uddide). Hoitpfl, Nedertyst, Frisist,
Hollandsk, Flamsk, Engelfl, Norst, Svensk, Danst,
Islandsk, Fcrriifl; i) den baltiske (eller lettiske) Gren
omslutter (Gammel-) Preussist (uddid), Litauisk.
Lettisk; j) den slaviske Gren, som deler sig i to: den
sydistre, der omfatter det uddide Gammel (Kirke^
stllvifl og af nyere Sprog Vlovenfi. Bulgllriss,
Serbisk. Kroatisk. Ruthenfl (i Galicien) og Russisk;
og den vestslaviske, hvortil Mrer Czetist eller BM -
mifl, Polfl og Vendifl eller Sorbifi (i Lausitz).
Den baltiske og den slaviske Gren opfprtes fM
forn én under Navnet lettifl-stavist. 2) Den
Semitiske Sprogstamme deles i to Grene,
den nordsemitiste, hvortil horer Assyrisk babylo
nisk (uddid), FMitifl med Punisk og flere Dia
lekter (uddide). Hebraisk og Aramcrist. hvortil
regnes Kaldcrist, Syrisk. Maudaist (uddide), Ny
syrist og Sllmaritllnst; den sydsemitiste Gren om
fatter Arabist og Himjariss (eller Sabaist i Syd
arabien, uddid). samt de abessinske Sprog, af
hvilke Geez (tidligere kaldet 2Ethiopist) nu kun
lever som Bogsprog, Tigre, Amharist og Hciriri
(hvilket af enkelte henfires til den tamitiste
Sprogat) som Talesprog. 3) Den Kamitiske
Sprogstamme har tre Grene: det uddøde
Gammelægyptiske og Koptisk, de libyske Sprog
eller Berbersprogene i Nordafrita (fra Nilen vest-
Sprog
over til Atlanterhavet og fra Algier i Nord til
Senegal i Syd), og de nu faakaldte athiopisse
Sprog i Vstafrita mellem det Ride Hav og Ni
len (Bedscha-, Dantali-, Saho<, Somali- og
Gallasprogene); ftidligere opsprtes de semitiste og
tamitiste Sprog som en falles semitiss-kamitiss
Sprogstamme). 4) Enstavelsessprogene eller
den sydøst-asiatiske Sprogstamme, hvortil
hprer Kinesisk, bagindisse Svrog (Anamitist, Bir
manss. Siamesisi m. fl.), Thibetanst og Himalaya
sprogene; fden narmere Sammenhang mellem
denne Stammes Sprog er itte tilstrcettelig nd
redet; den givne Inddeling bir derfor betragtes
som en forelMig Gruppeklassifikation, Slagt
stabet fynes vel sikkert, men de narmere Beftem
melfer er for en stor Del usikre). 5) Den
Uralaltaiske Sprogstamme (ogsaa kaldet den
Turansse, tidligere den Finst-tatariste osv.) deles
i 5 Grene: den Tnngusiske i Nordist-Asien (med
Mllndschuiss), den mongolske Gren. som indbe
fatter Vstmongolsten. Bestmongolsten eller Kal
mutisten og Burjatist (mod Nord ved Baikal
sjien), den tyrkiste eller tatariste Gren, hvis
mange Dialekter ratter fra Mundingen af Lena
til det europaiste Tyrki, og inddeles i Tfchagatai
tyrtist eller Uigrist i Sydist (hertil hirer Tur
komannernes, Kafans Sprog o. fl.), Nordtyrkiss
(med lakntiss. de sydsibirisse Sprog, Nogaifl o. fl.)
og Vesttyrkiss eller Osmannifl i Anatolien, Rume
lien, paa Krim osv ), den samojediste Gren fra
Altlli over det arktiske Asien og langs det Hvide
Hav (hertil ostjakist-samojediste Sprog o. fl.), samt
endelig den finss-ugriste eller tschndiste Gren i
Vsteuropa og Nordasien. omfattende first de vest’
finske Sprog Finst. Gammeltschudist, Karelisk.
Esthnifl, Liviss (i Lifland), Lappisk, dernast Per
mist (ved Kamllelven) med Syrjansk rg Votjakist,
faa Volgafolkenes Sprog (Tschermissist og Mor
dvinst). samt tilstut Magyariss (eller Ungarft),
lugrist-Ostjakist (fra Nordural ist over Ob) og
Vogulst; til denne urlll<altlliste Sprogstamme er den
nyere Videnstab tilbpielig til at henfire ogsllll det
enkeltstllllende lapanesiss, uden dog endnu at have
naaet nogen Vished. 6) Den Dravidiske eller
Sydindiske Sprogstamme, som tilhørte de
oprindelige Beboere af Indien, fir Ariernes Ind
vandring, og hvis Sprog endnu tales af omtrent
50 Millioner, regnes af nogle Sftrogforstere til
den ural- altaiske Sprogstamme, men Sammen
hangen mellem de to Stammer er hidtil itte
bleven bevist; herhen hirer Tamil- (Tamul-)
Sproget (fir bencrvnt Malllbarist) og Telegu
sproget paa Koronillndelkysten, Kanaresist, Malaya
liss og Tulu paa Malabarkysten m. fl. 7) Den
Malayisk-polynesiske Sprogstamme, hvis Ud
strcrkning er den stMste af alle Sprogstammer,
omfatter to sitre Grene, den malayiske, hvortil
hirer Sproget paa HalMen Malatta, Sumatra,
Java, Borneo, Marianerne, Filippinerne, Molut
lerne, Formosa, Madagaskar. Kysterne as Celebes
og llndre Ver. hvis Indre beboes af Papuerne,
samt den polynesiske Gren, som indestutter Sproget
paa Nyselllnd (Maori), Sandwichsierne, Mar??
qneslls-, Samoa- vg Tongaierne, Tahiti m. st.;
til disse to Grene bir scmdsynligvis regnes som
en tredie den melanesiske, hvis Sprog er udbredte
over det melanesiske Arkipel (Fidsjiierne og andre
mindre Vgrupper nordost for Australien). 8) <sp>Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
