Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - Stenbit, 1) se Havkat; 2) se Rognkjæxer - Stenbock. — Gustaf Olofsson Stenbock. — Gustav Stenbock. — Johan Gabriel Stenbock, Greve. — Gustaf Otto Stenbock, Greve. — Grev Magnus Stenbock - Stenbræk eller Bergsildre - Stenbuk - Stenbukken - Stenbukkens Vendekreds, se Vendekredsene - Stenbäck, Lars Jakob - Stendal - Stendreier - Stene (Fiskevær) - Stenersen, Peter Kristofer - Stenersen, Stener Johannes - Stenfalk, se Falkeartede - Stenfrugtfamilien. — Stenfrugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Redskaber, og da Metallernes Brug var
saagodtsom ukjendt. Den ligger hos de civiliserede
Folkeslag forud for enhver historisk Optegnelse og
omfatter rimeligvis Menneskeslægtens Barndom.
Imidlertid er det udenfor al Tvivl, at enkelte
Folkeslag i den forhistoriske Tid, da der ingen
større Samfærdsel fandt Sted, i lang Tid kan
have kjendt Brugen af Metaller, førend
Kundskaben derom naaede de mere fjerntboende Folk.
Stenalderens Periode bliver saaledes høist
forskjellig for de forskjellige Egne af Jorden.
Stenalderen afløstes af Broncealderen, som igjen maatte
vige for Jernalderen.
Stenbit, 1) se Havkat; 2) se Rognkjæxer.
Stenbock, svensk Adelsslægt, hvoraf flere har
erhvervet sig et Navn i den svenske Historie.
Gustaf Olofsson Stenbock, d. 1494, var
svensk Rigsraad og en Tid Befalingsmand paa
Elfsborg. — Hans Dattersønnesøn Gustav
Stenbock var ligeledes Rigsraad og indehavde fenere flere
HM Embeder; hans Datter blev gift med Gustav
Wafa. — Johan Gabriel Stenbock, Greve,
f. 1640, d. 1705, var først Rigsraad og
Rigsstaldmester, derpaa Rigsmarskal under Karl den ellevte og en
af dennes indflydelsesrigeste Raadgivere. — Gustaf
Otto Stenbock, Greve, f. 1614, d. 1685,
udmærkede sig i Trediveaarskrigen og svang sig efterhaanden
op til General; fenere var han en Tid General
guvernir i Riga og deltog i det polste Felttog
under Karl den tiende, hvorved han indlagde sig
ny Berimmelse forn duelig Harfirer. 1656 stog
han den polste Har ved Filippovo, hjalp til ved
Indtagelsen af Warschau og kjcrmpede senere mod
Danmark, i hvilken Krig han bl. a. havde Anfir
selen over de Tropper, forn forfvarede den fvenste
Grcrndfe mod Norge. — Hans Søn Grev
Magnus Stenbock, f. 1664, d. 1717, er den mest
berømte af Slægten. Som ung var han dels
i hollandsk, dels i tysk Krigstjeneste og blev ved
sin Hjemkomst Oberst i den svenste Armé, led
sagede Karl den tolvte paa hans Felttog til
Polen, Sachsen og Lifland, og blev paa Grund
af sin Kjcrlhed i Slaget ved Narva udncrvnt til
Generalmajor. 1706 ansattes han forn General
guvernM i Skaane, og hans kraftige og tloge
Styrelse skyldes det i høi Grad, at Sydsverige
itte efter Karls Nederlag ved Pultava strax blev
oversvimmet af danske Tropper. Da Fredrik den
fjerde 1710 gjorde Landgang i Skaane, famlede
han en Har paa 14,000 Mand, uagtet Provinfen
nasten var blottet for vcmbenfirt Mandstab, og
med denne Har. forn vistnok led Mangel paa de
uundvcrrligste KrigsforMdenheder og tillige var
daarlig idet, stog Stenbock Danflerne fuldstandig
ved Helsingborg samt betryggede Landet mod Indfald
fra norst Side. Som svensk Feltmarssal git han
1712 med en Har til Pommern og flog de for
enede danste og sachsiske Arméer ved Gadebufch.
Men af Mangel paa Understittelfe maatte han
snart vige for den overlegne Fiende og kastede sig
ind i Tønningen, hvor han i Mai 1713 blev
tvungen til at overgive sig med sin Arme. [[** utydelig, sjk kilde om her er en aksent **]]
Han fMes fom Fange til KjMenhavn og dMe der
fire Aar efter.
Stenbræk eller Bergsildre (Saxifraga),
Plante af de Tofrøbladedes Orden, med
kapseldannet Frugt. I Norge forekommer flere Arter,
fornemmelig tilfjelds. Enkelte af dem har vakre
Blomster, deriblandt Snesildre (S. nivalis),
Rødsildre (S. oppositifalia) og Guldsildre
(S. aizoides); men den vakreste af alle i Norge
voxende Arter er Fjelddusk eller Venegut
(S. cotyledon).
Stenbuk (Capra ibex), en Underafdeling af
Gjedestagteu, men meget stirre og kraftigere byg
get end den tamme Gjed. Den opnaar en Langde
af 1⅔ m., har henved 1 m. lange, bagouer Miede
Horn og er af Farue brungr??a paa Ryggen og
hvid under Bngen. Den forekommer fparfomt i
de mest utilgjcengelige Fjeldegne i Schweiz og
Savoien, og var fir et meget talrigt Bildt, men
er ved hensynslis lagt bleven faagodtsom udryd
det. Stenbuttens Evne til at tlatre om ide
bratteste Fjeldsider og langs svimlende Ufgrunde
er forbanfende. og lagten paa den traver derfor
baade Rasshed og Udholdeuhed. — Forstjellige
Afarter af den forekommer i Asiens og Afrikas
Fjeldsystemer.
Stenbukken, Stjernebillede i Dyrekredsen paa
den nordlige Himmel.
Stenbukkens Vendekreds, se Vendekredsene.
Stenbäck, Lars Jakob, finsk Digter, f. 1811,
d. 1870, blev 1846 Rektor i Wasa, 1855 Pro
fessor i Helsingfors og s. A. Prest i Storlyro.
Allerede forn Student vatte han Opmcrrksomhed
ved sine lyriske Digte. som er rige paa poetisk
SkjMhed. Hans „Dikter“ er udkomne i flere
Oplag.
Stendal, By i prenssisk Sachsen, med 13,000
Indb. og livlig Handel.
Stendreier (Strepsilas collaris), Fugl af
Sumpfuglenes Orden, er af en Stærs Størrelse,
med langt, lidt opadbiiet Ncrb, fort- og hvidbroget
af Farve og forekommer kun ved Havkanten. Den
lever af Krebs og Bløddyr, som den faar fat i
ved at vende eller flytte mindre Stene.
Stene, et af Vestlofotens vigtigste Fiskevær,
paa Sydsiden af Vestvaagø.
Stenersen, Peter Kristofer, f. i
Gudbrandsdalen i Norge 1723, d. 1776, studerede ved
Kjøbenhavns Universitet og blev Prest ved en
Landsbymenighed paa Sjælland. Han er Forfatter til
flere Digte, især i rimfrie Vers, af hvilke
navnlig et beskrivende, „Junkerskilden“, udmærker sig
ved lyrisk Følelse og Flugt. Hans ældre Arbeider
er stærkt paavirkede af Klopstock.
Stenersen, Stener Johannes, norsk
Videnskabsmand, f. i Jevnaker paa Hadeland 1789, d.
1835, dimiteredes 1807 fra Kristiania Latinskole
og tog 1811 theologisk Embedsexamen med
Udmærkelse. Aaret efter blev han Kateket ved Vor
Frelsers Kirke i Kristiania, og da det norske
Universitet blev oprettet, ansattes han som Lektor i
Theologi ved samme og 1818 som Professor. Han
var en af det nye Universitets mest fremragende
Lærere. hvis Virksomhed fik stor og varig
Indflydelse. Ogsaa som videnskabelig Forfatter
udmærkede han sig, og af hans Skrifter kan
nævnes „Udsigt over den Lutherske Reformation“,
„Den kristne Kirkes Historie“ og „Hans Nielsen
Hauges Liv“.
Stenfalk, se Falkeartede.
Stenfrugtfamilien (Amygdaleæ), Træer eller
Buske med fjernervede Blade, omfatter ca. 100
Arter og forekommer især i det tempererede
Jordbelte paa den nordlige Halvkugle. Herhen hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
