Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sprog. — levende og døde. — Sprogstammer eller ætter. — Den Indoeuropæiske Sprogstamme. — Den Semitiske Sprogstamme. — Den Kamitiske Sprogstamme. — Enstavelsessprogene eller den sydøst-asiatiske Sprogstamme. — Den Uralaltaiske Sprogstamme. — Den Dravidiske eller Sydindiske Sprogstamme. — Den Malayisk-polynesiske Sprogstamme. — Den Sydafrikanske eller Bantu-Sprogstammen. — Andre oceanske Sproggrupper. — Kaukasiske Sproggrupper. — De Centralafrikanske Sprog. — Amerikanske Sprog. — isolerede Sprog. — Sproglære. — Sprogbrug. — Sprogvidenskab - Sprudelsten - Spruner von Merz, Karl - Sprængning. — Explosive Stoffer eller Sprængstoffer. — Sprængprojektiler, se Projektil - Sprøite - Sprøitefisk - Spurgeon, Charles Haddon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog
Sydafrikanske</sp> eller Bantu-Sprogstammen
optager hele den sMdre Del af Afrika fra nogle
Grader nord for LEkvator (med Undtagelfe af
Hottentotternes og Bustmcrndenes Land) og om
fatter en Ratte Sprog, som deles i tre (under
tiden fire) Grene: en Mig, hvortil hirer Kaffer
(eller Zulu^), Zambefe- og Zanzibarsprogene, en
midtre med Setschuanllsproget og fiere andre, af
hvilke Tekezafproget undertiden regnes for en egen
(tredie) Gren, famt en vestlig Gren, som omfatter
Londa- og Kongofprogene foruden en Ratte andre.
9) Andre oceanske Sproggrupper, fom
lidet er underfigte og itte kan Miagtig tlasfifi
ceres; scrdvcmlig opfirer man to saadanne, de
australske Sprog, som maaste har indre Sam
menhang med hverandre, ligesom med det her
henhirende, nu uddide Tasmanske, og Papua
eller Negritofprogene (paa Ny<Guinea, Filivpi
nerne o. fl.), forn er endnu mindre kjendte. 10)
Kaukasiske Sproggrupper mellem det Sorte
og det Kasftisse Hav; den ene Gruvpe, den geor
gifle, som omfatter Georgisk. Mingrelist og Sua
nist. af hvilke alene Georgisten eier Literatnr,
har man forsMt at henfire fnart til den indo
europaiste Sprogstamme, fnart til den nral-alta
isse, men nden Held; den anden nordligere Grnpve
omfatter en Rakke Sprog (Tscherkessist. Lesghifl.
Mitschegist, Auarist og mange fiere). forn ikke er
vaaviste at staa i nogen Forbindelse enten ind
byrdes eller med den georgifle Gruppe. 11) De
Centralafrikanske Sprog, mellem den tami
tiste Sprogstamme mod Nord og Vst og Bantu
sprogftammen mod Syd. er endnn meget lidet
kjendte og kan ikke klassificeres, om man end tror
blandt dem at kunne udstille stirre og mindre
Grupper, som fynes at ligne hverandre eller hire
fammen. 12) under Benavnelsen Amerikanske
Sprog indesluttes alle de (dide og levende)
Sprog, som tales (taltes) af de Indfidte i Nord
og Sydamerika; om denne Afdeling gjelder det
famme. forn er fagt om den centralafrikanste.
maaste i endnu hiiere Grad; den omfatter en
Mangfoldighet?? af Sprogstllmmer, Sproggrupper
og enteltstllllende Sprog, hvis stMste Del hidtil
er lidet underfigte, og forn derfor itte lader sig
tlllssificere; af betydeligere eller mere kjendte
Sprogstammer og Grupper lan navnes den peru
anske med Kechua- (Quichua-) Dialekten som Ho
vedsprog, den mexikanske med Aztekisten. den cttha-
Passifle Sprogstamme med bl. a. Apache- og
Tschippevay-Indianernes Sprog og den eskimoiske
eller Innuit-Sproggruppen, som deles i Beft
estimoist (i det nordvestlige Amerika og NordM
asien), Vstestilnoist eller Karalist, huis Hoved
sprog GrMlandsten er, samt de arktiske Estimo
sprog. — Strengt t??get kjender man altsllll tun 8
almindelige Sprogstllmmer. hvortil kommer
en Ratte Grupper af mere’ eller mindre famhirige
Sprog samt et Par Grupper, forn i ethvert Fald
endnu kun lan betragtes forn geografiske Beteg
nelser. Derhos gives der et stirre Antal sallkaldte
isolerede (enteltstllllende) Sprog, forn dels er
for lidet kjendte til, llt man kcm henfire dem til
nogen af de ovenfor ncrvnte Stammer, dels er
saa forstjellige fra enhver af disfe. at Sprogfor
sterne er i Uoished om, til hvilken de Mr hen
regnes, dels endelig synes at vare en saa forvillet
Sammenfatning af Ord fra flere Sprogstammer,
Spnrgeon
at Modersproget hidtil itte har ladet sig opdage.
Herhen hirer det uddide Etruskiske i Nordilcilien,
som den nyeste Forskning dog har villet henfire
til den indoeuropaiste Sprogstamme, det Baskiske
(Males Vastist, kaldes af de Indfidte Estuara)
i Pyrencrerne, der tildels opfires forn en egen
Sprogstamme. da dets Dialekter itte synes at vare
beslcrgtede med noget Sprog paa Jorden, adskil
lige Negersprog i Nord- og Mellemafrita, Hot
tentott og Bustmllndssprogene i Sydafrita. mange
llmeritanfle og anstralsse Sprog, lapllnefist, som
imidlertid af nogle regnes tii den nral-altoiste
Stamme, enkelte Sprog i det nordlige Asien m.
fl. — Sproglære, se Grammatik. —
Sprogbrug, baade det populcrre Udtryk for, hvad man
i Svrogets Grammatik kalder dets Regler og
Love, og Betegnelsen for den itte altid regelrette
Praxis, forn til en given Tid gjir sig gjeldende
i Sproget. — Sprogvidenskab, Linguistik,
den Videnstab. fom beskjeftiger sig med at udforste
Sprogenes Qftrindelse og Vasen, det indbyrdes
Forhold mellem de forstjellige Sprog osv.
Sprudelsten kaldes enstags Kalksten, forn af
fatter sig ved varme, saltholdige Kilder, og som
ndmcrrker sig ved forstjellige Farver. Den kjendes
navnlig nnder dette Ncmn fra Karlsbad.
Spruner von Merz, Karl, tysk Historiker
og Kartograf, f. 1803. traadte 1825 fom LMnant
ind i den baiersse Arme. blev 1851 Kaptein i
Generalstaben, 1852 Major, 1869 Generalmajor
og 1869 GenerallMnant. 1864 udnaontes han
til Generaladjutant hos Ludvig den anden. Hans
Hovedverk er det store „Historisch geogr.
Handatlas“; af hans andre skrifter er „Atlas
antiquus“, „Histor. Karte von Europa, Westasien und
Nordafrika“ og „Leitfaden znr Geschichte von
Baiern“.
Sprængning, i Bergverksdriften den
Fremgangsmaade, at man i fast Fjeld borer et Hul og
sylder dette med et explosivt Stof, som derpaa
antcrndes og ved sin stærke Gasudvikling sprænger
løs Stykker af Fjeldet. Se forøvr. Art. Mine.
Som explosive Stoffer eller Sprængstoffer
benyttes Krudt, Nitroglycerin, Dynamit osv. (s. d.
Art.). — Sprængprojektiler, se Projektil.
Sprøite, Redskab eller Maskine til at
fremdrive Vcedster i en Straale og bringe dem til et
bestemt Sted, bestaar i den simpleste Form af en
Metalcylinder med trang Aabning og en Kolbe
i den anden Ende, ved hvilken Vadsten drives
ud. I Kirurgien gives Klyster-, Mund-, Vien-,
MavesprMe osv. Sarlig benyttes SprMer til
Slukning af Ildsvllade (se Brandsprøite).
Sprøitefisk (Chætodon rostratus), en isar paa
Java (Ostindien) forekommende Ferstvandsnfl af
de Pigfinnedes Orden, bliver indtil 6 Tommer
lang. har spids Snnde og store Ryg- og Nnalfinner,
fom bagtil er tvert afstnmpede. Sit Navn har
den faaet af, at den med benndringsvcrcdig Sik
kerhed kan spriite en liden Vandstrallle mod et
vist Punkt endog i 4—6 Fods Afstcmd. Den lever
af Infekter, som den fanger Paa den Maade, at
naar den bemcrrker et Insekt paa et udover Floden
ludende Grasstr??a, fMmmer den derhen, ssyder
en Vllndoraabe hen paa Insektet faa det falder
ned og griber det derpaa.
Spurgeon (udt. Spørdfjn), Charles Haddon,
bekjendt Baptistprædikant, f. 1834 i det engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
