Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenkul - Stenkultjære - Stenmarv (Steinmark) - Stennødder. — Vegetabilsk Elfenben - Stenografi - Stenodyni - Stenolie, se Petroleum - Stenpap - Stenskjæring - Stensalt, se Salt - Stensfjord - Stenskvette, ogsaa kaldet Stendulp eller Stensmæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stenlultjoere
kommer Rusland med ca. 2 Mill. Tons, Spa
nien med henved 1 Mill. osv. Asiens og
Australiens Kulprodnktion tan for de ncrvnle Aar
llnslaaes til henholdsvis 4⅕ Mill. og 1½ Mill.
Tons. — Underfigelfer af nye Kulleier og
Forsøgsboringer paa Steder, hvor Stenkul maatte
antages at forekomme, iverksættes stadig og som
oftest med Held. Ogsaa i Norge har der været
forelaget saadanne Undersøgelser, nemlig paa
Andøen i Nordland samt paa Jæderen, paa sidste
Sted nden Resultat. Der er ikke Sandsynlighed
for, at der i Norge findes Stenkulsleier fra
den egentlige Kulformcttion. Norges Indfirsel
af Slenkul udgjorde 1881 henved 6 Millioner
Hektoliter. — De Kulleier, fom fortiden dri
ves, antages at staffe over en Million Mennester
Beskjeftigelse. Arbeidet i Kulminerne medfirer
store Farer, da der ndvikler sig en brcrndbar Gas,
forn ved den mindste Uforsigtighed fra Grube
arbeidernes Side kan foraarfage idelaggeude Ex
plosioner, og der hengaar neppe noget Aar uden
at et stirre Antal Mennester satter Livet til ved
saadanne Ulyttestilfcrlde. Ved Gastilberedningen
befries Stenkullet fra disfe Gasarter famt dets
Svovlgehalt, og der bliver tilbage et brcrndbart
Produkt, fom er graaagtigt og Horist af Udfeende
og gaar i Handelen under Navn af Kokes. Dette
benyttes meget faavel i Industrien som i Hus
holdningen paa Grnnd llf sin store Varmeevne og
fordi det giver liden eller faagodtfom ingen Rig.
— Stenkullet var allerede kjendt i Oldtiden, men
blev tun lidet benyttet. Som Brændsel omtales
det first omkring 1200 e. Kr., da det paa den
Tid var Gjenstand for ordnet Grubedrift i
Belgien. I England, forn i det sidste Aarh. har
varet betragtet som Stenkuldriftens Hoved
depot, begyndte man meget fenere at indse dette
Minerals store Vigtighed, og i det 14de Aarh.
var det i London endog strengt forbudt at benytte
det til Brandfel. First da man i det 18de Aarh.
faldt paa llt anvende Vtentul ved lerntilvirtnin
gen, begyndte dets Nytte at blive iMiefaldende.
Men det var dog first efterat Benyttelsen af
Dampmaskiner blev almindelig, at Stenkullet fik
sin nuvcrrende dominerende Betydning.
Stenkultjære, der udvindes som Biprodukt
ved Gasverlerne, er en Blanding af forstjellige
Kulvandstoffer og andre organiske Forbindelser, som
udvindes ved deres Destillation. Især tan mar
kes Benzol (Benzin), Fenol, Naftalin og
Anthracen. Alle disse er i de fenere Aartiet ivrigt
studerede llf Kemitere og har faaet megen teknisk
Anvendelse, f. Ex. til Fremstilling af Farvestoffer
(Anilinfarver bl. a.) og andre vigtige Forbindelser
(f. Ex. Karbolsyre og Salicylsyre). ForMrigt
anvendes selve Stentnltjcrren som et fortrinligt
Konferveriilgsmiddel og benyttes ttl Overstryg
ning af Trer for at bevare det mod Forraadnelfe,
ttl Overtroet paa Murverk og Metaller, til at
farve Stentii fort osv.
Stenmarv (Steinmark), en temmelig blød
mineralsk Substans, forn er fed at fM paa, for-
Mrigt af noget fcrstjelligt Udfeende, er antagelig
et Dekompositionsprodukt af Feldspatstene.
Stennødder, Frugten af Elfenbenspalmen
(Phytelephas macrocarpa), forn hirer hjemme i
Ny-Granada. Kjærnen, der kommer i Handelen
under Navn af Vegetabilsk Elfenben, er
hvid og næsten ligesaa haard som Ben. Den
bruges til Knapper og forskjellige andre
Dreierarbeider.
Stenografi, Hurtigskrivning, sammentrængt
Skrift. Kortstriuertunst. den Fremgangsmaade, som
anvendes, naar man fuldstandig vil optegne f. Ex.
et Foredrag famtidig med. at det bliver holdt.
Dertil benyttes en egen Slags Skrift, forn til
lader den stirst mulige Besparelse af Skrifttegn,
faaledes at Mede Stenografer er istand til upi
agtig at optegne hvert eneste Ord, selv af den
hurtigste Talers ??ringer. For at opnaa dette,
maa de stenografiske Bogstaver vare flydende,
enkle og lette llt binde til hinanden; de bestaar
i Regelen af de mest letflydende Dele af den al- ’
mindeligt benyttede Skrift. Desuden anvendes
i Stenografien en Mcrngde Forkortelser, Udeladelser
as Vokaler, Smllllord og let forstllllelige Endelser,,
der benyttes bestemte Tegn eller Streger (Sigler)
til mange sædvanlige Ord og
Bogstavforbindelser osv. — Stenografien er en gammel Opfin
delse; allerede Romerne benyttede abbrevieret
Skrift, og denne Maade at optegne faldne Ud
talelser Ma fandt udstrakt Anvendelse saavel i det
offentlige som det private Liv. Under Middelal
deren git imidlertid Kunsten nasten tabt, men da
Tysterne begyndte at sammenkalde reprasentative
Forsamlinger, filte man snart N??dvendigheden af
at optegne de paa disse firte Forhandlinger faa
fuldstandig, forn mulig. I England gjorde man
i det 16de Aarh. Forfig med at indfire enstags
Stenografi, men det var first i Slutningen af
det 18de Aarh., at Mavor og Taylor fik
sagen fat i System. Senere forsøgte flere andre
at indføre Forbedringer ved Methoden, men det
var først Tyskeren Gabelsberger, som
formaaede at give Sagen et afgjørende Fremstød.
Siden har flere andre Systemer været opfundne
og forsøgte, men ingen af dem kan maale sig med
Gabelsbergers. Nu anvendes Stenografien over
alt ved Mrre offentlige Forhandlinger. I Norge
er ikke ??betydelige Summer blevne bevilgede til
Uddllnnelfe af Stenografer, og siden 1859 har
Storthingsforhllndlingerne stadig varet optagne
med Hurtigstrift. Paa flere Steder har der varet
Tale om at indfire Stenografi forn Lcrrefag ved
de hiiere Skoler, og dette vil fandsynligois ogsaa
ste i den ncrrmeste Fremtid.
Stenodyni, Brystsmerte, Hjerteklemmen.
Stenolie, se Petroleum.
Stenpap, enslags Papirmasse, som tilberedes
af opblødt Papir, Limvand, Ler og Kridt, og
benyttes til Ornamenter og Prydelser paa Bygninger.
Stenskjæring, den Kunst at bearbeide ædle
eller halvædle Stene saaledes, at de faar det for-
Mstede Udseende. Den foregaar paa to Maader:
ved Slibning, hvorved Slenene gives en regel
mcrsfig Form med glatte Flader (Facetter), og
ved Gravering, som gaar ud paa at anbringe
forhøiede eller fordybede Figurer paa Stenens
Flader. Diamanter kan paa Grnnd af sin Haard
hed ikke flibes eller graveres med noget andet
Materiale end Diamantpulver (se Diamant).
Stensalt, se Salt.
Stensfjord, en Arm af Tyrifjord (s. d.). [[** intet om S. der **]]
Stenskvette (Saxicola oenanthe), ogsaa
kaldet Stendulp eller Stensmæt, Fugl af de
insektædende Sangfugles Gruppe, med graa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
