Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stedinger - Stedingk, Curt Bogislav Ludvig von. — Viktor von Stedingk - Stedmorsblomst - Steele, Richard - Steen, Adolf - Steen, Jan - Steenbuch, Henrik Nikolai - Steensen, Nils (Nicolaus Steno) - Steenstrup, Johannes Japetus Smith - Steenwijk, den ældre, Hendrik. — Hendrik Steenwijk, den yngre - Steenwinkel, Hans eller Johannes de Embda (fra Embden). — Hans Steenwinkel - Stefan (Paver). — Stefan den første, den hellige. — Stefan den anden. — Stefan den tredie, kaldes den anden. — Stefan den tredie. — Stefan den fjerde. — Stefan den femte. — Stefan den sjette. — Stefan den syvende. — Stefan den ottende. — Stefan den niende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
StefanStedingl 169
Interdikt, og Pave Gregor den niende lod prædike
et Korstog mod dem. 1233 overfaldt en Hær paa
40,000 Mand under Hertugen af Brabants
Anførsel deres Land og ødelagde det paa det
frygteligste, nedsablede Befolkningen uden Hensyn til
Alder eller Kjøn og lod en Mængde dømme til
Kjætterbaalet. [[** et punktum omtrent uten isverte i trykt kilde **]]
Stedingk, Curt Bogislav Ludvig von, svensk
Feltmarssal, f. 1746, d. 1837, gik først i fransk
Militærtjeneste og deltog som fransk
Brigadegeneral i den nordamerikanske Frihedskrig. Under den
svensk-russiske Krig 1788—90 havde han
Overbefalingen over en Del af den svenske Armé og
tilføiede Rusferne flere Nederlag. Senere var
han fvenss Gefandt i Petersburg og var 1813—14
Kronprins Karl Johans Ncrsttommanderende i
Felttoget mod Napoleon. — Viktor von
Stedingk, foregaaendes Broder, f. 1751, d. 1823,
svensk Generaladmiral, var ogsaa en fremragende
Militær og udmærkede sig bl. a. som Anfører for
den fvenste Skjærgaardsflaade i Slaget ved
Svensksund 1790.
Stedmorsblomst (Viola tricolor), Plante af
Fiolfamilien, med opret, grenet Stilk, ovale Blade,
lyreformede Axelblade og flerformede Kroner, hvis
Farve vexler i blaat, gult, violet og hvidt. Den
voxer især paa tørre Bakker og blomstrer til langt
ud paa Høsten. Af denne Art dyrkes i de senere
Aar som Prydplanter en Mængde vakre
Varieteter med meget store Blomster. Disse trives i
Norge overalt, hvor Mennesker kan bo.
Steele (udt. Stihl), Sir Richard, engelsk
Literat, f. 1671, d. 1729, traadte ind i den kongelige
Hestgarde og førte et lystigt og eventyrligt Liv.
Senere ofrede han sig for literære Sysler og
udgav bl. a. Tidsskrifterne „The tatler“, „The
Spectator“ og „Guardian“, som vandt stor Indflydelse.
Steen, Adolf, dansk Mathematiker, f. 1816,
blev 1861 Professor i Mathematik ved
Kjøbenhavns Universitet og var i en Række af Aar
Medlem af Rigsdagen. Han har udgivet flere
mathematiske LarebMer, som har vundet stor
Udbredelse.
Steen, Jan, berømt hollandsk Maler, f. 1636,
d. 1689, uddannede sig under Brouwer og van
Goyen. Da han ikke formaaede at ernære sig og
sin Familie ved Penselen, oprettede han først et
Bryggeri, og da denne Spekulation mislykkedes,
nedsatte han sig som Skjænkevert. De Scener,
han derved daglig var Vidne til, har han i
mesterlig Grad forstaaet at gjengive paa Lærredet.
Hans Billeder udmærker sig ved en fortrinlig
udført Komposition, fin Opfatning og ypperlig
Kolorit. Til hans bedste Arbeider hører „Keglebanen“,
„Den syge Dame“, „Bryllupsfesten“ og
„Brylluppet i Kana“.
Steenbuch, Henrik Nikolai, norsk Jurist, f.
1774, d. 1839, tog 1810 juridisk Embedsexamen
og blev 1814 Overretsprokurator i Trondhjem.
1816 udnævntes han til Lektor i Lovkyndighed ved
Kristiania Universitet og to Aar senere til
Professor. Han har skrevet adskillige Afhandlinger
om juridiske, historiske og politiske Emner. 1827
var han Storthingsmand fra Kristiania.
Steensen, Nils (Nicolaus Steno), dansk
Videnskabsmand, f. 1638, d. 1686, studerede Medicin
og Anatomi først i Kjøbenhavn, senere i Holland
og Frankrige. Som Anatom lagde han snart saa
omfattende Kundskaber for Dagen, at han tiltrak
sig almindelig Opmærksomhed; saaledes blev han
paa en Reife til Italien udncrvnt til Lage hos
Hertugen af Tostana. Under sit Ophold i ??b
landet blev han lidt efter lidt vunden for den
katholste Kirke, og 1667 gik han over til den.
Fem Aar senere fulgte han Griffenfeldts Opfor
dring til at modtage en Professorpost i Anatomi
ved KjMenhavns Universitet, men hans religiM
Grublerier hindrede ham i at ofre sig for sin
Videnstab. Efter to Aars Forlib vendte han til
bage til Italien, blev viet til Prest og udncrvntes
1677 til Biskop og apostolisk Vikar i Norden.
Hans Religionsiver udartede tilsidst til Fanatisme,
saa at han ved strenge BodsMelser og Selvvin
sler forkortede sit Liv. Som Anatom gjorde han
flere betydningsfulde Opdagelser, og hans
Forskninger angaaende de fossile Levninger afgav det
første paalidelige Grundlag for Geognosien.
Steenstrup, Johannes Japetus Smith, dansk
Naturforsker, f. 1813, blev 1845 Professor i Zoo
logi ved KjMenhavns Universitet. Som Natur
kyndig har han erhverve. sig megen Anseelse og paa
sine Reifer gjort mange interessante videnskabelige
Opdagelser. 1839—40 gjorde han en
Forskningsreise til Island og 1844 en lignende til
Færøerne og Skotland; desnden har han flere Gange
bereist det sydlige og østlige Europa. Blandt
hans naturhistoriske Forfininger kan navnes hans
Undersigelse af Blcrkspruterne, Snyltekrebsene og
Flyndrerne. Som flittig Gransker af de dunste
Torvmyrer, Kjikkenmøddinger og Levninger fra
Stenalderen har han leveret vigtige Bidrag til
Løsningen af Spørgsmaalet om Menneskeslægtens
Optræden i Danmark i den forhistoriske Tid.
Steenwijk, den ældre, Hendrik van, flandersk
Maler. f. 1550, d. 1604, har især udmærket sig
som Arkitektur- og Dekorationsmaler. — Hans
Søn Hendrik Steenwijk, den yngre, f. 1585,
d. 1640, var ogsaa en fremragende Arkitekturmaler.
Steenwinkel, Hans eller Johannes de Embda
(fra Embden), dansk Arkitekt, har isar gjort fig
navnkundig ved i Slutningen af det 16de Aarh.
at opfire Tycho Brahes berMte Observatorier
Uranienborg og Stjerneborg paa Øen Hveen. —
Hans Søn Hans Steenwinkel, f. 1587, d.
1639, vandt ogsaa megen Anseelse som Bygmester.
bl. a. ved Bygningen af Rundetaarn (s. d.) ved
Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn, hvilket dog først
fuldførtes efter hans Død, i 1642.
Stefan, Navnet paa 9 Paver. Stefan den
første (254—57), den hellige, hævdede
ligeoverfor Cyprian af Karthago Kjætternes Ret til at
døbe og fremkaldte derved et Schisma mellem
Romerkirken og de afrikanske Kristne. — Stefan
den anden var kun fire Dage Pave (Marts 752)
og regnes derfor ikke med i Paverætten. Den
virkelige Stefan den tredie kaldes derfor den
anden; han var Pave 752—57 og kom i Krig med
Longobarderne, mod hvem han kaldte Pipin den
lille til Hjelp. Pipin stog Longobarderne og
tvang deres Fyrste Aistulf til at afstaa Exarthctte.
til Paven, hvorved han lagde Grunden til
Pavernes verdslige Herredømme; til Tak herfor
salvede Stefan Pipin til Frankernes Konge. —
Stefan den tredie (768—72) lod paa en Synode
i Rom 769 Helgen- og Billeddyrkelsen stadfæste,
hvilken en Synode i Konstantinopel havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
