Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Steinmann, Peter Kristian - Steinmark, se Stenmarv - Steinmetz, Karl Friedrich von - Steinthal, Hegmann - Stemme. — Stemmeridsen. — Stemmebaandene. — - Stemmegaffel - Stempel (Stængsel) - Stempel (graveret Redskab) - Stempelafgift - Stempelakten - Sten (mineralsk Legeme) - Stein (afsondret Legeme) - Sten (tidligere Stein) (Gaard) - Stenalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steinmark
Under Krigens Begyndelfe 1864 var han Chef
for en Dlvision og fenere den danske Armes
Vverflbefalende. Senere var han kommanderende
General i Jylland og paa Fyen og blev 1874—75
Krigsminister.
Steinmark, se Stenmarv.
Steinmetz, Karl Friedrich von, preussisk
Generalfeltmarskal, f. 1796, d. 1877, deltog som ung
Officér i Felttogene mod Frankrige 1813—14 og
blev fiere Gange saaret. 1829 avaucerede han til
Kaptein og 1839 til Major, deltog i Felttoget i
??Vlesvig og udncrvntes 1851 til Oberst og Chef
for Klldettorpset. I den preussiss-isterrigsse Krig
1866 firte han som General Kommandoen over
et Hcerkorps. besatte BMmen og seirede ved
Nachod og Skalitz over Vsterrigerne. I Krigen mod
Frankrige 1870 erholdt han Kommandoen over
firste preussiste Armékorps, kjæmpede med Held
ved Spichern, Forbach, Metz og Gravelotte og
udnævntes til Generalfeltmarskal, men fjernedes
fra Krigsstuepladfen paa Grund af sin
Egenraadighed og blev Generalguvernør i Posen og
Schlesien. Senere var han Medlem af det preussiske
Herrehus.
Steinthal, Hegmann, fremragende tysk
Sprogforsker, f. 1823 af jødiske Forældre, lagde sig efter
lingvistiske og filosofiske Studier og nedsatte sig
1850 i Berlin som Docent i Sprogvidenstab og
Mythologi. Siden 1872 har han varet Larer ved
den jidiste Hoistole sammesteds. Han har udgivet
flere fprogvidenstabelige Verker, hvoriblandt „Der
Ursprung der Sprache, im Zusammenhange mit
den letzten Fragen alles Wissens“, „Charakteristik
der hauptsächlichsten Typen des Sprachbaues“,
„Abriss der Sprachwissenschaft“, „Die Sprache
im allgemeinen“ og „Wilhelm von Humboldts
sprachphilosophische Werke“. Sammen med Pro
fesfor M. Lazarus grundlagde han 1859
„Zeitschrift für Völkerpsychologie und
Sprachwissenschaft". Gjennem alle Steinthals betydningsfnlde
Arbeider gaar som en rød Traad Paavisningen
af de forskjelligartede sjelelige Anlæg og
Retninger, som har havt og har Indflydelse paa et
Sprogs Formning og Sprogenes Forskjellighed.
Stemme, den Lyd, som Mennesket og de
høierestaaende, gjennem Lungerne aandende Dyr
frembringer ved Hjelp af Stemmeredskaberne,
hvilket sker ved at lade en kraftig Luftstrim pas
sere disse. Til Frembringelse af Stemmen med
virker Lungen, Luftrøret, Strubehovedet samt
Mund- og Næsehulen. De egenllige Stemme
redstaber er Stemmeridsen (Rima glottidis)
en afiang Spalte i Strnbehovedet samt
Stemmebaandene (ligamenta glottidis). Naar Luften
under Udaandingen paafører Stemmeridsen, sætter
den Stemmebaandene i en vibrerende Bevægelse,
hvorved Lyden opstaar, ganske paa samme Maade,
som naar en Luftstrøm passerer Tungen i en
Orgelpibe; Mund- og Næsehulen virker nærmest
som enslags Resonnansbund. Stemmens Høide
beror paa Stemmebaandenes Langde; jo langere
disse er, jo grovere bliver Stemmen, og omvendt.
Den mennestelige Stemme er faaledes i Barne
alderen ens for begge KjM, idet Stemmebaan
denes Langde er omtrent ens baade hos Gutter
og Piger. Men ved KjMsmodenhedens Indtrcr
delse (Pubertetsalderen) tiltager Mandens Stem
mebacmd i Langde, indtil de er omtrent en Tre-
Stenalderen
diedel langere end Kvindens. Sygelige Affet
tioner i Strnbehovedet, som Kcttarrh. foraarfager
Forandring i Stemmen; denne tan endog ganske
tabes, hvilket foraarfages ved Lammelse af Stemme
baandene (Maalløshed, aphonia). — Stemme
betegner i Musiken dels det Antal Piber, som i
Orgelet tilhører et Register, dels den Tonerække,
et Instrument har at udføre i et Musikstykke osv.
— Den menneskelige Sangstemme inddeles i den
kvindelige eller høiere (Sopran, Mezzosopran og
Alt) og den mandlige eller dybere (Tenor,
Baryton og Bas).
Stemmegaffel, et lidet Staalinstrument i
Form af en Gaffel med et Haandgreb og to
ligeløbende Arme. Ved et let Slag mod et fast
Legeme sættes Armene i en vibrerende Bevægelse,
hvorved der fremkommer en Tone af bestemt
Høide, sædvanlig a′ eller c″ [[** sjk antall streker i kilden **]] der betragtes som
Normaltone, og efter hvilken alle Musikinstrumenter
stemmes.
Stempel, et lufttæt, bevægeligt Stængsel, som
i et aflukket Rum kan skydes frem og tilbage.
Rummet, hvori Stemplet skal bevæge sig, er gjerne
en fuldkommen kredsrund Cylinder, da det i denne
Form kan faaes mest tætsluttende. Men selv med
den største Nøiagtighed lader det sig ikke gjøre at
faa et Stempel aldeles lufttæt, hvorfor man maa
anvende Pakning rundt Stemplet, hvilken i
Dampmaskiner bestaar af elastiske Jern- eller Staalringe.
Se forøvr. Art. Dampmaskine.
Stempel, et graveret Redskab af Staal, som
benyttes til Prægning af Mynter, Medaljer osv.
De Bogstaver eller Figurer, man vil fremstille
paa den prægede Gjenstand, graveres i blødt Staal,
som derpaa hærdes, inden det benyttes ved
Prægningen. Se Art. Mynt.
Stempelafgift, en Skat, som nu er indført
næsten overalt, og som bestaar i, at der til visse
Dokumenter skal benyttes stemplet Papir, hvis
Pris retter sig efter Størrelsen af den Sum,
Dokumentet (f. Ex. et Skjøde) lyder paa.
Stempelafgiften er i mange Lande en ikke ubetydelig
Statsindtægt; i Norge indbringer den saaledes
henved ½ Mill. Kr. aarlig.
Stempelakten, en i England 1765 vedtagen
Lov, ifilge hvilken der i de engelske Kolonier i
Nordamerika tun stulde benyttes stemplet Papir
til Dokumenter. Blandt Kolonisterne vakte Loven
megen Uvillie og var en af Aarsagerne til den
nordamerikanske Frihedskrig.
Sten, i almindelig Betydning ethvert fast
mineralsk Legeme.
Sten (Calcalus), [[** utydelig, sjk staving i kilden **]] haarde Legemer, forn affon
drer sig i Legemets Hulhed, f. Ex. i Urinblcrren
og Galden. De firste kan isar foraarsage store
Smerter, idet de forhindrer Urinaffondringen.
Lagevidenstaben har imidlertid forstaaet at fjerne
disse Stenaffondringer. dels ved at knuse dem
ved Hjelp as et eget Instrument, dels ved Opera
tion. Blcrrestenen bestaar i Regelen af visse faste
Stoffer, forn Urinkjertlerne asfalter.
Sten (tidligere Stein), Gaard i Hole Preste
gjeld paa Ringerike. Den stal have varet Harald
haarfagres Morfaders. Kong Sigurd Hjorts Re
sidens. Paa Gaarden stal ogfaa Halfdan fvartes
Hoved vare bleven begravet.
Stenalderen, den Periode i Menneskeslægtens
Historie, da Sten almindelig anvendtes til Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
