Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stefan (Paver). — Stefan den første, den hellige. — Stefan den anden. — Stefan den tredie, kaldes den anden. — Stefan den tredie. — Stefan den fjerde. — Stefan den femte. — Stefan den sjette. — Stefan den syvende. — Stefan den ottende. — Stefan den niende - Stefan (Konger i Ungarn). — Stefan den første, den hellige - Stefanskorn eller Lusefrø - Stefanus (Martyr) - Stefanus fra Byzanz - Steffens, Henrik - Stege - Stegen - Steier eller Steyr - Steiermark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stefan
forkastet. — Stefan den fjerde (816—17) var
uden Betydning. — Stefan den femte
(885—91) havde langvarige Stridigheder med Keiser
Karl den tykke og kronede senere Guido af Spoleto
til Konge af Italien. — Stefan den sjette
(896—97) indvikledes i de daværende Partikampe
i Italien og gik saa vidt i sin lave Hevngjerrighed,
at han lod den foregaaende Paves Lig opgrave
og mishandle. Han blev efter faa Maaneders
Regjering fanget og kvalt i Rom. — Stefan
den syvende (929-31) var et villieløst Redskab
i Hænderne paa den berygtede Kvinde Theodora
og hendes Datter Marozia, som herskede
fuldstændig enevældig i Pavestolens Navn. — Stefan
den ottende (939—42) var ligeledes en yderst
svag Mand, som gik i de politiske Partiers
Ledebaand. — Stefan den niende (1057—58)
bidrog som Kardinal til det fuldstændige Schisma
mellem den græske og den romerske Kirke.
Stefan, Navn paa fem Konger i Ungarn, af
hvilke kun den første, den hellige, fortjener at
nævnes. Han regjerede fra 997 til 1038 og var
en af sin Tids ædleste og betydeligste Fyrster.
Han indfirte Kristendommen og gav sit Land
enslags Forfatning samt gode Love. Af Paven fil
han Titelen „Apostoliske Majestæt“ samt en Krone
(den saakaldte Stefanskrone), der endnu opbevares
som Symbol paa Ungarernes nationale Enhed.
Stefanskorn eller Lusefrø, en Art
Ridderspore (Delphinium staphisagria), hvis Frø
indeholder et skarpt, giftigt Stof. I pulveriseret
Tilstand benyttes Frøet til at fordrive Utøi.
Stefanus, en af de syv Fattigforstandere eller
Diakoner, som Apostlerne udnævnte i Jerusalem
kort efter Kristi Himmelfart. Han skildres som
„en Mand fuld af Tro og Kraft“ (Ap. Gj. 6, 8).
Hans modige Optræden gav Anledning til en
Forfølgelse, for hvilken han selv blev Offer, idet
han blev stenet af Jøderne Aar 36 eller 37.
Stefanus er den første historisk bekjendte Martyr i den
kristne Kirke; hans Mindedag er 26de Decbr.
Stefanus fra Byzanz, græsk Geograf i
Begyndelsen af det 6te Aarh. e. Kr., skrev under
Titelen „Ethnica“ en geografisk Ordbog, forn er
et Uddrag af 300 Forfatteres Verker. Den inde
holder ikke blot Navnene paa Folk, Lande, Byer,
Bjerge og Floder, men ogsaa en Angivelse as
fiere Ncttioners virkelige eller antagne Udspring.
En stor Del af dette Verk er bleven opbevaret
til vore Tider.
Steffens, Henrik, Filosof, Naturforsker og
Digter, f. i Stavanger 1773, d. i Berlin 1815,
kom 1779 med sine Forældre til Helsingør, senere
til Roskilde og Kjøbenhavn og blev Student 1790
samt lagde sig efter Naturvidenskaberne. 1796
nedsatte han sig i Kiel som Privatdocent i
Naturhistorie, hvor hans Forelæsninger stærkt besøgtes
og hans aandrige Veltalenhed forskaffede ham stort
Ry. Senere gik han til Tyskland, hvor han
stiftede Bekjendtstab med flere fremragende Aander,
deriblandt med Schelling, hvis Forelæsninger over
Naturfilosofi fik en stor Indflydelse paa hans
Udvikling. 1802 vendte han tilbage til Kjøbenhavn,
hvor han fortsatte sin Forelæsningsvirksomhed og
udgav en Del af sine Foredrag i det
epokegjørende Verk „Indledning til filosofiske
Forelæsninger“. Hans Anseelse voxede stadig, og i visse
Retninger blev hans filosofiske og videnskabelige
Steiermart
Anskuelser banebrydende. Blandt dem af hans
talrige Tilhørerkreds, paa hvem han udøvede den
betydningsfuldeste Indflydelse, kan nævnes
Oehlenschlæger, Grundtvig, Brødrene Ørsted og Mynster.
Da hans i flere Retninger noget frie Anskuelser
var iveien for hans Ansættelse hjemme, modtog
han 1804 det ham tilbudte Professorat i
Mineralogi og Filosofi i Halle; i samme Egenskab
forflyttedes han 1811 til Breslau og 1832 til
Berlin. Af hans talrige Skrifter, som alle
vidner om ualmindelig Begavelse og stor Lærdom,
kan nævnes: „Grundzüge der philosophischen
Naturwissenschaft“, „Handbuch der Oryktognosie“,
„Anthropologie“, „Carricaturen des Heiligsten“,
„Von der falschen Theologie und dem wahren
Glauben“ og „Christliche Religionsphilosophie“;
desuden Romanerne „Die Familien Walseth und
Leith“, „Die vier Norweger“, „Malcolm“ og „Die
Revolution“. Sit Livs Erindringer har han
nedskrevet i „Was ich erlebte“.
Stege, By paa den danske Ø Møen, med 2000
Indb. og ganske livlig Handel og Industri. Her
laa tidligere det i Danmarks Historie oftere
omtalte stærke Slot Stegeborg.
Stegen, Prestegjeld i Salten, Nordlands Amt,
bestaar af Sognene Stegen og Ledingen.
Steier eller Steyr, By i Østerrige ved
Floden Ens, med 13,500 Indb., flere høiere
Undervisningsanstalter og betydelig Industri i Uld-,
Bomuld- og Metalvarer.
Steiermark, østerrigsk Hertugdømme og et af
Monarkiets Kronlande, grcendfer i Nord til Hertug
dMmet Vsterrige. i Vst til Ungarn og Kroatien,
i Syd til Krain og i Vest til Kärnten og
Salzburg. Dets Fladeindhold er 22,454 km.² og
Folkemængden 1,185,000. Landet er meget
bjergfuldt, da det gjennemstjares af Alpernes
Hovedkjæde, som deler sig i flere Forgreninger. Kun
i det fydlige findes endel Sletteland. Fjeldryg
gene, fom paa mange Steder er gjennemskaarne
af trange Pas og tildels frugtbare Dale. er af
anselig Høide og enkelte Toppe rager næsten 3000
m. over Havet. Gjennem DalstrMene bugter
sig flere Floder, som alle har AflM til Donau;
de vigtigste er Ens, Mur, Drau og Save. Af
Indfjier findes en hel Mcrngde, men ingen af
dem har nogen betragtelig StMrelse. Paa Grund
af Landets Fjeldncttur er luv omtrent en Tredje
del af dets Omraade stikket for Dyrkning, og hen
ved Halvdelen er bevoxet med Skov. hvorfor Korn
avlen itte stratter til for Befolkningens Behov, hvor
imod Kvagavlen afgiver ikke ??betydelig, til Udfirfel.
Af Kulturplanter dyrkes desuden Vin, Hamp,
Humle, Lin og Kardeboller. Af Mineralier findes
en Mcrugde, og Bergverksdriften staar som Filge
deraf paa et HM Trin; de vigtigste Mineralier
er Jern, Bly, Zink, Grafit, Stenknl og SM
samt Stenfalt. Ogsaa lagten er af ikke uvcr
fentlig Betydning, og Industrien, forn fornemmelig
omfatter Metalvarer, er livlig, ligesaa Handelen.
Befolkningen, som for StMstede.en er af tyst
Herkomst, hirer for det meste til den romerfl
klltholste Kirke. Landets indre Anliggender styres
af Landdagen, son samles hvert Aar og
bestaar af 63 Medlemmer. Til den østerrigske
Rigsdag sender Hertugdømmet 63 Repræsentanter.
— I aldre Tider, under Roms Herredømme,
udgjorde det østlige Steiermark en Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
